Anden Del af Thomas Larsen: En Gennembrudstid er et meget mere omfangsrigt Arbejde end første Del, der gav den saa interessante og lærerige Fremstilling af den folkelig-religiøse Bevægelses Gennembrud i Vendsyssel; men efter sit Indhold er den foreliggende Del adskilligt mindre særpræget. Den falder under Begrebet politisk Lokalhistorie og giver »Blade af Vendsysselspolitiske Historie« fra Valgene til den grundlovgivende Rigsforsamling til Folketingsvalget 1898. — Forf. burde have gaaet et enkelt Skridt over Tærsklen til det ny Aarhundrede og have medtaget Valget 1901, hvorefter Systemskiftet og dermed først en ny politisk Tid fulgte. — Den politiske Udvikling i Vendsyssel har imidlertid ikke fremkaldt saa ejendommelige Træk som den religiøse. Det kan vel nok siges, at det ikke har været muligt at samle Fremstillingen om nogen særlig Bevægelse saa lidt som om nogen enkelt Personlighed. Sin mest originale politiske Kraft, Lars Bjørnbak, kom Landsdelen tilfældigvis til at eksporteretil en anden Egn. Det maa ogsaa huskes, at der har været to Centrer for det politiske Liv i Vendsyssel: Hjørring og Aalborg.I højere Grad, end det sker hos Thomas Larsen, kunde dog nok Træk, der er karakteristiske for denne Landsdel, være fremdraget, f. Eks. ved at drage en Linje mellem de to AalborgßedaktørerBernhard Rée og Vilhelm Larsen eller ved at paavise en vis paa een Gang agrarisk og puritansk Retning, der synes at have gjort sig gældende i Vendsyssel, hvor Jordbunden ikke mindst har været godt beredt for Fredsbevægelse og Antimilitarisme. Der kunde her være blevet god Anledning til at undersøge Forbindelsenmellem de politiske og de religiøse Strømninger, noget_r Forf. ikke kommer ind paa. — Thomas Larsen holder sig i det hele i denne Bog til en mere refererende Metode, han gør meget udførlige Uddrag af Aviser og Breve, og samvittighedsfuldt og grundigt gør han Rede for alle de Efterdønninger, den almindelige Landspolitik har fremkaldt i de forskellige vendsysselske Valgkrese.Navnlig til Belysning af Provisorietiden meddeles meget af Interesse. Denne Tids Partikampe opvakte, tør man vel sige, Lidenskaberne saa stærkt, fordi det ikke direkte var en Kamp om økonomiske Interesser eller først og fremmest om Magtbesiddelsen,men drejede sig om de følelsesbestemte Synspunkter for Lov og Ret og for de forskellige Samfundsklassers Stilling i Forholdtil hinanden. For et bredt Lag af Befolkningen drejede

Kampen sig ikke om dets Velfærd, men om dets Ære. Thomas Larsen beretter flere Eksempler paa den Højde, hvortil Fanatismennaaede i hans Hjemstavn, sekterisk Fanatisme, overført paa politiske Forhold. Hans Jensen.