Den samme Advarsel mod Overvurdering af den historiske Teknik, der lyder fra Henri Berr og hans Skole, lød i de Artikler, som Gabriel Hanotaux offentliggjorde i Revue des Deux Mondes i Sept-Oktb. 1913, der rummede Betragtninger over, hvad Historieskrivningen har været og bør være, og en fin Analyse af de fornemste græske og latinske Historieskrivere. Disse Artikler har Hanotaux udgivet i 1918 under Titlen: De l'histoire et des historiens. Den lille Bog er altsaa ikke bleven til under Krigens. Højspænding, men har sin Oprindelse længere tilbage i Tiden og, staar i nøje Sammenhæng med Forfatterens »Jeanne d'Arc« (1911), der steg højere og var mere præget af en Personlighed, end almindeligter i historisk Videnskab. Der er saavel i »Jeanne d'Arc« som i »De l'histoire et des historiens« meget, der kan bringe Pascal i Erindring, en Glød i Bunden, som sætter Ild i Talen; der siges i

»De l'histoire et des historiens« adskilligt godt om den personlige Indsats og kunstneriske Evne, som kræves, om Arbejdet skal blive til mere end en forberedende Undersøgelse; der lyder kraftige Ord til Historikerne om at vare sig for at miste Contact med Livet, en Advarsel mod Mekanisme og Byzantinisme; men der findes rigtignokogsaa Stykker, som synes letkøbte og retoriske.