Dr. Alex. Thorsøe ydede gennem sit lange, flittige Liv særdeles omfattende Bidrag til 19. Aarh.s Danmarkshistorie. Slutstenenpaa hans Forfatterskab blev det Grundrids af den danske Rigsdags Historie under den reviderede Grundlov, som han naaede at faa udsendt kort før sin Død. Den vil i Litteraturen faa en lignendeStilling og Betydning som de vigtigste af Dr. Thorsøes andre Værker. Det blev jo denne Historikers Indsats i Forskningen, at han i saa høj Grad satte Ploven i ny Jord og derved gav Grundlagetfor en foreløbig Orientering saavelsom for andres videregaaendeArbejder. Hans Rigsdagshistorie vil ogsaa kunne tjene som en foreløbig Haandbog i et højst vigtigt Emne, ligesom den vil kunne være til Nytte for dem, der engang paatager sig at skrive den Ledetraad i vor nyeste politiske Historie, hvortil vi saa højlig trænger. Værdien som Haandbog bliver vel i og for sig ikke mindre ved den ejendommelige Maade, hvorpaa Stoffet er ordnet. Dr. Thorsøe yndede den annalistiske Fremstilling; han har i denne Bog samlet store og smaa Kendsgerninger, der hovedsageligopregnes i rent mekanisk Tidsfølge, uden at def bliver taget noget Hensyn til deres indbyrdes Sammenhæng eller til Forskelleni deres Betydning. Uforsvarlig kan man dog ingenlunde

kalde Forf.s Form; han skjuler ikke sin Sympati for det gamle Højre og han kan vise Blik for Svagheder ved Venstres Taktik; der er samtidig noget ved Sprogtonen, der ligesom flytter Læseren Aar tilbage i Tiden og lader ham mærke, at det er en af Kristian9.s Mænd, der fører Ordet. Paa Baggrund heraf virker det med en vis Charme, naar Forf. ud fra sit gennemhumane Sindelag giver en Mand som Sabro den varmeste Anerkendelse for hans Kamp for nye Opdragelsesmetoder.

Alex. Thorsøes Rigsdagshistorie kan ikke for Historikeren blive nogen Sovepude med Hensyn til den Pligt og Opgave, som stadig foreligger i Udarbejdelsen af en virkelig fyldestgørende Haandbog i vor nyeste Historie. Nu gælder ikke mere den Undskyldning, at Tingene er for aktuelle og ikke nok paa Afstand; i hvert Fald alt, hvad der ligger forud for 1901, er nu lige saa ren og skær Historie som Junigrundlovens Tidsrum var det, da N. Neergaard udsendte de første Hefter af sit store Værk.