Dr. Johannes Paul har i sin Bog: Lubeck und die Wasa im 16. Jahrhundert givet en langt fyldigere fremstilling af Lubecks forhold til Danmark end man kunde vente; en anmelder i Hans. Geschichtsblåtter har allerede gjort opmærksom paa, at sammenhængen i fremstillingen af hansestadens forhold til Sverige derved ofte brydes. Det er lidet heldigt, at forf. i kapitlet om Syvaarskrigen ser bort fra begivenhedernes kronologiske sammenhæng, idet han tager krigsbegivenheder for sig og mæglinger og fredsunderhandlinger for sig, og for tiden efter Stettinerfreden synes afsnit om Danmarks tilstand efter krigen og om Liibecks

brud med Danmark ret overflødige og heller ikke tilfredsstillende. Forf. fremhæver vel med rette, at man indtil 1580 tydelig kan følge, hvorledes Sveriges optræden overfor Lubeck bliver stejlere og mere bydende i samme grad, som forholdet mellem Danmark og Liibeck kølnes; men de fundamentale stridsspørgsmaal mellem Hansestaden og Sverige kan ingenlunde være bestemt af, hvorvidt Frederik 2. efter Syvaarskrigens ophør forlangte lasttolden af sine tidligere forbundsfæller, eller af at Danmark og Lubeck stredes om Bornholm. For forf. er Liibecks forhold til andre magter jo dog kun sidespørgsmaal og alene fremdraget til belysning af hovedemnet, og en særlig undersøgelse af det politiske forhold mellem Danmark og Lubeck i 16. aarh. vilde sikkert vise, at forbundet mellem hansestaden og Danmark i 1563 var resultatet af en politik , Lubeck havde ført fra 1550erne.

Forf.s fremdragelse af meget nyt materiale fra Stockholms Rigsarkiv, Dresdener Hauptstaatsarchiv og Liibecks Staatsarchiv, hvor Acta Svecica har ydet mest, er meget værdifuld. Imidlertid gælder for denne bog som for saa meget anden hanseatisk litteratur, at hovedvægten er lagt paa de politiske forhandlinger. For tidligere aarhundreder skyldes det vel materialets utilstrækkelighed, at man kender saa lidt til handelens omfang og art, men for denne tid flyde de historiske kilder dog i enhver henseende rigere. En fremstilling af Lubecks handel paa Sverige giver bogen ikke; i den ovennævnte anmeldelse er anført, at det statistiske materiale, der er hentet fra Forsell: Sveriges inre historia under Gustaf I, og en studie af Karl Hildebrand fra 1899, iøvrigt tidligere benyttet af G. Søderberg i hans disputats 1906, kun viser tilbagegangen i Lubecks skibsfart under Syvaarskrigen. Havde forf. beskæftiget sig mere med handelens udvikling og størrelse vilde han sikkert heller ikke have brugt den misvisende benævnelse om første afsnit af sit arbejde, som han kalder die Begriindung der Handelsherrschaft Lubecks in Schweden, og det er tillige uforstaaeligt og utilgiveligt, at forf. ikke anvender Øresundstabellerne, naar han taler om Hollændernes andel i Østersøhandelen eller om Lubecks sejlads gennem sundet.