Sognene Nord for København, der sikkert i kulturhistorisk Henseende hører til de interessanteste i Landet, har hidtil savnet en indgaaende topografisk Behandling, omend mangfoldige Bidrag til deres Historie lejlighedsvis er fremkommet i Skildringer af de Personer, der i kortere eller længere Tid har levet her, ligesom ogsaa Louis Bobé i sin Afhandling: Lystrejser og Lystgaarde i Københavns Omegn (i Hist. Medd. om København IV) kaster talrige Strejflys over disse Egnes Historie. Ejler Ny■strøms Bog om Gentofte Sogn (1916), der slutter sig nøje til en tidligere Skildring af Søllerød Sogn og kan ventes at blive fulgt af en tilsvarende om Lyngby, vil derfor yde en ofte savnet Hjælp, ikke blot til Studiet af selve Egnens Historie, men ogsaa, hvad der turde være af endnu større Interesse, til Studiet af de velhavende Borgerkredse, der i 18. og 19. Aarh., ledet af den voksende Naturfølelse, i stadig større Tal søgte ud til deres Lystgaarde i Hovedstadens naturskønne Omegn. Med en overordentlig Flid og grundig Udnyttelse af det spredte utrykte Kildemateriale er her de enkelte Ejendommes og Lokaliteters Skæbne under skiftende Ejere og Kulturperioder gennemgaaet, og hvad de sidste to Aarhundreder angaar, vil man i saa Henseende sjældent savne Detailoplysninger af nogen Beitydning. Derimod kunde man undertiden ønske, at de utallige Enkeltheder, der meddeles, var sammenfattet til lidt mere almindelige Kulturbilleder: for Hvidøres og Skovshoveds Vedkommende er det lykkedes godt, men selv Skildringen af historisk saa interessante Ejendomme som Bernstorff og Charlottenlund opløser sig mest i en grundig Opregning af de enkelte Data i Ejendommenes Historie, fulgt af lige saa grundige Bygningsbeskrivelser. Hvad der mest falder i 'Øjnene her, er den overordentlige Hyppighed, hvormed Lyst-

gaardene skiftede Ejere; man faar uvilkaarlig del Indtryk, at Landstederne for en stor Del af deres Ejere i lige saa høj Grad har været Handelsobjekter som Lystgaarde. Som Værket foreligger, prydet med Mængder af ældre og moderne Billeder, er det imidlertid ikke blot blevet en solid Udsigt over Gentoftes Topografi, men giver ogsaa et Utal af Oplysninger til de sidste Aarhundreders Kultur- og Personalhistorie. Et Billede, man savner, er J. Dahls stemningsfulde Tegning af Kilden i Vangede fra ca. 1870 (Originalen i Dansk Folkemindesaml., gengivet i Fra Dansk Folkemindesaml. I, 1-4); sammenholdt med det i Gentofte Sogn gengivne moderne Billede af Kilden, vilde det tillige give et godt Indtryk af de Forandringer, Egnen har undergaaet i de sidste 50 Aar. Meget maa man ogsaa beklage Mangelen af et Personalregister, der i et Værk som dette, hvor Ejerne ofte frernbyder nok saa stor Interesse som Ejendommene, i høj Grad vilde lette Benyttelsen.