Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 7 (1919 - 1925) 1

K. F.

Side 168

Den bekendte Norsk-Amerikaner John O. Evjen, Forfatter til den sidste Undersøgelse om Statsomvæltningen i Danmark 1660, nu Professor i Theologi ved Augsburg Theological Seminary i Minneapolis, har udsendt et svært Bind biografiske

Side 169

Artikler over Scandinavian Immigrants in New York 1630167i, hvortil kommer forskellige Tillæg om lyske Indvandrere i samme Tid, om nogle Skandinaver i 18. Aarh., og om Skandinaver i Canada 1619-1620 (Jens Munks Ekspedition) og i Sydamerika 15321640. Hovedstammen, Indvandrerne i Løbet af 17de Aarh. fra Skandinavien, omfatter 188 Navne, heraf 99 Danskere; Tallet paa Svenskere er det laveste, kun 34, vistnok fordi disse i Nærheden havde en selvstændig svensk Koloni, Nya Sverige i. Delaware. Men det er ikke altid let at fastslaa en Mands Nationalitet, naar kun hans Navn er bevaret: eksempelvis skal anføres, at Negerslaver og Indianere ofte har antaget nordisk klingende Navne. Det maa heller ikke glemmes, at Kildestoffet er af indskrænket Art, Kirkebøger og Tingbøger, og de sidste tier oftest om Menneskenes gode Gerninger og lader os faa et Billede af dem, som er urimeligt mørkt.

Holder man sig dette for Øje, kan man med Udbytte benytte det fremlagte Stof. De 99 danske Indvandrere er ikke noget lille Tal, naar man betænker, at Byen Ny-Amsterdam 1653 havde 800 Indb., hele Provinsen kun 2000. I de følgende 10 Aar mangedobledesdog disse Tal, og Hovedmassen af Nordboerne kom ligeledes i denne Periode, men mange fandtes dog derovre i Forvejen. Det var for Danmarks Vedkommende Folk fra København, Helsingør, Roskilde, Køge, Svendborg, Aalborg, Hassing (i Thy?), Kristianstad,Varberg, Flensborg, Bredsted, Nordstrand, Husum og Rensborgsamt mange fra Holsten; de fleste var jevne Mænd, selvom en Holstener bærer Navnet Jonas Ranzow; den „danske Adelsmand"John Larsen, om hvem det siges, at han var flygtet paa Grund af en Sammensværgelse under Statsomvæltningen 1660, kan vist næppe taale nøjere Prøvelse. Overensstemmende hermedsøger Udvandrerne oftest beskedne Hverv i den nye Verden, mange begynder som Soldater i det nederlandske Handelsselskabs lille Troppestyrke (180 Mand) og faar derefter Stillinger som Sømænd,Tømmermænd, Bødkere, Drejere, Murere, Skorstensfejere, Ølkørere eller Kroværter; i Forbindelse med dette sidste maa anmærkes,at Forfatteren anser Danskerne for at have været mere interesserede af et fuldt Bæger end Nordmændene og Svenskerne, om end ganske vist ikke værre end Hollænderne. Naturligvis var det ikke altid heldige Elementer, som forlod Fædrelandet; det værsteEksempel herpaa er en Mand, som ikke blot selv levede i Hor, men ogsaa tvang sin Hustru til for Betaling at leve sammen med en anden. Men gennemgaaende drejede det sig om lovlydige Mennesker,og Kvinderne roses stærkt, navnlig for deres Virksomhed som Fødselshjælpersker. Skandinaverne var da ogsaa ansete, de opnaaede ofte Embeder, t. Eks. i Domstolene, og mange indgik

Side 170

Ægteskaber med Nederlændere, Tyskere og Franske, der var velsignedemed en overordentlig Børnerigdom. Nogle, som fik Farms med Negerslaver, havde virkelig Held og tjente sig i Vejret, selv om deres Liv ikke var uden Farer; baade om Overfald af Indianere og Togter mod disse taler Tingbøgerne, selv om de indfødte heldigvisingenlunde gør et saa blodtørstigt Indtryk som i Romanerne.Den mest interessante Livsskæbne er vel Færingen Jonas Broncks, som skrev om sig selv: „Den almægtige Faders usynlige Haand har visselig ført mig til dette skønne Land, et Land dækket af jomfruelig Skov og fuldt af übegrænsede Muligheder": han efterlod ved sin Død paa Farmen „Emaus" ikke blot et meget betydeligtIndbo, der røber en vis Luksus, men ogsaa et helt lille Bibliotek, deri bl. a, „Den danske Krønike i Quarto", formodentlig Arild Hvitfeldts. Det var den Art af Mænd, der stod som TrosfrihedensForkæmpere i den nederlandske Koloni, hvor Kalvinisterneforbød al anden Gudstjeneste end deres egen. Først efter Englændernes Erobring af Kolonien 1664 vandt dog Lutheranerne Sejr paa dette Punkt. Interessant er det endelig at kaste et Blik paa de skandinaviske Immigranters Efterkommere og deriblandt møde Navne som van Buren, Putnam, Roosevelt og Vanderbilt.