Louis Halphen udsendte i 1914 en lille Bog: L'histoire en France depuis cent ans, hvori Udviklingens Hovedlinier tegnes med sikker Haand. Forfatteren fordyber sig ikke i de enkelte Historieværker og dvæler ikke udelukkende ved de store Skikkelser, men viser i Korthed, hvorledes de forskellige Grupper — Førere og menige i sluttet Trop — har Sammenhæng med deres Tid og Tidens Krav, og hvorledes Kravene vexler som Bølge følger Bølge. Det ene Slægtled kaster sig over Materialindsamling og kritisk Analyse, det næste vil, at Arbejdet skal tjene en Idé. Lidt vel skematisk kan Fremstillingen blive, og det synes til Tider som der hugges Hæl og klippes Taa, for at alt kan passe ind i Planen.

Halphens Bog har imidlertid sit eget Præg; det er ikke en Lovtale over fransk Historieskrivning, men en alvorlig Redegørelse, der paaviser Ensidigheden hos de forskellige Grupper,, og Skrøbeligheder, som bunder i fælles Arv. Ganske uforbeholdent anerkender han, hvad den nyere kritiske Skole skylder tysk Forskning. Han beretter om de mere klartskuende Historikere, der sidst i Tredserne tog Lære af Tyskerne og fik gennemført Reformer i Undervisningen, — om det nygrundede Tidsskrift Revue critique dfhistoire et de littérature, som svang Tugtens Ris, — om et ihærdigt metodisk Arbejde i den følgende Menneskealder inden for Oldtidshistorien og Middelalderens Historie, der ikke undlod efterhaatiden at sætte Spor i Studiet af den nyere Tids Historie.

Halphen, som selv tilhører den kritiske Skole, er ikke blind for Faren ved en Specialisering, der isolerer Forskerne og gør dem nærsynede, men han stiller sig dog skeptisk over for åen Modbevægelse, der er rejst af Sociologerne og en Gruppe, som samler sig om Henri Berr og Tidsskriftet Revue de synthése historique — en Bevægelse, der ikke er uden Forbindelse med Lamprechts Virken i Tyskland. Halphen har tidligere ridderligt brudt en Lanse med Berr (Revue de synthése historique 1911),. og maaske er Planen for den lille Bog, som saa stærkt betoner Rytmen i Forskningens Historie, bleven til hos ham under Indtryk af Brydningerne i Historikernes Verden.

Siden da er meget Vand løbet i Stranden, og Brydningerne mellem dem, der holder fast paa det, som videnskabeligt er vundet, og dem, der maner til at løfte Blikket fra Detaillerne, næppe blevne svagere end før (jfr. H. Berr: Les etudes historiques. et la guerre. Revue de synthése historique 1919). E. J.