I En fynsk Sognekommune gennem Tiderne fortæller fhv. Folketingsmand Sørensen Allesø jævnt og fordringsløst to fynske Sognes Historie, Allesø og Næsbyhovedbroby. Som Træk af særlig agrarhistorisk Interesse er der Anledning til at fremhæve den S. 18 givne Skildring af Omdelingen af Hartkornet under Allesø By ved Aaret 1772. Under Kronen havde der været 26 Gaarde med ca. 134 Tdr. Hrtk., nu blev Hartkornet lagt ens paa 22 Gaarde; der blev 3 smaa Gaarde paa 1 Td. Hrtk., medens en Gaard blev nedlagt. Sammen med Omdelingen af Hartkornet gik en Omdeling af Landgilden. Den Praxis at omdele Landsbyernes Hartkorn og derigennem gøre Gaardene lige i Tilliggende og lige i Ydelse ser vi saaledes her endnu anvendt i Tiden tæt op mod de store Reformers Tid. Ogsaa om Udskiftningen beretter Forl; den fandt Sted 1799. Det fremgaar af Skildringen af Næsbyhovedbroby, at der i denne By i ældre Tider fandtes adskillige- Tvillinggaarde. Denne Skildring vilde have vundet adskilligt i almen Interesse, om Forf. var gaaet ind paa en mere i det enkelte gaaende Redegørelse for, hvorledes Forholdet i Virkeligheden var mellem saadanne Tvillinggaarde og, om muligt, havde oplyst, hvornaar dette ejendommelige Forhold er kommet frem, og hvorledes det blev behandlet ved Udskiftningen.

Af den „sognekommunale Udvikling" gives der en alsidig Skildring under: Fattigvæsen, Vejvæsen, Skolevæsen med biografiskeNotitser om Lærerne siden 1814, Brandvæsen, offentlige Vandløb,' Tienden, Sundhedsvæsen m. H. t. Mennesker og Dyr

(herunder Kvægpesten), Egtkørsler, Postbesørgelser, af Kirkerne
med Præsteliste siden Reformationen. Til Slutning berettes der
om Gilder og Samlag.