Blandt Bidragene i de historiske Aarbøger for 1918 indtager
Sigurd Nygaards Afhandling om Godsslagtningen i Bøuling
Amt en fremtrædende Plads (Hardsyssels Aarbog 1918). Efter en

almindelig Karakteristik af Landboforholdene i disse Egne i 18. Aarh.s første Halvdel gaar Forf. over til en Fremstilling af sit Emne: Godsslagtningen — desværre kun i det gamle Bøvling Amt. Fænomenet er jo af videre Udstrækning, og det er at haabe, at Sigurd Nygaard med sit enestaaende Kendskab til de jydske Herregaardes Historie vil tage Opgaven op paany og udvide den her givne Skildring til andre Egne af Vest- og Nordjylland. Sigurd Nygaard vil vise: »hvordan bondens trang til selv at eje sin jord og til at være sin egen herre har omformet ejendomsforholdene i dette amt gennem udstykning og udparcellering i løbet af forholdsviskort tid, hvordan bondegaard paa bondegaard brød fæsteforholdet,og herregaard paa herregaard smuldrede hen«. Der følger saa en grundig og interessant Redegørelse for den ejendommeligeBevægelses to Hovedtræk: Godssystemets Opløsning og selve Hovedgaardens Udparcellering — det er jo navnlig dette sidste Træk, der giver denne nord- og vestjydske Agrarbevægelse dens specielle Karakter og Interesse. Med Hensyn til Bevægelsens historiske Forløb vises det, at den ingen Forbindelse har med Reformernepaa Hørsholms og Bernstorffs Godser; Forf. fremdrager ogsaa Eksempler, der ligger forud for det bekendte Tilfælde med Grubbesholm i Lundenæs Amt og er tilbøjelig til at føre den tilbagetil Paavirkning sydfra, til den livlige Vekselvirkning, gennem Studehandlen, mellem disse Egne og Hertugdømmerne. Af Skildringenfremgaar det dog, at Bevægelsen efterhaanden under de opadgaaende Konjunkturer mere og mere antager Karakter af ren Jordspekulation: »jordegods blev for mange en ren spekulationsgenstand«.Skulde man gøre en Bemærkning til Nygaards Skildringer det netop den, at man faar Indtrykket af, at Bevægelsensprimus motor mere er Jordspekulationen, end det er Bondens spontane »trang til selv at eje sin jord og til at være sin egen herre«.

P. Petersen fremdrager i Lolland-Falsters historiske Aarbogfor 1918 nogle spredte Træk til Ourupgaards Historie fra Kong Valdemars Jordebog til Slutn. af 18. Aarh. I Kong Valdemars Jordebog nævnes Oresthorp som et af de mindste Torper paa Falster,en lille By paa et Par Gaarde. Saaledes var det til ca. 1660, da de to Gaarde sammenlægges til en, og dermed begynder OurupgaardsHistorie, beskedent nok som det vil ses. Af en meddelt Fæstekontrakt fra 1703 fremgaar det, at Gaarden havde de sædvanlige3 Marker, hvoraf de to laa i Fled med omliggende Bymarker; den karakteriseredes endnu paa denne Tid som en »gemeneBondegaard«. Efter en Brand i 1718 forsvinder Gaarden helt og drives under nærliggende Byer. Først 1766 opstaar Gaarden som Herregaard med underliggende Bøndergods, særlig ved Krongodssalgetpaa

godssalgetpaaFalster. Skildringen, der ikke indeholder noget væsentligt nyt, standser, som bemærket, "ved 1790 og ligger saaledes helt forud for den Tid, da Ourupgaard blev et af de berømteste Centrer for dansk Landbrug. J. Fiskers Afhandling i Ugeskrift for Landmænd Det sjællandske Kvægbrugs Udvikling er væsentlig et Foredrag, holdt ved et Møde angaaende Dannelsen af en Kvægopdrætsforeningfor Sjællands Stift. Det er en indgaaende Redegørelsefor de Bestræbelser, der siden Midten af forrige Aarhundredehar været fremme i Retning af at gøre det sjællandske Kvægbrug mere produktivt og mere omsætningsdygtigt end Tilfældettidligere havde været. Der gøres Rede for saavel ældre som de yngre Stammer, der har spillet en Rolle ved Udviklingen af det sjællandske Kvæg. Grundlaget, hvorpaa Fremstillingen er bygget, er dels Familjestambogsmateriale, som Forf. har haft Lejlighedtil at gøre sig bekendt med gennem sin Konsulentvirksomhed,dels de offentlige Stambøger.

M. J. Lomholl s Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie er ikke et Forsøg paa en gennemført Sognebeskrivelse, men en Samling Bidraguden indre Forbindelse og som for en stor Del ikke har Interesseud over Lokalhistorien. I et Afsnit »Af afdøde Gaardmand Lars Hansens Papirer« indeholdes forskellige Oplysninger af mere almen Interesse om Naturaltiendens Afløsning; det samme gælder de meddelte Uddrag af et Fæstebrev fra 1839. Det fremgaar deraf, at der af en Gaard paa 8 Tdr. Hrtk. ydedes 42 Spanddage og 137V-2 Gangdage i Hoveri. Værdien af denne Oplysning forringesunægtelig noget ved, at man ikke faar nogen Besked om, hvorledesdisse Arbejdsdage fordeler sig over de forskellige forekommendeArbejder; netop denne Del af Fæstebrevet burde have været meddelt helt ud. Disse Arbejdsydelser afløstes 1855 for en Sum af 27 Rdlr. 1 Mark 2 Sk. Det er et talende Vidnesbyrd om, med hvor smaa Tal der den Gang endnu regnedes, at mange af Bøndernefandt, at det var en stor Sum, og at det var vanskeligt at vide, hvorledes Pengene skulde indvindes. I Afsnit om Folkeliv og Folkeskikke og om Kreaturhold findes forskellige smaa Tidsbillederaf Interesse. Det gør jo unægtelig et underligt Indtryk at læse, at endnu i 1860erne blev Kreaturerne fodrede og passede af den ældste Pige paa Gaarden; Forf. skriver: »jeg spurgte en Gang i Begyndelsen af 60erne en Mand, som endog hørte til de dygtigste:»Hvad faar dine Køer at æde?« »Det ved jeg ikke, det passer K. M.«« (o: Pigens Navn), og han har Ret i, at en Udtalelse som denne vilde lyde underlig i nuværende Agrarers Øren. Hr. Lomholtafslutter sine fordringsløse Skildringer fra Nørre Broby Sogn med en forholdsvis udførlig Redegørelse for Skolevæsenets Udvikling,bygget dels paa Arkivstudier i Odense, dels paa egne

Erindringer fra en mangeaarig Lærervirksomhed i Sognet. Disse Erindringer giver et sympatisk Indtryk af en Lærer, der har staaet i et alvorligt personligt Forhold til sin Gerning. Ogsaa Th. .1. Spanges Bidrag til Egeslevmagle Sogns Historie indeholder kun Bidrag til en Sognebeskrivelse og er ikke et Forsøg paa en systematiskSognehistorie. Forf. har i mange Aar været Lærer i Sognet,han beskriver. De samlede Bidrag har væsentlig kun ren lokalhistorisk Interesse. Efter en kort aim. topografisk Beskrivelse af Sognet omtales først Hovedgaarden Gerdrup med dens Ejere og Lyngbygaard. Derefter følger forskellige Oplysninger vedrørendede enkelte Byer i Sognet: Egeslevmagle med Kirken med Oplysninger om Byens Skoleforhold og Fattigvæsen og en Oversigtover Byens Gaarde med deres Navne, Ejere eller Brugeres Navne, Gaardenes Areal, Hartkorn og afgiftspligtig Ejendomsskyld. Lignende Beskrivelse gives af de øvrige i Sognet: Frankerup, Boeslunde, Egeslevlille, Hesselby. Bogen slutter med en Række gamle Minder fra Gimlinge og Egeslevmagle. I Krarup og ValeursFra det svundne Hammerum Herred fortæller .lustitsraad Krarup om det Hammerum Herred, som forsvinder, medens ProkuratorValeur giver Bidrag til Herning Bys Historie. Det er overvejendedisse to Mænds Erindringer og Indtryk, som gengives i Bogen. De store Afstande, de gamle Veje, Postvæsenet, Klædedragt,Levemaade og Gilder, Lundemarked, om Politik — er en Bække Kapiteler, hvorunder disse Indtryk og Minder er samlede, og hvori Modsætningen mellem Fortid og Nutid (o: Tiden omkring 1890) træder Læseren levende i Møde. I Bogens anden Del skildres hvorledes »det nye Herning«, o: Herning efter 1830, opstod og udvikledesig — navnlig i den Tid, Forf. selv levede der: Tiden efter 1852. Som allerede bemærket: Nutiden betyder Tiden for en Menneskealdertilbage, og den, der vil ønske Oplysninger om det moderne Herning som Købstad, maa altsaa søge andre Kilder.