Naar undtages Københavns Universitets Festskrift for 1917, der ovfr. S. 125^—133 er gjort til Genstand for nærmere Omtale, og F. I. Wests Udgave af De danske Biskoppers Gensvar til de lutherske Artikler af 1530, satte 400aarsjubilæet for Reformationens Begyndelse sig ikke større Spor i vor historiske Litteratur. I Norge derimod fejredes det ved Udsendelsen af flere Festskrifter, af hvilke

især to (Universitetets og den norske Kirkes), der alene ved deres Omfang og nitide Udstyr maa tildrage sig Opmærksomhed, ogsaa giver vægtige Bidrag til den dansk-norske Historie i Reformationsaarhundredet.Allerede det, at begge er Udgaver af Manuskripter, der nu findes i det kongelige Bibliotek i København, giver dem uvilkaarlig paa Forhaand en vis Interesse for danske Historikere. Universitetet udgav ved Oluf K o 1 s r u d 32 Prædikener af Jens Nilssøn, der, født i Oslo 1538, i Aarene 1580—1600 virkede som Biskop i Oslo-Hamar Stift, efter allerede fra 1573 at have været Hjælpebiskop sammesteds. Selve Prædikenerne er naturligvis særlig af theologisk og litteraturhistorisk Interesse, især da Jens Nilssøn kun forholdsvis sjældent alluderer til aktuelle Begivenheder;men tillige indeholder Værket en omfattende Indledning (ved Andreas Brandrud) om Bispens Liv og Virksomhed. Ganske vist er Jens Nilssøns Liv allerede 1885 udførlig behandlet af Yngvar Nielsen i dennes Udgave af Bispens Visitatsbøger og Rejseoptegnelser, men Brandrud har paa en yderst anskuelig Maade forstaaet bestandig at vise os Bispens fremragende Personlighedpaa Baggrund af hans Samtid og den Kreds, indenfor hvilken han virkede. Særlig maa her nævnes Skildringen af Forholdettil Poul Hvitfeld, den første Statholder i Norge, af hvem der gives en indgaaende og sympatisk Karakteristik. Især dvæler dog Brandruds Indledning ved Jens Nilssøns Virksomhed som Biskop og hans Arbejde for at reformere Præstestanden og udryddeResterne af Katholicismen, der endnu gemte sig rundt i Stiftets Udbygder. Hans Virksomhed i saa Henseende lader sig bogstavelig følge fra Dag til Dag gennem hans Visitatsbøger, i hvilke han optegnede løst og fast fra sine Rejser, og som er en af Hovedkilderne til Norges Kulturhistorie i Datiden. Tillige skildres Jens Nilssøn som Forkynderen, hvad jo selve den udgivne Prædikesamlinggiver rig Lejlighed til; men desuden var han som saa mange i hans Samtid den historisk interesserede Humanist, der afskrev gamle Sagaer, Konge- og Bispelister og Dokumenter (mest dog Adkomstbreve paa Kirkegods), og derved har reddet adskillige historiske Kilder for Efterverdenen. Et Billede af hans humanistiske Dannelse giver ogsaa hans Digte, der vrimler med klassisk-mythologiske Vendinger saa godt som nogen Renaissancedigtersog giver et stærkt Indtryk af, hvor langt mod Nord den genfødte Oldtidsaand satte sine Spor. I det hele giver den velskrevneog klare Karakteristik et godt Billede af en Mand, der, ornend han ikke hævede sig over de bedste i sin Tid, dog indenfor sin Virkekreds stod fuldt paa Højde med dem. I Indledningen forekommeren kuriøs Misforstaaelse. Som Eksempel paa Jens NilssønsAllusioner til aktuelle Begivenheder i sine Prædikener nævnerBrandrud

nerBrandrud(110), at der i en af disse omtales en stor Oversvømmelsesulykke,der „for nogle Aar siden" var hændt paa Sjælland, da der „blev druknet 80000 og halvandet Hundrede TusindeKvæg, Fæ, Heste og andet". Man studser uvilkaarlig ved, at et saa fantastisk Rygte 1580 skulde have verseret i Norge, men i Prædikenen (467) staar der da heller ikke „paa Sjælland" men „i Seeland (o: Zeeland), hvilket for nogle Aar siden blev nedsunket"! Det maa beklages, at den mangelfulde Tid til Udgivelsen ikke tillod Udgiveren at forsyne Værket med paatænkte Registre bl. a. over Ordsprog og Talemaader, hvad der i høj Grad vilde have lettet den litteratur- og sproghistoriske Benyttelse af den 503 Sider store Prædikensamling.

Den norske Kirke udgav, ligeledes ved Oluf Kolsrud, Norges Superintendenters Udkast til en norsk Kirkeordinans fra 1604. Ved Reformationens Indførelse var den danske Kirkeordinansaf 1537 ogsaa blevet gældende for Norge, men samtidig var der givet Løfte om en særlig Kirkelov afpasset efter de specielle Forhold i vort nordlige Broderland. Dette Løfte blev imidlertid hverken indfriet af Kristian 3. eller hans Søn, men da det viste sig, at den danske Kirkeordinans ikke i sin Helhed kunde anvendesi Norge, arbejdede Bisperne her i mange Forhold efter særlige Forskrifter, som de dels hentede fra den middelalderlige norske „Kristenret", som de atter og atter lod excerpere eller oversætte i sin Helhed fra Gammelnorsk til Dansk, dels fra Kongebud, som de udvirkede, naar Forholdene krævede det. Endeligi 1604 gav Kristian 4. de norske Superintendenter Ordre til at møde i Bergen for at gøre Udkast til en særlig norsk Kirkeordinans,der dog skulde bygge paa den danske. Et saadant Udkastblev ogsaa i Aarets Løb udarbejdet, og det,er dette, der nu for første Gang forelægges Offentligheden. Det er vistnok OslobispenAnders Bendsøn Dall, Jens Nilssøns Eftermand, der har Æren baade for at have bragt Sagen paa Bane og udarbejdet Grundlaget for Udkastet, der med en Del Ændringer blev vedtaget i Bergen og sendt til Kancelliet i København. Det maa da siges til hans og de andre Bispers Ros, at, skønt de alle var danskfødte, tog de dog i høj Grad Hensyn til den norske Kirkes særlige Krav, ligesom det lykkedes dem at sammenarbejde de mange spredte Bestemmelser til en Helhed, systematisk inddelt i Afdelinger og Underafdelinger, langt bedre ordnede end den danske Kirkeordinansmed dens supplerende Ribeartikler fra 1542. Selv havde Bispernedog en Følelse af, at deres Udkast ikke vilde være efter Regeringens Ønske, og den endelige Ordinans for Norge, der udstedtes1607, fik da ogsaa et ganske andet Udseende; selv om den har optaget adskillige Stykker fra Udkastet, slutter den sig langt

nøjere end dette til Ordinansen af 1537. Det nu offentliggjorte Udkastgiver et godt Indblik i, hvorledes Bisperne i Norge saa paa dette Lands kirkelige Forhold og bliver derved en ypperlig Kilde til Norges Kirkehistorie i Reformationsaarhundredet. Tillige har Udgiveren forsynet det med omhyggelige Oversigter over Kifcterne dels til Udkastet og dels til den endelige Ordinans, hvad der i høj Grad letter Udgavens Benyttelse til videregaaende Studier ovet det endnu næppe uddebattereae Spørgsmaal om Norges Forhold til Danmark i Tiden før Enevælden.