Vore Fiskerlejers Historie har hidtil næsten ikke været behandletaf vore Topografer, ligesom selve Fiskeriets Historie endnu ikke er underkastet nogen større videnskabelig Behandling. C. Klitgaards Nibe Bys Historie indtil 1728 (1917) maatte derfor allerede paa Forhaand ventes at frembyde Interesse, tilmed cia den standser ved det Aar, da Byen havde vokset sig saa stor, at den lovformelig kunde indlemmes i Købstædernes Række. I en bredt anlagt Skildring vises, hvorledes Fiskerlejet fra en ringe Begyndelse stadig vinder frem trods al Modstand ikke mindst fra Nabobyen Aalborg, der med Ængstelse saa hen til den opvoksendeFiskerby (en enkelt Episode af Striden mellem de to Byer er allerede tidligere givet af Forfatteren i H. T. 8. R. VI, 479). Som typisk for Fiskerlejerne ved Limfjorden har Nibes Udvikling stor Interesse, og vi ser, hvorledes Byen var i en stadig Op- og Nedgang, alt eftersom Silden optraadte i større eller mindre

Mængde. Befolkningen har derfor ikke været saa konstant og fastgroetsom rundt i Landsbyerne, og de Mennesker, der i de gode Tider søgte ud til Lejerne, var selvsagt ikke de heldigste Elementer,hvad der igen satte sit Præg paa de indre Tilstande. Af det brogede Liv, der her udfoldede sig, er der givet en Mængde Træk fra Tingbøgerne, der helt igennem har været Forfatterens Hovedkilde,af hvilke han med sikker Haand har formaaet at fremdrageen Rigdom af kulturhistoriske Billeder, saaledes at det ikke, som det desværre ellers oftest er Tilfældet, er blevet de evindeligeSlagsmaal og Retstrætter, der træder i Forgrunden, men Beboernes daglige Liv og Færden. Heldigere havde det dog været, om dette i sig selv interessante Stof havde været holdt ude fra Skildringen af Byens almindelige Historie; man har vanskeligt ved ret at faa Overblik over den Udvikling, der i Løbet af halvandetAarhundrede gjorde Nibe fra et beskedent Fiskerleje til en By paa henved et Par Tusinde Indbyggere. Forfatterens Liv i en lille jydsk By har beklagelsesvis bevirket, men undskylder fuldt ud, at det i Rigsarkivet bevarede Materiale til Nibes Historie langtfra er benyttet i det Omfang, det fortjener; navnlig Lensregnskaberneog Skattemandtallene kunde have ydet talrige Oplysninger om Byens Udvikling i økonomisk og social Henseende.Eksempelvis kan anføres, at Forfatteren anslaar Byens Indbyggertal ved Aar 1700 til 1600 å 2000. Tallet er rimeligvis rigtigt,men Grundlaget yderst spinkelt, nemlig, at det i en Proces 1704 nævnes, at 22 Boismænd kun var en Tyvendedel af Byens bosiddende Mænd, og at Matriklen 1680, da Byen endnu ikke havde kulmineret, nævner 23 80l og 280 Gadehuse der. Her giver Skattemandtallet fra 1682 den eksakte Oplysning, at der da fandtesmindst 1117 Indbyggere (hvoraf 57 Mænd og 105 Kvinder saa fattige, at de ikke betalte Skat) og viser os Fordelingen efter Køn (476 Mænd og 641 Kvinder), og delvis efter Næringsvej, ligesom det giver Tallet paa Husdyr (111 Faar, 191 Svin, 74 Køer, 5 Stude, 22 Ungnød og Kalve, 76 Heste, 46 „Bistokke" og „Bitrær"). De overordentlig interessante Regnskaber for Nibe Sildesaltere fra 1600-1655 synes heller ikke at være benyttet af Forfatteren, skønt de er en Hovedkilde til Limfjordsfiskeriets og Sildeprisernes Historie i Datiden. Skønt Kilderne saaledes endnu ikke synes udtømt, vil den flittige Forskers Arbejde dog baade ved sit Emne og sin Rigdom af ny Træk til Fiskerlejernes Historie let kunne hævde sin Plads som et af de betydeligste af vore nyere topografiskeArbejder. Th. B. B.