Den af Sir A. W. Ward og C. P. Gooch udgivne Cambridge History of British Foreign Policy er planmsessigt bleven afsluttet i Aarene 1922 til 1923 med tre statelige Bind. Den stserke Udstykning af Stoffet mellem Specialister — et Trsek, som dette Vserk har til faelles med »The Cambridge Modern History« — har sikkert fremmet Arbejdet, men ikke Indtrykket af den Sammenhseng, som prseger engelsk Udenrigspolitik. Afgorende nyt bringer Bogen iovrigt ikke, hverken af Kendsgerninger eller Synspunkter. De fleste af Bidragyderne har allerede i Specialvserker udtalt sig om de samme Sporgsmaal; her og der er utrykt Materiale draget med ind — som Tillseg til I Bind findes bl. a. nogle Aktstykker til Oplysning om de svensk-engelske Forhandlinger i 1811 — men ud over Treserne kun paa ganske enkelte Punkter; saaledes aflives i 111 Bind paa Grundlag af Materiale fra Udenrigsministeriet Legenden om den engelske Landgangsstyrke, der skulde have vseret lovet Delcasse i 1905. Alt i alt er »The Cambridge History of British Foreign Policy« en nyttig Haandbog i Stor-Britanniens udenrigske Historie, der vrimler af faktiske Oplysninger, og som har brugelige omend ikke sserlig udtommende Literaturhenvisninger bag i de enkelte Bind.

Svagest er — som altid, fristes man nsesten til at sige — de Afsnit, hvori Englands Forhold til Danmark behandles. Hverken Holland Rose, der skriver om Revolutions- og Napoleons- Krigene fra 1792—1812, eller A. W. Ward (The Schleswig-HolsteinQuestion) kender danske Kilder eller dansk Opfattelse. Holland Rose mener stadig, at Flaaden i 1807 »let kunde vsere bleven taget af de franske Tropper i Nserheden«, men hans Tro til Berettigelsen af Cannings Politik er foravrigt her adskilligt mindre grundfsestet end i hans tidligere Fremstillinger. Derimoder

imoderWards Redegørelse for det dansk-tyske Mellemværende helt paa Linje med hans andre Arbejder om samme Sag. Ingen af de danske Aktsamlinger nævnes i Literaturfortegnelsen, og om London-Konferencens Afslutning hedder det: »The Danes had resolved on rejecting any partition«, hvad afgjort ikke giver det rigtige Billede. Og her kan Hævdelsen af »a national point of view«, der fastslaas som Princip i Fortalen til I Bind, jo ikke føres i Marken som Undskyldning for en misvisende Fremstilling.