Paa den sidste Historikercongres i London 1913 besluttedes, at næste Møde skulde finde Sted i St. Petersborg 1917. Congressen i St. Petersborg blev til intet, og først i Foraaret 1923 kunde Historikerne samles paany, og da i Bruxelles. Professor H. Pirenne var Congressens Præsident, Delehaye og Gumont dens Vicepræsidenter.

Det blev de sejrende Nationers Møde, og paa flere Maader skønnedes det, at de ønskede at tage Ledelsen i det historiske Fællesarbejde og trænge Tyskerne ud. Deltagelsen var betydelig, og højtansete Forskere havde givet Møde: Vinogradoft", Tout, Powicke, Reginald Lane Poole, Ashley, Bury, Dom Cabrol fra Farnborough, Dom Ursiner Berliére fra Maredsous, Vatikanbibliotekets Præfekt Mgr. Giovanni Mercati, Ferrero fra Firenze, Aulard, Bémont, Prentout, Halphen, Henri Berr, G. Fagniez, Omont fra Bibliothéque nationale, Prou fra l'Ecole des chartes etc. etc. Dansk historisk Videnskab var ikke repræsenteret. Professor Valdemar Schmidt gav nogle Meddelelser om arkæologiske Undersøgelser i senere Aar i Danmark og i Grønland. Fra Norge kom Koht og Shetelig, fra Sverige blandt andre Roosval.

Compte rendu du V. congrés international des sciences historiques,Bruxelles 1923 (Brux. 1923) giver i store Træk Indholdet af de Foredrag, som blev holdt paa Congressen, og antyder den Discussion,der fulgte. Det faldt i Pirennes Lod at holde det indledende Foredrag: »De la méthode comparative en histoire«, der ikke, som man af Titlen skulde vente, aabnede en Drøftelse af historisk Methode, men gav Udtryk for en Stemning, opløftede en Klage over den Indsnævring, der har fundet Sted i historisk Syn i det 19. Aarhundredeunder den ensidige Interesse for Nationen og det isoleredeStudium af Nationalhistorien. Foredragene var iøvrigt mangfoldige.Nogle formede sig som simple Beretninger om Arbejdsorganisation,andre var Theses i mere eller mindre tilspidset Form, der kaldte Forskerne frem til Strid; nogle gav Oversigter og almindeligeBetragtninger, andre fremlagde Resultater af Specialundersøgelser.L. Febure fra Strassbourg gjorde Rede for en Plan for Grundlæggelsen af en »Revue internationale d'histoire économique«,som skulde være et Hjælpemiddel for Forskerne, indeholde Arbejdsberetninger og Bibliografi, men Afhandlinger kun, saafremtde

fremtdegav Anvisning paa nyt Materiale eller førte til ny Methoder.Denne Plan blev taget til Følge. løvrigt kan nævnes — og Vilkaarlighed maa til en vis Grad herske i Valget — Cumonts Beretning om Udgravningerne i Sålihijeh ved Eufrat, — Halphens Foredrag om Folkevandringernes Aarsager, for saavidt de er at søge i Asien, hvortil knyttedes Bemærkninger om Nødvendighedenaf et Samarbejde mellem Orientalister og Historikere, som har deres Studieomraade i Europa (trykt i Revue beige de philologieet d'histoire II (1923) 453), — et Foredrag af L. Verriest: »La signification des chartes-lois du moyen-åge« (jfr. Verriest: »Le servage dans le comté de Hainaut«. Memoires de l'Académie royale de Belgique. Classe des lettres. Collection in B°. Deuxiéme serie VI. Bruxelles 1910). Megen Opmærksomhed vakte Pirennes Thesis: »Un contraste historique. Mérovingiens et Carolingiens« med Hævdelse af den dybe Forskellighed i de to Perioders økonomiskeKarakteristik. Merovingertiden ligger trods al Nedgang i direkte Fortsættelse af den antikke Tid, bevarer Guldudmøntningenog har livlig Handel med Middelhavslandene hovedsagelig gennem Marseille, medens i Karolingertiden Guldudmøntningen er standset, Handelen hensygnet og hvert Landgods økonomisk sig selv nok. Aarsagen maa efter Pirennes Mening søges i ArabernesFremtrængen, der afskar Gallien fra dets ældgamle Forbindelserog kastede det tilbage paa sig selv. Under Titlen: »Un contraste économique. Mérovingiens et Carolingiens« er Foredragettrykt i Revue beige II (1923) 223. Et sidste Foredrag af Pirenne: »Alternance des regimes de liberté et de réglementation dans l'histoire économique« betonede Rytmen i økonomisk Styre gennem Tiderne. Van Dillen talte om Amsterdam som Verdensmarkedfor ædle Metaller i 17. og 18. Aarhundrede, A. Mathiez om hvad der laa til Grund for Modsætningen mellem Girondinerne og Bjerget; et Foredrag af Lhéritier havde Titel: »L'avénement de la dynastie danoise en Gréce (1862-1863)«. E. >h