I 1916 vandt Bibliotekar O. Walde Doctorgraden ved UpsalaUniversitet ved en anselig Bog, som endda kun er første Del af et stort anlagt Arbejde: Storhetstidens litteråra krigsbyten. Alleredetidligere har saavel fremmede som svenske Forskere undersøgtsnart een Gruppe snart en anden af de mægtige Bogskatte, Svenskerne hjemførte fra deres Krige i 17. Aarh., men ingen har som Dr. Walde Aar igennem Dag efter Dag gaaet blandt Bøgerne ■og studeret Signaturer, Bind, Exlibris, Indskrifter, Vandmærker i Forsatsblade, alt hvad der kunde tale om Bøgernes Herkomst og Historie. Af et intensivt, begejstret Arbejde er fremgaaet et

ypperligt biblioteks-historisk Værk, der i metodisk Henseende er af Betydning. Det er tilmed en Bog, der læses med Lyst, eftersomForfatteren ikke alene skarpsindigt følger Bøgernes mærkeligeSkæbne, men ogsaa forstaar at berette levende om de Mennesker,der ejede Bøgerne, en Andreas Dudith, en Julius Echter eller Franz von Dietrichstein, vidtberejste, kosmopolitisk dannede Mænd og kraftige Personligheder fra Kirkebrydningernes Tid.

Første Del af Dr. Waldes Bog indledes med Beslaglæggelsen af Jesuitternes Bibliotek i Biga i 1621 og afslutter med Stormen paa Prag i 1648. I den næste Del vil han føre Fremstillingen videre til Carl 12. s Tid og navnlig gøre Bede for det Bytte, Svenskerne gjorde i Danmark i Carl Gustavs Krige. Allerede i den foreliggende Bog er der spredte Bemærkninger, som røber Kendskab til danske Bogsamlinger i 17. Aarh., og vi imødeser med Forventning Fremkomsten af anden Del. Der vil til den Tid være Lejlighed til mere indgaaende at omtale det hele Værk og ved Hjælp af de gamle Bøger i det kgl. Bibliotek i København at finde Svar paa nogle af de Spørgsmaal, der er rejst ved den svenske- Forskers Arbejde.

Imidlertid har Dr. Walde i Nordisk tidskrift for bok- och biblioteksvåsen offentliggjort en Række Studier, der staar i Forbindelse med det større Værk, hvad enten han paa sin Vej gennem Bibliotekerne gjorde et interessant Fund, eller der var et Problem, som maatte løses, før Arbejdet kunde skride frem. Flere af disse Afhandlinger har danske Æmner.

I den lille Studie: Henrik Rantzaus bibliotek och dess oden (N. T. B. B. I (1914) 181) omtaler han nogle Henrik Rantzau Bøger, der er fundne i Sverige, og minder om det uløste Problem: Henrik Rantzaus Biblioteks Skæbne. I Afhandlingen: EU samlingsband dissertationer tillhbrigt Holger Rosenkrantz (N. T. B. B. II (1915) 274) gives et Bidrag til Holger Rosenkrantz¹ Historie under Studierejsen.Senere stiller Dr. Walde Spørgsmaalet: Har det funnits ett „Collegium Societatis Jesu Hafniense"? (N. T. B. B. IV (1917) 331), idet han i Vitterhetsakademiens Bibliotek har set et Exemplar af Refutatio calumniarum cuiusdam Joannis Magni og Chronicon sive historia Joannis regis Daniæ med Indskriften: „E Societ. Jesu Colleg. Haff: Inscriptus 1560". Han bemærker i den Forbindelse, at vor Litteratur om Katholikkernes Forsøg paa Landvinding i Danmarker meget fattig; det skal derfor nævnes, at der nylig i dot kgl. Bibliotek er fundet en udførlig Relation om et Par FranciscaneresRejse til Danmark i Begyndelsen af 17. Aarh.; den vil snart komme frem. Endelig har Bibliotekar Walde offentliggjort en omfangsrig Undersøgelse: Stephanii bibliotek och dess historia (N. T. B. B. IV (1917) 29 og 261), dor dog kun tager Sigte paa de

trykte Bøger i vor gamle Historikers Bibliotek, da der samtidig fra dansk Side fremkom en Studie over Stephanii Manuscripter. Det er en kendt Sag, at Stephanii Bibliotek solgtes til Sverige af hans fattige Enke, men ingen har haft ret Rede paa Samlingens Indhold, og H. F. Rørdam maatte i 1890 slutte sin Afhandling: Steffen Hansen Stephanius, med Ønsket om, at en Undersøgelse i svenske Biblioteker maatte tages op. Dr. Walde har gennemført denne Undersøgelse med den ham egne Energi; den kan kun øge Forventningen om, hvad Afslutningen af Storhetstidens litterara krigsbyten vil bringe af Bidrag til dansk Lærdomshistorie og Bibliotekshistorie,i særlig Grad sættes Haab til ny og store Bidrag til vor Kundskab om den gamle danske Adels litterære Kultur.