De talrige Udgiverarbejder, der siden Langebeks Dage er fremkommetherhjemme, har hidtil med et Par Undtagelser (W. ChristensensUdgave af Dronning Christines Hofholdningsregnskaber og Grundtvigs Frederik 2.s Statshusholdning) ikke omfattet større Regnskabsrækker, og da denne Slags Kilder til vor Historie i stadig højere Grad bliver benyttet af vore Forskere og derfor sikkert stadig mere vil blive inddraget under Udgivervirksomheden, frembyderUnderarkivar E. Marquards Udgave af Kongelige Kammerregnskaberfra Frederik 3.s og Kristian 5.s Tid allerede paa Forhaand en ren udgiverteknisk Interesse. At aftrykke Regnskaber ord- og bogstavret vil, naar de ikke er særlig gamle og mærkelige (som Dronn. Christines) være baade unyttigt og uoverkommelig kostbart, og et kortfattet Udtog som det, Joh. Grundtvig gav af Frederik 2.s Rentemesterregnskaber, viste allerede ved den Polemik,de affødte mellem Udgiveren og Troeis-Lund, hvor forkerte Resultater man kan naa til ved at bygge paa saadanne Udtog. Der er her gaaet en Mellemvej; Regnskabernes Ortografi er normaliseretefter de af V. A. Secher i sin Tid opstillede Normaliseringsregler, men da de i Forvejen er meget kortfattet ført, har Udgiveren ikke gjort Forsøg paa at spare Plads ved yderligere at forkorte Teksten. Kun de idelig tilbagevendende Lønninger og Gratialer, der udbetaltesved Kvartalsskifte og Nytaar, er opløste og omordnede efter Personer. Men alt er medtaget, selv de übetydeligste Poster. Ved Regnskaber som disse, der omfatter Kongens personlige Udgifter, maa dette ogsaa siges at være det ene rigtige. Thi hvor interessante Oplysninger de end giver og hvor store Summer, der end passerede Kongens Kammerskriver eller Overkammerjunkeren, saa giver Regnskaberne i deres Helhed kun faa Oplysninger til Datidens Finanshusholdning og Historie. Retegnende er det saaledes, at skønt der findes 3 Aarsregnskaber ført af Christoffer Gabel, 1652, 55 (rekonstrueret) og 56, saa giver disse næppe et eneste Ridrag til Belysning af hans endnu ikke ret klarlagte Stilling i Tiden før 1660. Ligeledes vil en Griffenfeldforsker næppe i Regnskaberne finde et

eneste Bidrag af blot nogen Betydning til den mserkelige Mands Historie. Derimod gives utallige tiltalende Yidnesbyrd om Kristian 5.s godmodige Karakter. 12. Juni 1679 gav han saaledes 30 Rd. til Tobak for nogle svenske Fanger, som arbejdede paa Dsemningen ved Gabels Ladegaard, og paa Kongens Rejser var Udgiften »til fattige undervejscc en staaende Post. Af denne Slags Udbetalinger viser Regnskaberne fra Frederik 3.s Tid kun meget faa. Hovedinteressenved Kammerregnskaberne ligger dog i deres talrige Detailoplysninger;til Kulturhistoriens forskelligste Sider og navnlig til Kunsthistorien yder de en rig Fundgrube og nsesten alle de mere eller mindre inferiere Personer, der kom i nok saa lille Beraring med Hoffet, lige ned til »en gammel Kvinde, der prsesenterede en liden Dvßerginde«, jfiinder man nsevnt, De udforlige Registre, der ofte indeholder Oplysninger ud over de i selve Regnskaberne meddelte,viser, at Udgiveren her har nedlagt et stort Arbejde, men det maa beklages, at disse Oplysninger ikke er vokset ud til fyldigere Noter. Kristian 5.s Tid efter Griffenfelds Fald er endnu saa lidet behandlet, at et saadant Noteapparat vilde have foroget Vserkels Vscrdi mcgct.