Medens den speciellere topografiske Litteratur blomstrer som aldrig før, er det kun sjældent, at vore Historikere vover at give en samlet Fremstilling af et større Omraades Forhold i ældre Tid. Den flittige Lokalforsker Storgaard Pedersen har dog i sin Hardsyssel (1916) gjort et saadant Forsøg. I en Række Afsnitgiver han en Oversigt over hele Syslets topografiske, økonomiskeog kulturelle Udvikling fra Oldtiden til Middelalderens Slutning. Skønt Bogen særlig er beregnet for Egnens Befolkning, og skønt Pladsen kun har tilladt en oversigtsmæssig Behandling af de enkelte Spørgsmaal, vil der dog findes adskilligt af almindeligInteresse i den. Misforstaaelser hist og her er dog ikke undgaaet;S. 42 nævnes saaledes, at en Del forhen øde Gods i LundenæsLen ved Reformationstiden var blevet bebygget, hvorved Lensindtægten steg saa meget, at der blev lagt 1000 Mark til Pantesummen for Lenet: i Virkeligheden skyldes Lenets forøgede

Indtægter, at der var „paasat" Landgilde for de ved Klementsfejdenforbrudte Bøndergaarde (jfr. H. T. 8. R. VI, 195). S. 75 henlægges Herremændenes Birkeret over Bønderne allerede til jydske Lovs Tid, skønt den næppe kendes før 15. Aarh. og først fik virkelig Betydning efter Reformationen. Særlig maa dog ForfatterensBetragtninger over Ejendomsfordelingen ved Aar 1500 (S. 85) kritiseres. Det hedder her, at Ejendommenes Antal ved Aar 1688 var 1225 i Hammerum-^—Bølling Herreder, og at Tallet omkring 1500 næppe var meget anderledes; i Virkeligheden var det dog i stadig Stigning (1599 var Tallet paa Jordbrug 891, i Midtenaf 17. Aarh. 956, jfr. Thorsen i H. T. 8. R. IV, 187). Dernæst nævnes, at Krongodset i de to Herreder omfattede de 185 Ejendomme,der nævnes i Lundenæs Slots Jordebog fra 1498, altsaa 15°/o af Jordbrugerne; de 185 Ejendomme omfatter imidlertid baade Krongodset og Selvejergaardene (de sidstnævnte endda i et Antal af 132, saaledes at Krongodset næppe har udgjort mere end omtrent 7 % af- samtlige Jordbrug). De øvrige Betragtninger over Adelens og Kirkens Godsmængde falder derved ogsaa til Jorden. Trods de Indvendinger, man saaledes kan rette mod Bogen, maa det dog siges, at den indeholder adskilligt af Betydning og Interesse,især hvor man sporer Forfatterens indgaaende Kendskab til Egnen. Adskillige lokale Forhold er stillet i et klarere Lys end hidtil, og det maa ønskes, at den flittige Forsker vil benytte sit Lokalkendskab til yderligere Studier over Egnens Topografi, især med Hensyn til Vejene og de mærkelige Diger, der i Forsvarsøjemeder opkastet rundt om i Jylland, og af hvilke flere endnu findes i Hardsyssels østlige Del (saaledes i Ramme, Vorgod og Ikast Sogne). Th. B. B.