Blandt de talrige Monografier over vore borgerlige Slægter, der hvert Aar ser Lyset, er der særlig Grund til af. nævne C. Klitga ard s Kjærulfske Studier, der 1918 blev afsluttet. Allerede ved sin Størrelse, over 500 store Oktavsider, tildrager Værket sig Opmærksomhed, og de mange Tusinde Kildehenvisninger viser, hvilket mægtigt Arbejde den flittige Forsker har nedlagt deri. Særlig Interesse faar det dog derved, at Forfatteren oA^er en Mængde af Slægtens Medlemmer har meddelt udførlige Biografier, af hvilke adskillige giver morsomme Kulturbilleder. Men tillige yder Værket paa Grund af Slægtens store Udbredelse et fortrinligt Materiale til Studier af forskellig Art, ikke mindst af det baade teoretisk og praktisk betydnigsfulde Spørgsmaal om Navnegivning og Opkaldelse i ældre Tid, et Spørgsmaal af hvilket enkelte Sider samtidig er blevet underkastet en større metodisk Behandling i Meddelelser fra Bigsarkivet af afdøde Bigsarkivar V. A. Secher. Interessant er det saaledes, at Medlemmer af Slægten ligesaa ofte har taget Familjenavnet Kjærulf efter Moderen som efter Faderen, saaledes at i Virkeligheden kun en mindre Del af de nulevende Kjærulfer nedstammer agnatisk fra Slægtens ældste Led. Ogsaa paa det efter vore Begreber mærkelige Forhold, at flere Sødskende har det samme Fornavn, findes flere Eksempler. Til befolkningsstatistiske og social-historiske Undersøgelser yder Kjærulfske Studier ligeledes rigt Materiale, blandt andet over Antallet af Børn i hvert Ægteskab, Dødelighed og Befolkningens Omflytten. At der til et Arbejde som Klitgaards, med dets utallige Enkeltoplysninger, kan gøres Tilføjelser og Bettelser, er en Selvfølge, og Forfatteren har ikke selv været bange for at paapege dette; bag i Bagen giver han saaledes en Fortegnelse over flere Hundrede Personer af Navnet Kjærulf, som det ikke er lykkedes ham at passe ind i Stamtavlen, men allerede som det foreligger, indtager det flittige Arbejde dog en smuk Plads indenfor dansk personal-historisk Forskning.