Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 2 (1921 - 1923) 1

Johannes Lindbæk.

M. Mackeprang.

Side 127

25. Juli 1919 døde efter længere Tids Sygdom Stiftsskriver, Dr. phil. Johannes Lindbæk (f. 1872). Som ung Kandidat opholdthan sig i Aarene 1898—1901 i Rom som Carlsbergfondens Stipendiat ved Yatikanarkivet. Romertiden fik indgribende Betydningfor hans Forfatterskab ved at vække hans Interesse for MiddelalderensKirkehistorie. Sammen med Bibliothekar Alfr. Krarup fortsatte han i Acta Pontiftcnm Danica 11—VI (1907—15) den af Moltesen paabegyndte Udgivelse af det ganske vist mere omfattendeend indholdsrige Aktmateriale, og han benyttede selv Stoffet til sin Disputats Pavernes Forhold til Danmark under Kongerne Kristiern I og Hans (1907), der navnlig har Betydning ved at gøre Rede for Kuriens økonomiske Forbindelser med Danmarksamt dens Indflydelse paa Besættelsen af de kirkelige Embeder.Romeropholdet gav ogsaa Stødet til det Arbejde, der tegnedetil at blive hans Hovedværk. Stiftamtmand Stemann i Ribe, som syslede med Helligaandsordenens lokale Historie, henvendte sig til Lindbæk for at faa Rede paa Ordenens Forhold til Moderklostret,og Frugten af dette Fællesskab blev De danske Helligaandsklostre(1906), hvor Lindbæk behandlede Ordenens almindeligeHistorie samt udgav det Diplomatarium, der ledsagede Værket. Under Arbejdet lagde han Planen til en almindelig Klosterhistorie,som skulde afløse Daugaards forlængst ganske forældede Fremstilling fra 1830, dog saaledes at han udskød den bygningshistoriskeSide, der netop samtidig toges op af Vilh. Lorenzen. Værkets 1. Bind omhandlende De danske Franciskanerklostre udkom 1914. Deter et solidt og grundigt Arbejde, der, hvor Stoffettillader det, er livligt og underholdende, ofte med noget af Jydens tørre Lune; ligesom hans øvrige kirkehistoriske Skrifter

Side 128

vidner det om en virkelig Forstaaelse af og umiskendelig Sympathifor den katholske Kirke. Ind mellem disse større Arbejder, til hvilke slutter sig forskellige Afhandlinger her i Tidsskriftet, udgav han for Kildeskriftselskabet Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660—1676 I—IIIII (1903-10).

Naar Lindbæk kun naaede at faa udgivet det første Bind af sin Klosterhistorie, skyldtes det dels, at han var optaget af Undervisning — han blev 1910 Censor ved Skoleembedsexamen — dels at han gennem journalistisk Virksomhed ved „Berlingske Tidende" var kommen ind paa moderne Historie. Han var saaledes Medudgiver af Verdenskrigen (1914 ft\), hvoraf han skrev den politiske og historiske Del, og i 1917 gav han i Forspillet til Verdenskrigen en klar og instruktiv Oversigt over Stormagtspolitiken efter 1871, hvor dog den økonomiske Side af Katastrofens Forhistorie blev lovlig stedmoderlig behandlet. Disse Arbejder fjernede ham selvsagt stærkt fra hans gamle Studier, og det hilstes derfor med Glæde, at han i 1917 udnævntes til Stiftsskriver i Roskilde, en Stilling der vilde have givet ham tilstrækkeligt Otium til at fuldende sit Hovedværk. I 1915 var han bleven optaget som Medlem af det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. M Mn^finrnnn