Kr. Kålund.

Bibliotekar Ved den Arnamagnæanske håndskriftsamling, dr. Kr. Kålund døde 4.juli 1919, næsten 75 år gammel (f. 19. aug. 1844). Med særlig iver og forkærlighed havde han fra ung af kastet sig over studiet af den nordiske oldkultur, særlig islandsk kultur og litteratur, og han blev den ypperste kender deraf. Men også Islands nyere litteratur interesserede ham stadig. Hans hovedværk er det store Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelseaf Island (I—II 1877 ff), hvortil han havde forberedtsig ved et toårigt ophold på Island, som han helt berejste. Dette værk bugner af lærdom og faktiske oplysninger om sagaerneslokaliteter, hæntede fra selvsyn, fra litteraturen og fra alle mulige skrevne kilder. Værket er stadig et uundværligt hjælpemiddelved studiet af sagalitteraturen. 1883 ansattes Kålund ved den Arnamagnæanske håndskriftsamling, en stilling han beklædtetil sin død. Her havde han et stort Arbejde at gøre, hvilkethan fuldførte med udmærket dygtighed og akkuratesse. Han gennemgik hele samlingen og ordnede den, lod håndskrifterne indbinde o. s. v. Men hovedvirksomheden bestod i at få et katalogover hele samlingen. I løbet af forholdsvis kort tid fik han det prægtige Katalog over den Arnamagnæanske Haandskriftsamlingi 2 bind fuldført og trykt (1889—94). Dette efterfulgtes af Katalog over de islandske Håndskrifter i det kgl. Bibliotek (1900), og her gav han den værdifulde oversigt over indsamlingen af håndskrifterne. Særlig betydning har det af ham udgivne Palæografisk Atlas over isl., norske og danske håndskrifter (3 bind 1903, 1905, 1907). Men desuden udgav dr. Kålund Arne

Magnussons officielle brevveksling og hans brevveksling med Torfæus (1916, 2 bind) og ved hans død var en udgave af den private brevveksling næsten færdigtrykt. Dr. Kålund udgav endviderekritisk og nøjagtig flere islandske sagaer, hvoraf Sturlungasaga var den største; for første gang forelå dette vældige og mærkelige sagakompleks i en kritisk og værdig udgave. (1906 —11; udg. af Oldskriftselskabet). For Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur — hvor Kålund var sekretær fra dets stiftelse 1879 — udgav han Laxdæla m. m., samt Alfrædi islensk (I—III; Komputistik m. m. 1908—18). Endelig skrev han en del afhandlinger i tidsskrifter. Dr. Kålund var sekretær i Oldskriftselskabetfra 1892 og besørgede for det også en fortjenstfuld oversættelse på dansk af Sturlunga (1904). Af dette er det klart, hvor overordentlig betydningsfuld dr. Kålunds Virksomhed har været både for filologer og historikere. Finnur Mn«nn