M. Cl. Gertz: Scriptores Minores Histories Danicæ Medii Ævi. Kbhvn. 1917— 1922.

Medens Professor Gertz for Selskabetfor
Udgivelse af Kilder til dansk
Historie arbejdede paa Vitse SanctorumDanorum,
var det hans Tanke at
betegne Bogen som Vol. I af en ny
kritisk Udgave af Scriptores Rerum Danicarum, men da Vserket
udkom i 1912, vilde han ikke, at det skulde bsere en Titel, der
gav Lefter, som det maaske ikke forundtes ham at indfri. Siden
dengang har Gertz imidlertid fuldendt endnu et Arbejde for Selskabet,et

skabet,etArbejde, denned Rette skulde nævnes som Vol. II af den ny Udgave af Langebeks gamle Værk. Scriptores Minores Historiæ Danicæ Medii Ævi omfatter vor latinske historiske Litteraturfra Middelalderen, Saxo og Annalerne undtagne, nemlig de gamle Kongerækker, Roskildekrøniken og Lejrekrøniken, Sven Aggesøns Skrifter, Saxokompendiet fra 14. Aarh. med dets Fortsættelse,sjællandske Krønike i ældste Skikkelse, rkebispekrønikenfra en Del Klosterhistorier og Optegnelser om Tiggerordnernem. m., hvortil kommer tre Skrifter af fremmed Herkomst, der giver Bidrag til vor Historie: Encomium Emmæ, Beretningernefra Exordium magnum om Ærkebiskop Eskil og hans Farbrødresamt Skildringen af de danske Korsfareres Tog til Jerusalem.

Alle disse Stykker er med en ringe Undtagelse gamle Kendinge fra S. R. D. Saa klogt har Langebek og hans Forgængere søgt, saa troligt har de arbejdet, at den ny Udgave, der kommer halvandet Hundrede Aar eller mere efter deres Tid, ikke bringer nyt Stof. Der er endda et enkelt Stykke fra det gamle Værk, som havde fortjent at faa en Plads i det nye, dog i en renere, oprindeligefe Skikkelse. Det er Ribe Bispekrønike, et ganske mærkeligt Arbejde fra 13. Aarh., som er overleveret os dels gennem en Copi fra 16. Aarh., hvis Tekst tydelig røber middelalderligt Forlæg, dels gennem to af hinanden uafhængige Copier fra 18. Aarh., der nævner Samlingsbindet Veriloquium uetus som deres Kilde. I disse Manuscripter — GI. kgl. Saml. 2455 4to, GI. kgl. Saml. 1091 fol. og AM. 1051 4to — slutter¹ Krøniken med Biskop Tuuo, og her skimtes ikke den Paavirkning fra Ribeaarbogen, som vi iagttager i den overarbejdede Tekst i S. R. D. allerede i Beretningen om Tuuos Bispetid \

Hidtil ukendte Tekster bringer den ny Udgave ikke2, men den hævder sin Betydning ved at bygge de gamle Tekster op paa fastere Grundvold, idet et stort Haandskriftmateriale er fremdragetog metodisk udnyttet som aldrig før. Medens Langebek til sin Udgave af Saxocompendiet brugte Ms. Ex don. var. 139 4to fra Universitetsbiblioteket og Copier af Additamenta 49 fol. og Cod. Ups. DG 44, har Gertz haft alle de tre nævnte Codices i Hænde in originali og dertil et Manuscript fra Skokloster, som

---

1 SRD. VII 192. Ellen Jørgensen: Annales Danici 27.

2 I Sidney Sussex College i Cambridge er en ret stor Codex fra 15. Aarh., en omfattende Samling Fortsellinger om Jomfru Marie Undergerninger, hvoriblandt flere Stykker, der nsevner Eskil af Lund. Ligesom de gammelkendte Visionsberetninger i Exordium magnum kunde de vel bringe en og anden Oplysning om Eskils Liv og. Virken. (M. Rhodes James: Catalogue* of manuscripts in the library of Sidney Sussex College Cambridge 90 n. 95). — Et Manuscript fra Universitetsbiblioteket i Prag fra c. 1500 indeholder »Compendiosa ae iocunda chronica regum Dacie cum nonnullis incidentibus regnorum Suecie et Norwegie«. Skriftet, der er forfattet under Kong Hans, rummer ikke meget originalt Stof, da det for Størstedelen er stykket sammen af Adam af Bremens Kirkehistorie, Rydaarbogen og Chronica sclauica. Efter sin Karakter kunde det næppe kræve Plads i Prof. Gertz' Udgave, men fortjener dog at nævnes her.

er deponeret i det svenske Rigsarkiv1. Medens Langebek, da han stod overfor Udgivelsen af sjællandske Krønike, optrykte den Tekst, Arne Magnusson havde publiceret, har Gertz draget Nytte af den Huitfeldt-Pufendorfske Codex og de Svaningske Ekscerpter— ikke mindst til Krønikens Fortsættelse, den ypperlige Aarbogfra Valdemar Atterdags Tid. Middelalderlige Manuscripter, som det af Aug. Potthast fundne Manuscript i Baron v. RichthofensBibliotek eller den af Waitz fremdragne Erfurt Codex„ kommer den ny Udgave til Gode, — Afskrifter fra senere Aarhundreder,Svanings og Vedels Manuscripter, Stephanii Copier,, det gode Stof fra den Arnemagnæanske Samling, vurderes og udnyttes.Dog er en enkelt Afskrift fra Vedels Haand bleven overset,idet den har skjult sig i en Pakke i det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling(Ny kgl. Saml. 2155 b 4to), en god og klar Afskrift af Abbed Vilhelms Genealogia regum Danorum, der gaar tilbage til samme middelalderlige Manuscript, der ligger til Grund for den af Professor Gertz benyttede Copi, — Sorø Klosters Adam af Bremen Codex².

Det smukkeste Resultat af Arbejdet med Overleveringen synes den ny Tekst af Sven Aggesøns Skrifter, som Gertz allerede i 1915 offentliggjorde og nu optrykker i Scriptores Minores Side om Side med Teksten fra Stephanii Udgave fra 1642. Af Lyskanders miserableCop

---

1 Hvad der findes tilføjet i Skoklostermanuskriptet om en Haandfæstning, som Valdemar Atterdag skal have givet i Viborg 8. Juni 1342, maa betragtes som uægte. Store Stykker af Valdemar 3.s Haandfæstning og dette Aktstykkes Datering »sabbato proximo ante diem sanctorum martirum Primi et Feliciani« er overført til Valdemar 4. Vel laaner almindeligvis den ene Haandfæstning Stof fra den anden, men i Haandfæstningen af 1326 er der Bestemmelser, som kun har Mening under den daværende Situation og ikke kan tænkes gentagne i 1342.

2 S. Birket Smith: Om Københavns Universitetsbibliotek før 1728 især dets Haandskriftsamlinger 159, 167. Ellen Jørgensen: Annales Danici 17.

rableCopi1 er med uendelig Møje gravet en Tekst frem, der prangeri en tung og overlæsset Sprogdragt, som var yndet mod Slutn. af 12. Aarh. Teksten fra Stephanii Udgave, der hviler paa et Pergamentmanuskript i det gamle Universitetsbibliotek, er en Bearbejdelse fra en noget senere Tid, en Gengivelse af Sven AggesønsSkrifter i jævnere Stil, som faldt bedre for 13._—14. Aarh. Paa samme Vis blev Saxos mægtige Værk med dets svulmende Retorik afkortet og gengivet i en enkel og jævnmodig Fremstillingi 14. Aarh.². To Tidsaldre aabenbarer sig i de forskellige Tekster.

Scriptores Minores giver god Anledning til Betragtninger over vor middelalderlige Historieskrivning og Overleveringens Vilkaar, men det vilde føre for langt bort at følge den Tilskyndelse, der ligger i Udgaven. Her skal kun peges paa de mange Afskrifter fra 15. Aarh., der er blandt det Manuskriptmateriale, Gertz raader over; de vidner om, at dette Aarhundrede, der synes os en Overgangsperiode uden Enhed i Kultur¹, uden Enhed i Stræben, dog bevarede Forbindelsen med Fortiden efter fattig Evne. — Der er tillige Grund til at minde om, at vi ved Siden af den latinske historiske Litteratur har en Litteratur paa Modersmaalet — vel for Størstedelen Oversættelser fra 15. Aarh. — som er utrykt eller publiceret paa en lidet praktisk Maade. Det var at ønske, at disse historiske Smaaarbejder kunde samles i et Bind, der sluttede sig til nærværende Udgave. Og flere Ønsker kunde jeg fremsætte, Ønsker om et Bind omfattende Nekrologier, der venter paa moderne Udgivelse, hvoriblandt i første Række Næstvednekrologiet med dets mange skiftende Hænder. I samme Bind kunde der gøres Forsøg paa at rekonstruere Roskilde Domkirkes Nekrologium ved Hjælp af Peder Olsens og Hamsforts Excerpter og Bartholins Optegnelser i hans Kollektanea og hans Annaler. Et følgende Bind skulde indeholde Jordebøger og Regnskaber. Disse Bøger burde ikke afvige altfor meget i Ydre fra Vitæ Sanctorum og Scriptores Minores³. Selv om de kom til at savne Fælles-

---

1 Lyskanders Copi var en Tid i Biskop Chr. Worms Bibliotek og siden i Rostgaards Eje; paa Rostgaards Auktion kobtes den af Arne Magnusson.

2 I de bevarede Manuskripter bserer Compendium Saxonis intet Forfatternavn, men et tabt Manuskript E 38 fra Universitetsbiblioteket er i en gammel Fortegnelse (Gl. kgl. Saml. 1071) katalogiseret som »Liber fratris Joannis Erici scriptus de quibusdam gestis Danorum«. Skulde Broder Jens Eriksen vsere Forfatteren?

3 Den Sammenblanding af kritisk Apparat og Kildehenvisninger og Oplysninger, som findes her, \dlde dog ikke vsere at opretholde, ej heller den ensartede Sats, der ikke ssetter Skel mellem originalt Stof og Laan.

titel og fortløbende Volumennummerering, vilde det være praktisk og smukt, om de saavidt muligt fremtraadte som Led i en Helhed — Nyudgaven af Scriptores Rerum Danicarum, som Professor Gertz med Ære har begyndt.