Meddelelser om Dansk Historisk Forening i Aarene 1916, 1917 og 1918.

Paa Aarsmøderne 25. Juni 1916, 11. Juni 1917 og 17. Juni 1918 genvalgtes Professor, Dr. phil. Erik Arup, Professor, Dr. jur. Joh. Steenstrup og Professor, Dr. phil. Aage Friis til Medlem af Bestyrelsen, ligesom Revisorerne: Arkivar L. Laursen og Departementschef, nuv. Professor Frantz Dahl hvert Aar genvalgtes.

Paa Bestyrelsesmøde 11. Juni 1917 valgtes Professor Erik Arup til
Sekretær i Stedet for Rigsarkivar Erslev, der ikke ønskede Genvalg; til Kasserer
valgtes Professor Knud Fabricius.

Paa Aarsmødet 1.7. December 1919 meddelte Rigsarkivar Erslev, Professor Friis og Professor Steenstrup, at de ønskede at udtræde af Bestyrelsen. I deres Sted valgtes Underbibliotekar Dr. phil. Ellen Jørgensen, Underarkivar Axel Linvald og Musæumsdirektør, Dr. phil. M. Mackeprang. Efter Tur af gik Professor Fabricius ; da han meddelte, at han ikke ønskede Genvalg, valgtes i hans Sted Arkivar Fr. le Sage de Fontenay.

Foreningens Bestyrelse bestaar herefter af Professor, Dr. Erik Arup, Arkivar i Udenrigsministeriet Fr. le Sage de Fontenay, Underbibliotekar Dr. Ellen Jørgensen, Underarkivar Axel Linvald og Musæumsdirektør Dr. M. Mackeprang. Af disse er Musæumsdirektør Mackeprang Foreningens Formand, Professor Erik Arup dens Sekretær, Underarkivar Axel Linvald dens Kasserer.

Foreningen havde 1. Januar 1916 571 og 1. Januar 1918 531 Medlemmer. I Løbet af Aaret 1918 har den ved Dødsfald og Udmeldelser mistet 34 Medlemmer, medens 66 har indmeldt sig. Den talte saaledes 31. Decbr. 1918 563 Medlemmer, af hvilke 107 betalte halvt Kontingent som Medieminer af den norske og svenske historiske Forening. I Novbr. 1919 er Tallene henholdsvis 583 og 105.

Foreningen har udgivet:

For Aaret 1917: Historisk Tidsskrift 9. Række 1. Binds 1. Hefte i Juni 1918.

— — 9. Række 1. Binds 2. Hefte i Febr. 1919.

For Aaret 1918: — — 9. Række 1. Binds 3. Hefte i Aug. 1919.

Resten af Aarsleveringerne for 1917 og 1918, nemlig 9. Række, 1.
Binds 4. Hefte og et dobbelt Litteraturhefte, omfattende Aarene .1916 og
1917 forelaa vecl af 1919"^a^go3l^onrtærdtge"lll rdgivelse."

Den ved Verdenskrigen fremkaldte staerke Stigning af Tryk- og Papirpriser har bragt Foreningen og dens Tidsskrift i en raeget vanskelig Situation. VTed de tidligere Priser kunde Foreningens Budget netop balancere; Prisstigningen gjorde det umuligt at opnaa Balance, hvis ikke ogsaa Foreningens Indtaegter foregedes. Endnu i 1917 kunde man haabe paa, at Prisstigningen vilde vise sig at vaare et forbigaaende Krigsi'aenonaen, og dette var Grunden til, at Bestyrelsen besluttede at se Tiden lidt an og derfor ikke i 1917 paabegyndte Tidsskriftets nye, niende Raekke. Men i 1918 blev det klar_I, iii man ikke i uogeu ii«;r Fremtid kunde venie nogen rrisliibagegang, og at Bestyrelsen derfor maatte tage under alvorlig Overvejelse, paa hvilken Maade det kunde lykkes at faa Foreningens Budget til at balancere ogsaa i Fremtiden. De to naermest liggende Udveje var en Forhojelse af Tidsskriftets Pris d. v. s. af Medlemskontingentet — den Udvej, soni de historiske Foreninger i Sverige og Norge allerede har fulgt — eller ogsaa en betydelig Indskraenkning af Tidsskriftets Sterrelse, en Foriuindskelse ai del Antal Ark, Foreningen aarligt udsender. Ingen af disse Udveje var anskelige. Dansk historisk Tidsskrift har paa (irund af sin videnskabelige Karakter aldrig kunnet samle en meget talrig Subskribentkreds, og Hovedmsengden af Medlemmerne tilhorer Kredse, der ikke evner at betale et stort Aarsbidrag; en vaesentlig Forhejelse af Tidsskriftets Pris vilde let bevirke, at en stor Del af dets nuvserende Laasere — og det af de historisk mest interesserede — vilde udelukkes. Paa den anden Side vilde en vsesentlig Indskraenkning af dets Omfang medfere, at det ikke i Fremtiden paa fyldestgerende Maade vilde kunne lose sin Opgave som Organ for dansk historisk Forskning.

I denne Nødstilstand henvendte Bestyrelsen sig i Beg. af 1919 til en Kreds af Mænd og Kvinder, der nærede Interesse for historisk Forskning, for at faa tilvejebragt et Fond, der i det mindste kunde hjælpe Foreningen over denne særligt vanskelige Tid. Den havde den Glæde, at dens Henvendelse ikke var forgæves: 89 Bidragydere til »Dansk Historisk Forenings Fond af 1919«, hvis Navne vil findes i en efterfølgende Fortegnelse, ydede Foreningen en Hjælp paa c. 26000 Kr. — en Haandsrækning i Nøden, der gør det muligt for Foreningen foreløbig uden Kontingentforhøjelse at opretholde Tidsskriftet i samme Omfang som hidtil, en virksom Hjælp, hvorfor Foreningens Bestyrelse og Medlemmer bringer Fondens Bidragydere deres varmeste Tak.

Men selvom Tidsskriftet derved i Øjeblikket er nogenlunde sikret, har Bestyrelsen dog ogsaa maattet tænke paa dets Fremtid, ikke mindst, fordi den netop har paabegyndt en ny Række, der gerne skulde kunne ikke blot opretholdes i det planlagte Omfang, men om muligt ogsaa udvides. Med den nye Række er Tidsskriftets Format blevet noget forstørret, og der er indført en Sondring mellem dets »Afhandlingshefter«, hvoraf der efter den lagte Plan aarligt skal udgives to, hvert paa 7 Ark, og dets »Litteraturhefter«,

hvoraf der hvert Aar skal fremkomme et paa 5 Ark, for hvis Plan og Indhold der naermere redegeres i det nylig udkomne Litteraturhefte 191G—1917. Som ogsaa der aufort, har Foreningen til dette aarlige Litteraturhefte faaet forskellige Ekstratilskud fra Det kgl. Videnskabernes Selskab, Hielmstjerneßosencronesog Skrikes Stiftelse; men selv disse Tilskud og »Fonden af 1919c medregnet turde Bestyrelsen dog ikke nacre Forvisning om, at den vilde kunne gennemfore sin Plan for niende Raekke. Med des sterre Gleede kan den meddele, at Foreningen har Haab om, for ferste Gang i dens nu 80aarigeVirksomhed, at opnaa en virkningsfuld Understettelse fra Statens Side. Ved Undervisningsminister Reiser-Nielsens og Finansminister Dr. Edv. Brandes' Velvilje er det opnaaet, at der paa Finansloven for Aaret 1920^—21 er stillet Forslag om Bevillinger til Dansk Historisk Forening, der, hvis de gennemferes, vil ikke blot sikre den fremtidige Udgivelse af Tidsskriftet i det planlagte Omfang, men muligvis ogsaa tillade en hajst enskelig Udvidelse deraf. Skulde det vise sig, at Prisniveauets Stigning vedblivende er stserkere, end at den Hjgelp, denned saa megen Redebondheder ydet Tidsskriftet, kan afbode Virkningerne deraf, vil en Kontingentforhejelsedog ikke kunne undgaas, og Bestyrelsen vil i saa Fald foreslaaen vEndring af Foreningens Vedtsegters § 3.