V. A. Secher.

Efter langvarig Sygdom døde den 8. Sept. 1918 fhv. Rigsarchivar Dr. juris Vilhelm Adolf Secher kort efter at have fyldt sit 67. Aar. Udgaaet af en gammel jydsk Præste- og Herremandsslægt følte han tidlig Interesse for Historie, særlig Personalhistorie og Topographi, valgte dog, efter at han var dimitteret fra Aalborg Skole, det juridiske Studium, hvoraf især Retshistorien fængslede ham i den Grad, at han lagde sig grundig efter oldnordisk for bedre at kunne forstaa de gamle Loves Sprog. Sine historiske Interesser forsømte han heller ikke; som han var en flittig Gæst i Hovedstadens Archiver og Biblioteker, saaledes anvendte han sine

jydske Sommerferier til Undersøgelser i Amts-, Bispe- og Kjøbstadarchiver. Disse Studier gave Anledning til, at han et Fjerdingaar før han 1876 tog Embedsexamen fik en Medhjælperplads i det daværende Kongerigets Archiv; som Følge af de uheldige Avancementsforhold blev han først 1882 fast Assistent, og ved Archivernes Sammensmeltning 1883 overgik han til Gehejmearchivet, det nuværende Rigsarchivs første Afdeling. Disse Læreaar vare i højeste Grad frugtbringende for Sechers Uddannelse som Archivar; under Vejledning af Joh. Grundtvig og især A. D. Jørgensen satte han sig nøje ind i Administrationens Archiver og tilegnede sig til Bunds den Methode og de Principer, hvorefter Kongerigets Archiv blev ordnet og opstillet af disse det moderne danske Archivvcssens F'ore^on'^siiissiid. Med offentlig Understøttes*¹ f^rts^tt** hnn paa flere Udenlandsrejser i disse Aar saavel sine retshistoriske Studier som sin archivalske Uddannelse, især i Munchen, hvor han hørte Forelæsninger over Palæographi og overværede Rigsarchivarens archivalske Øvelser. 1885 erhvervede han den juridiske

Saaledes udrustet som Faa blev han Rigsarchivar Jørgensen en højst værdifuld Støtte ved Omorganisationen af de samlede Archiver; en Frugt af hans Arbejde er den i Archivmeddelelserne 1886 udgivne Registratur over Danske Kancellis Archiv. 1886 udnævntes Secher til Archivsecretair og 1892 til Archivar ved det nyoprettede Landsarchiv (dengang Provinsarchiv) for Sjælland med Lolland-Falster. Et bedre Valg kunde ikke tænkes; han kjendte locale Archiver dels fra sine Studier, dels fra Deltagelsen i de af Joh. Grundtvig foranledigede Undersøgelser af saadanne, og her var et Felt, hvor hans theoretiske og practiske Kundskaber kunde finde den bedste Anvendelse ved Organisationen af de hidtil med Ringeagt behandlede Archivmasser. Med Energi gennemførtes de ofte vanskelige Afleveringer, med exempelløs Conseqvents og Akribi anvendte han Provenientsprincipet paa Ordningen og Registreringen af de indsamlede Fonds. De Aar, han bestyrede Landsarchivet, vare i høj Grad frugtbringende for Archivvæsenet, og de andre Landsarchivarer fandt altid ved hans store Tjenstvillighed Vejledning i de ikke faa Tilfælde, de maatte søge den erfarne Mands Raad, hvorom de forgjæves henvendte sig andensteds.

Desværre nødte Uoverensstemmelse med Jørgensen ham til 1897 at forlade sin rette Virkekreds og søge Retsbetjentembede; men efter et sexaarigt Exil som Herredsfoged i Lollands nørre Herred blev han ved C. F. Brickas Død 1903 den selvfølgelige Arvetageraf Rigsarchivarembedet. Med sædvanlig Kraft satte han Arbejderi Gang i Hovedarchivet, og Landsarchivarerne fik i ham den Støtte i deres Virksomhed, de hidtil havde maattet savne.

Som Rigsarchivar blev det Sechers store Fortjeneste at gjennemføreden haardt tiltrængte Indretning af en Nybygning for Hovedarchivet,hvilket kun lykkedes under megen Modstand og megen Uro. Hans Frihed for Personsanseelse og hans afgjørende Maade at optræde paa, dér i Forholdet til hans Underordnede ikke altid bar gode Frugter, var her paa sin Plads, og Resultatet blev en hensigtsmæssig og rummelig Bygning, der stod færdig 1910. Men da var Secher, der aldrig sparede paa sine Kræfter og mere end hensigtsmæssigt vilde følge sit Personales Arbejde i alle Detailler, næsten opslidt. Sygdomsanfald kuede ham i flere Aar, saa han 1915 saa sig nødsaget til at tage sin Afsked.

Ogsaa paa andre Omraader benyttedes Sechers ualmindelige Arbejdsevne; 1879—97 var han Notarius ved det juridiske Facultet, som Secretair i en ministeriel Commission kriticerede han med Frugt Papirfabrikationen i en Piece Vort Papir (1887); 1877 var han en af de yngre Historikere, der stiftede Kildeskriftselskabet, i hvis Virksomhed hans, tildels i Tyskland, tilegnede Principer for Kildeskrifters Udgivelse have gjort sig stærkt gjældende. I adskillige instructive Afhandlinger behandlede han Archivspørgsmaal; ogsaa Skrifter af rent historisk Indhold haves fra hans Haand (om Slægten Secher, om det danske Fyrvæsen, om Opkaldelsesskikke m. m.).

G. L. Wad.

Som Retshistoriker er Sechers Navn i første Linie knyttet til en Række vigtige Kildepublikationer. Han har leveret den første videnskabelige Udgave af Danske Lov (1878 og forsynet med Kildehenvisninger 1891 og paany 1911) og har sammen med C Stochel udgivet Lovens Forarbejder (l-II 1891—94). Han har fremdeles i Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (I-VI 1887-1918) leveret en haardt tiltrængt Udgave af Lovene fra det sidste Aarhundrede før Enevælden, og han har endelig i Samling af Kongens Rettertingsdomme (I-II 1881—86) paabegyndt en Fortsættelse af Kolderup-Rosenvinges »Gamle danske Domme«. Mod den sidste Udgave kan indvendes, at den meget stærke Forkortelse af Dommene undertiden vanskeliggør Opfattelsen af det juridiske Indhold, men iøvrigt er Sechers Udgaver i det hele fuldtud tilfredsstillende, og han har overhovedet ved sin Udgivervirksomhed bidraget ikke lidt til Udgiverteknikkens Udvikling i Danmark. Det er derfor beklageligt, at han aldrig fik realiseret sin Plan om en Udgave af vor middelalderlige Lovgivning, til hvilken han i sin Tid gjorde betydelige Forarbejder.

I Indledningerne til de enkelte Stykker i sine ovennævnte Ud ■
gaver har Secher ydet mange Bidrag til Retskildernes Historie i

16. og 17. Aarh. og saerlig har han kastet meget nyt Lys over Danske Lov, hvis Tilblivelseshistorie han ogsaa oftere i anden Sammenhseng har vseret inde paa. Derimod er hans ovrige retshistoriskeForfatterskab ikke saerlig omfangsrigt. Den forste Plads indtager her hans Doktorafhandling Om Vitterligheden i den celdre danske Proces (1885), hvis Hovedthesis vel ikke var holdbar,men som iovrigt bragte Klarhed i mange hidtil dunkle Spergsmaal, navnlig Fordelings- og og forskelligeSider af den middelalderlige Rets Tvangsfuldbyrdelsessystem.Ved Siden heraf er der Grund til at nsevne de interessanteog underholdende Bidrog til Kobenhavns Rets- og Kulturhistoriei Kristian 4.'s og Frederik 3.'s Tid 1624-63 (i Hist. Medhandlingerog Anmeldelser frembyder mindre almen Interesse, selv om de stedse bringer noget nyt og som alt, hvad han har skrevet, vidner om hans store Grundighed og Kundskabsfylde saavel som om hans kritiske Sans.

Poul Johs. Jorgensen