A. Aumont.

Med cand. phil. Arthur Aumont, som 57 Aar gi. døde 15. Juli
1917, er Danmarks betydeligste TeaterMstoriker efter Thomas Overskou
gaaet bort.

Indenfor sin Videnskab dyrkede han navnlig Statistikken, og hans Arbejder paa dette specielle Omraade har blivende Værdi. I 1889 udgav han sin første Taloversigt: Det kongelige Teater 1874 —1889, der samtidig fortsattes af en ogsaa de private Sceners Virksomhed omfattende Teater-Aarbog, hvisMage ikke er set hverken før eller siden. Hans Samlinger vedrørende Stykkernes Opførelser og Rollebesætninger er saare nøjagtige, Udarbejdelsen kostede ham et betydeligt Arbejde, der ikke var lønnende i ydre Forstand. Da ingen Boghandler turde risikere at forlægge disse nyttige Bøger, solgte Aumont dem fra sin Bolig, men Salget var saa ringe, at den aarlige Udgivelse desværre standsede i 1897. Heiberg-Festlighederne i 1891 gav ham Anledning til at udsende J. L. Heiberg og hans Slægt paa den danske Skueplads, et Pionerarbejde for hans statsunderstøttede Hovedværk: Det danske Nationalteaterll%B —1889, en statistisk Fremstilling, som han i Forening med Edgar Collin udgav i Hefter fra 1896. Med stor Flid, Nøjagtighed og Indsigt er dette Arbejde samlet; det overgaar langt FA. Dahlgren: Forteckning ofver Svenska Skådespel, og er uden Sidestykke i norsk Litteratur. Men da Værket kun havde tredive Abonnenter, forvoldte Udgivelsen Aumont store Vanskeligheder og var ikke blevet gennemført uden Etatsraad Arnold Gaméls rundhaandede Hjælp. Arbejdet vil bevare Aumonts Navn og leve som et Vidnesbyrd om ivrig Søgen og vederhæftig Prøven, der ogsaa er den teaterhistoriske Videnskabs Væsen.

Arthur Aumonts Skuespillerkarakteristikker i Salmonsens Leksikon og navnlig i Brickas biografiske Værk er skrevet paa Grundlag af nyt Arkivstof, Bedømmelsen er rolig, Sætningerne er klare, korte, men fyldige. Han anlagde ikke som Edvard Brandes den moderne Kritiks Sjæleforskning paa Skuespilkunsten,"men havde en lykkelig Evne til at finde de karakteristiske Ord, saaledes at Skikkelserne blev levende for Nutidslæseren. Den Evne fulgte ham

naar han skrev om moderne Skuespillere, endog undertiden i Dagbladsanmeldelser. A. A's Kritik var paalidelig og røbede, trods sin Knaphed, en betydelig Viden. Gode Kunstnere satte Pris paa hans Dom. Robert Neiiendam.