Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 1 (1918 - 1920) 1Ada Adler: D. G. Moldenhawer og hans Haandskriftsamling. Kbhvn. (J. L. Lybecker). 1917.Aage Friis. Side 218
Denne Bog,
hvorved Fru Adler i Det er da godt, at Fru Adler har brudt Jsen og har paabegyndt en indgaaende Behandling af Moldenhawer, selv om det er sket fra et for Historikere noget fjærnt liggende Udgangspunkt, nemlig en Undersøgelse af de orientalske og klassiske Haand- Side 219
skrifter i det kgl. Bibliothek. Fru Adlers Hovedformaal er at undersøge Proveniensen for den Mængde Manuskripter, der er kommet til det kgl. Bibliothek ved Moldenhawers Virksomhed. Gennem grundige og omhyggelige Studier er det lykkedes hende i Enkeltheder at klare disse Spørgsmaal. Hun har bl. a. fastslaaet, at en stor Del værdifulde Haandskrifter af Moldenhawer personlig er erhvervet ved Tillidsbrud og Tyveri i franske og spanske Klosterbibliotheker, og han faar derved den tvivlsomme Berømmelse at være den — i alt Fald indtil Dato afslørede — eneste danske Haandskrifttyv i større Stil. Undersøgelserne om dette Forhold har imidlertid bragt Fru Adler til at skildre Moldenhawers Ungdomshistorie og første Rejse til Udlandet, samt til at give Bidrag til hans senere Liv, for saa vidt der derved kastes Lys over. ham som Haandskriftsamler og over hans Haandskrifters senere Skæbne. I disse Kapitler i hendes Bog findes der værdifulde Bidrag til den samlede Biografi af Moldenhawer, der en Gang maa skrives, og mange Oplysninger af Betydning for dansk literær og kulturel Historie omkring Aar 1800, saaledes om adskillige tyskfødte og indvandrede Mænd, der som Moldenhawer spillede en stor Rolle i det danske Samfundsliv. Man savner i Fru Adlers Bog en mere indgaaende Karakteristik af Moldenhawer, som Forf. vel, trods Bogens Begrænsning, der dog ikke er altfor strængt gennemført, kunde have fundet Lejlighed til at give. Der kan rettes Indvendinger mod Sproget, mod et for lidet kritisk Udvalg af det Stof, hun medtager og endelig mod Citeringen af det utrykte Materiale, der ikke overalt er tilstrækkelig detailleret og præcist, men disse Indvendinger er af underordnet Betydning, i Forhold til den Anerkendelse, der ved Disputatsen blev ydet og bør ydes den Omhu og Flid, hvormed Bogen er skrevet. Det er heldigt, at Fru Adler, der som Filolog har særlige Forudsætninger for Behandlingen af de Moldenhawerske Manuskripter, agter at fortsætte sit Arbejde med disse og vil udgive Moldenhawers store Korrespondance samt væsentlige Dele af hans Dagbøger. Det var af ikke ringe Interesse for Historikere i Fru Adlers Bog at se paavist, at der i det kgl. Bibliothek endnu til de sidste Aar har ligget utilgængeligt og uordnet, »i en stor Dynge«, en Række overordentlig vigtige Moldenhawerske Papirer, der var afleveret til Bibliotheket allerede i 1844. Disse Pakker, der altsaa stammede fra Bibliothekets betydeligste Leder, har faaet Lov at henligge urørt til ind i dette Aarhundrede, uagtet de indeholdt Brevsamlinger af stor Værdi, saaledes en Mængde Breve fra Hertug Frederik Christian af Augustenborg, der samarbejdede med Moldenhawer som Chef for det kgl. Bibliothek og i Kommissionen for Universitetet og de lærde Skoler. Da Dr. Hans Schulz for en Side 220
halv Snes Aar siden udgav sine Arbejder til Hertugens Historie og i Aarene 1905—06 i København overalt fik Adgang til Hertugens Brevvekslinger med danske Statsmænd og Videnskabsmænd, blev han ikke gjort opmærksom paa denne Samling. Disse besynderlige Foreteelser belærer om, at historiske Forskere endnu i vore Dage kan møde Vanskeligheder, som man paa Forhaand skulde anse for at være udelukket, og om at Ordningen ogsaa i vore Bibliotheker kan opvise mærkelige Mangler. Forhaabentlig har disse af Fru Adler fremdragne Forhold nu ført til, at der er ryddet fuldstændig op i det kgl. Bibliotheks Manuskript- og Brevsamling. Aage Friis. |