3. Nyere tysk Historieforskning vedrørende Slesvig og Holsten.

Slesvigs og Holstens ældre og nyere Historie har siden 1864 til Stadighed været Genstand for omfattende Behandling af danske Historikere, der med særlig Forkærlighed har optaget de mest omtvistede Emner til ny Prøvelse. En tilsvarende Beskæftigelse med de afgørende Punkter i Hertugdømmernes Historie kan ikke siges at have fundet Sted fra tysk Side, hverken af tyske Historikerei Almindelighed eller specielt af den Kreds, der i det forløbnehalve Aarhundrede har været knyttet til Kieleruniversitetet eller til Hertugdømmerne. Der kan vel paavises en Række værdifuldetyske Bøger eller Afhandlinger om Hertugdømmernes Historieeller Topografi, men selv om man fremdrager betydningsfuldeSamlinger, saasom de mange Bøger og Afhandlinger, der er udgivet af Verein fur schleswig-holsteinische Kirchengeschichte, af Selskabet for Byen Kiels Historie, og om Kieleruniversitetet, eller man tænker paa Værker som A. Sach: Das Herzogtum Schleswig, Detlefsen: Geschichte derElbmarschen, Sering: Erbrechtund

rechtundGerichtverfassung in Schleswig-Holstein, og de i det sidste Aarti udkomne Monografier om Augustenburgerne, kan det {iæppe~æadre Helhedsindtrykket -af,- at HertugéømmeFnesi^eliiiske og nationale Fortidsudvikling i en ganske anden Grad har ligget danske end tyske Historikere paa Sinde.

En af Aarsagerne hertil kan vel findes i, at de Historikere, der som knyttet til Universitetet i Kiel og til Statsarkivet i Slesvig skulde have særlig Foranledning til at fordybe sig i Hertugdømmernes Historie, i Reglen kun har levet der for kort Tid. Det gælder den fremragende Forsker Professor F. Rachfahl, der kom til Kiel 19Q8, men allerede 1914 blev kaldet til Freiburg. Andre som den originale Karl Schirren (d- 1910) og den kundskabsrige Chr. Volquardsen (d. 1917), der begge levede meget længe i Kiel, var beklagelig uproduktive og havde deres videnskabelige Interesser bunuel anueisteus. Kyndige Arkivmænd som Dr. Hille og Dr. de Boor har set deres Hovedopgave i at ordne og tilrettelægge Statsarkivet i Slesvig for Historikerne. Man kan ikke andet end beklage, at den tyske Historieforsknings store Arbejde i den sidste Menneskealder i meget ringe Grad er kommet Emner af de dansk-tyske Grænselandes Historie til Gode. Men den tyske Behandling af disse Emner har endvidere i ikke ringe Grad savnet baade fast Plan og Kendskab til de Resultater, den samtidige danske Forsknin** har tilvejebragt. Endnu forekommer der Tilfælde, hvor en tysk Forfatter først »nachtråglich« bliver opmærksom " paa danske Hovedværker vedrørende det Emne, han behandler, eller hvor slige Hovedværker kun citeres paa anden Haand og benyttes ganske ufyldestgørende.

Til disse tilbageskuende kritiske Bemærkninger maa dog nødvendigvis føjes en Fremhævelse af, i hvilken Grad danske Forskere i den forløbne Tid under deres Arbejde med Slesvigs og Holstens Historie har mødt Imødekommenhed i Hertugdømmerne. Der er næppe een dansk Forsker, der ikke har mødt stor Velvilje i Statsarkivet i Slesvig eller i Bibliotekerne i Kiel, og den slesvig-holstenske Adel har beredvillig oplukket sine Privatarkiver for danske Forskere. F. Eks. Dr. L. Bobé og disse Liniers Forfatter har mødt en Velvilje og Tillid, der fri for enhver smaalig politisk eller national Fordom har strakt sig til det muliges yderste Grænse.

En Oversigt over den historiske Litteratur, der i de sidste Aar er fremkommet i eller om Slesvig og Holsten, giver imidlertid i flere Henseender gode Løfter for Fremtiden. Midtpunktet for den tyske historiske Forskning i Hertugdømmerne har siden 1833 været Gesellschaft fur schlesivig-holsteinische Geschichie, der fra 1897 udskilte den særlige Behandling af Lauenburgs Historie fra sit Omraade og siden 1870 har udgivet sit i Omfang stadig voksende Zeitschrift, der — uden at medregne de ældre slesvigholstenske historiske Tidsskriftei\ det er en direkte Fortsættelse af — i 1916 er naaet til det 46. Bind. I Tilslutning til de i 1899 og 1904 udgivne Registre til Bind 1—20 og 21—30 er i 1914 udkommet Register til Bind 31—40. Disse tre Registre slutter sig til Albertis i 1873 udgivne Register til de før 1870 i Hertugdømmerne udkomne »Zeitschriften und Sammelwerke fur Schlesw.-Holstein- LauenburgischeGeschichte«. Et vigtigt Supplement til disse ældre Registre vil nedenfor blive omtalt.

En betydningsfuld Epoke i Selskabets og Tidsskriftets Virksomhedindlededesi 1898, da Professor R. v. Fischer-Benzon (f. 1839), der fra 1895 til sin Død 22. Juli 1911 var Leder af det nyoprettede schleswig-holsteinische Landesbibliotek i Kiel, overtogRedaktionenaf det historiske Tidsskrift. Denne ejendommeligeMand,der ikke var systematisk uddannet Historiker men Naturforsker, vendte i Aarenes Løb sin Interesse mod HertugdømmernesHistorie.Det blev en Hovedopgave for ham ved Ordning og Udvidelse af Landsbiblioteket og ved sin Redaktion af det historiske Tidsskrift at give Studiet af Hertugdømmernes Historie et bedre Grundlag end hidtil i alsidig og kritisk Forskning.ILandsbiblioteket samlede han med Flid og Møje alle Steder fra, ikke mindst fra Danmark, al Litteratur, der direkte eller indirekte berørte Hertugdømmerne. Ved hans Redaktion af Tidsskriftet blev det særlig betydningsfuldt, at han fra og med Aaret 1897 fik afløst de tidligere ret tilfældige Meddelelser om nyudkommet historisk Litteratur med en regelmæssig og saavidt muligt udtømmende aarlig »Litteratur-Bericht«. Han udarbejdede selv denne til sin Død og lagde et for en ikke-historisk uddannet Mand forbavsende stort Kendskab til historisk Litteratur for Dagen. Han viste kritisk Sans og omfattende historisk Forstaaelseisine Referater af eller Bemærkninger om den nyudkomne

Litteratur, hvor han i videste Omfang tog Hensyn til dansk
Forskning; hans hele Virksomhed var præget af ærlig Stræben
Objektivitet, hem wd^enfeelte^ lod fremtrædeenmeget
ensidig Betragtning af den nationale Kamp i
Nordslesvig. Efter Fischer-Benzons Død er denne nyttige og
værdifulde »Litteratur-Bericht« blevet overtaget af den holstenske
Godsejer Hr. P. v. Hedemann-Heespen og dermed lagt i
Hænderne paa den Mand i Hertugdømmerne, der i Øjeblikket
übetinget har de bedste Forudsætninger for ikke blot at føre
den videre, men i det hele for fremtidig at. sikre HertugdømmernesTidsskriftsom
Hjemsted for en objektiv Udforskning af
slesvig-holstensk Hislorie. Hr. von Hedemann, en kraftig og
meget arbejdsdygtig Mand i sine bedste Aar (f. 1869), er ikke
systematisk videnskabelig uddannet, men Autodidakt eller —
som han i Fortalen til sit Hovedværk seiv har uuirykl tiel —
Dilettant og ønsker sig betragtet som saadan. I en Række Aar
havde han arbejdet i den preussiske Forvaltningstjeneste i og
uden for Hertugdømmerne, indtil han som Regierungsrat i 1909
gik ud af Statstjenesten for at drive sit fædrene Gods Deutsch
Nienhof ved Westensee i Holsten, som han havde overtaget i
1905. Ved Siden af sin Godsejervirksomhed har han ivrig arbejdetmedStudier
over Hertugdømmernes Historie, hvortil han
fra sin tidligste Ungdom følte sig draget. Hans første historiske
Sysselsættelse blev at ordne og gennemarbejde det store gennem
Aarhundreder samlede Arkiv paa Deutsch Nienhof; allerede for
26 Aar siden meddelte han i Zeitschrift en Fortegnelse over ArkivetsIndhold,og
han har siden ofte givet Publikationer derfra.
I 1898 offentliggjorde han sit første Bidrag til slesvig-holstensk
Historie, og siden fængslede historiske Studier i stadig stærkere
Grad hans Interesse; det nære Venskab, der forbandt ham med
Prof. Fischer-Benzon, paavirkede ham og bragte ham ind paa
alsidigt og kritisk Studium af Hertugdømmernes Fortid. I Aaret
1906 offentliggjorde han det eneste historiske Værk i Bogform,
han hidtil har udgivet, men det er til Gengæld ogsaa det mest
omfattende i sin Art inden for Hertugdømmernes og den danske
historiske Litteratur; det var et stort, pragtfuldt og smagfuldt udstyrettreBinds
Værk om hans fædrene Gods: Geschichte von
Deutsch Nienhof und Pohlsee. Endvidere har Hr. v. Hedemann-

Heespen i Zeitschrift ladet trykke en Mængde større og mindre Afhandlinger vedrørende Hertugdømmernes Agrarforhold, RetsforholdogForvaltning, Emner, der ifølge hans personlige Forudsætningerliggerham særlig nær. Næsten alle disse Undersøgelsererbygget paa utrykt Materiale og paa indgaaende Behandlingafden ældre, meget ofte vanskelig haandterlige, trykte tyske Litteratur om Hertugdømmerne. En særlig Plads i hans Produktion indtager en Afhandling Kultur und Adel in Schleswig-Holstein wåhrenddes18. Jahrhunderts i Schleswig-holsteinischer Kunstkalender 1912. Han behandler her Emnet støttet til et stort, med Smag og Kendskab udvalgt Billedstof af Portrætter, Bygninger, Haver, Møbler og Husgeraad fra de holstenske og slesvigske Adelsgaarde og lægger for Dagen, hvor forstaaende han er trængt ind i sine Oldeforældres Tankegang og Levesæt. Det korte Omrids, han giver af hin Tids holstenske Kultur, er i Litteraturen helt enestaaende og overmaade fængslende.

I alle sine Arbejder viser Hr. v. Hedemann, uagtet han, som sagt, ikke prætenderer at være Historiker, god historisk Metode og kritisk Sans. Han er tillige en meget selvstændig Personlighed, rig paa Livserfaring og alsidig Menneskekundskab, der kraftigt hævder sine ofte meget originale Synspunkter og tager friskt og uden Fordom paa overleverede Meninger, hvad enten det drejer sig om mere begrænsede Emner, om Værdsættelse af historiske Personer eller om de store politiske og nationale Stridsspørgsmaal.Disse Egenskaber lægger han ofte for Dagen i Anmeldelser af ny historisk Litteratur, hvor han kommer ind paa almindelige Spørgsmaal vedrørende Hertugdømmernes Fortid. Man læser intet fra hans Haand uden at faa sit Syn udvidet, selv om man undertiden ægges til Modsigelse af hans udprægede Meninger, der ikke sjældent røber ikke ringe Ensidighed, saaledes som den lidet dj'btgaaende Vurdering af Neergaards »Under Junigrundloven«i Zeitschrift 47. Bd. (1917). Det bør fra et dansk Synspunkt fremhæves, at Hr. v. Hedemann i Aarenes Løb med særlig Omhu har gjort sig bekendt med dansk historisk Litter ratur, øjens3rnlig i Erkendelse af, at alsidig objektiv Behandling af Hertugdømmernes Historie er umulig for den tyske Forsker, der ikke fuldt ud benytter og behersker ogsaa de danske Bidragtil Hertugdømmernes Historie. Han følger i denne Henseendede

seendedesamme Synspunkter, som Fischer-Benzon hævdede.Jævnlig vil man i de af de forskellige historiske Selskaber ~urigivrre Tidsskrifter^ imde^Hr. Hedcmanfl flæv-ft^-sefla-deft^-deg-iellevte har gjort tyske Forfattere opmærksom paa Arbejderi den danske historiske Litteratur, hvis Eksistens de beklageligvisvar uvidende om. Ikke mindst siden Hr. v. Hedemanni Aaret 1913 traadte ind 1 det slesvig-holstenske historiske Selskabs Bestyrelse, viser en Række Anmeldelser i Tidsskriftet, hvor sagligt han kan samvirke med den danske Historieforskningi kritisk Opbygning af Hertugdømmernes Historie. Ban arbejder energisk for en mere systematisk Behandling, end det fra tysk Side og specielt fra de holstenske historisk interesserede Kredse er sket siden 1864. Han er levende optaget af en Gennemforskning af de Skatte, som de holstenske Godsarkiver rummer. I Zeitschrift Bd. 41 for 1911 og i Bd. 45 for i9is har han offentliggjort nyttige Oversigter og Registre over det historiskeStof i Schleswig-holsteinische Anzeigen 1750—1836 samt i Bd. 45 som »Vorarbeit fur eine Landesgeschichte« en meget vigtig Oversigt over Indholdet af alle slesvig-holstenske Tidsskrifter og Samlinger fra 1750 til Nutiden. For Forskere af HertugdømmernesHistorie er det gode Hjælpemidler og en nyttig Suppleringaf de almindelige Registre til de ældre slesvig-holstenske Tidsskrifter. Hvorhen Hr. v. Hedemann stiler med alt sit Arbejde,ser man af, at han i 1916 har skænket det landshistoriske Selskab 10.000 Mk., der skal anvendes til Udarbejdelse af en videnskabeligslesvig-holstensk Landshistorie. I det sidst udkomne Bd. for 1918 finder man fra Hr. v. Hedemanns Haand dels en højst instruktiv Sammenstilling af de trykte Bidrag til den slesvig-holstenskeIndustris og Haandværks Historie (Ein Gang durch das Gewerbe unserer Vergangenheit), dels nogle mærkelige, meget alvorlige Tidsbetragtninger om Schlesvig-Holstein und der Zusammenbruchder Neuzeit, der vidner om, hvor dybt Krigsaarenes Erfaringer har nedfældet sig i Forfatterens Sind og præget hans historiske Syn.

I 1914 har det historiske Selskab paabegyndt Udgivelsen af en Samling Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig- Hohteins, der udkommer i tvangfri Bind og især skal optage større Kildepublikationer vedrørende den nyere og nyeste Historie,derhidtil

storie,derhidtiler blevet trykt i selve Tidsskriftet; af denne Samling foreligger hidtil 6 Bind. I det første findes en AfhandlingomDie holsteinischen Elbmarschen vor und nach dem dreissigjåhrigenKriegeaf F. Schwennicke; i 2. Bd. er der et Bidrag af Arkivraad Dr. Kupke. Denne, der først for faa Aar siden fra fjerntliggende tyske Egne og Emner kom til Arkivet i Slesvig, arbejdede sig hurtig ind i sin nye Hjemegns Historie og sad i nogle Aar sammen med Hr. v. Hedemann og Dr. A. O. Meyer, Professor i nyere Historie ved Kiels Universitet, i Zeitschrifls Redaktion, indtil han i 1918 beklageligvis atter forlod Arkiyet i SleSvig. Under Titlen Vor fiinfzig Jahren har Dr. Kupke offentliggjortenrigholdig Brevveksling mellem Dr. Karl Lorentzen og Førerne for det augustenburgske Parti i Aarene 1863—66, en værdifuldSamlingaf utrykte Breve, der kaster et nyt Lys over Punkter i den sidste Epoke af Augustenburgernes Kamp for Oprettelsen af en selvstændig slesvig-holstensk Stat. I 3. Bd. kom i 1915 en Del spredte Optegnelser og Breve fra Hr, v. Hedemanns eget Arkiv paa Deutsch Nienhof samt nogle Livserindringer, nedskrevet af Hans Hornemann van Aller, en Mand af nederlandsk-norsk Slægt, der uddannedes til Officer paa Landkadetakademiet i København i 1830'erne, men blev forsat til Hertugdømmerne, i Marts 1848 gik over til den provisoriske Regering og deltog i Treaarskrigen, under hvilken han tilbragte en Tid som Fange i København. Erindringerneeri forkortet Form aftrykt eller refereret af C. A. Volquardsenogindeholder en Række oplysende og morsomme Træk fra Livet i de militære Kredse i København i Trediverne, samt Bidrag til Forstaaelse af Brydningstiden i Fyrrerne i Hertugdømmerne.Ettilsvarende Emne behandlede i Bindet fra 1917 Livserindringer af en anden slesvig-holstensk Officer, Johannes Nikolaus von Fursen-Bachmann (1798^—1894), en Herredsfogedsøn fra Als, der uddannet til Officer i København, i 1848 blev Oberst i den slesvig-holstenske Hær. I Bindet for 1916 er det vigtigste Bidrag en halvandet Hundrede Sider stor Afhandling Revolution und Legitimitåt in der Geschichte der Erhebung Schleswig-Holsteins. Untersuchungen zur Entstehungsgeschichte und zur Politik der Provisorischen Regicrung. Forfatteren er Dr. Hermann Hagenah,enyngre Gymnasielærer i Kiel, der under Afhandlingens Trykning stod i Felten og ikke selv fik lagt den sidste Haand paa

Arbejdet. Denne Afhandling er et første Forsøg paa en kritisk Vurdering af den af højst uensartede Elementer fremkaldte Rejsning41848= Forfatteren har i 4e£ hele benyttet J^Mteraturen petetr fyldestgørende Maade, men kender dog hverken Neergaards eller Rubins Bøger, hvilke sidste han passende kunde have benyttet ved Indledningens kortfattede Omtale af Prægravationen. Af utrj^kte Kilder har han hentet adskillige værdifulde Breve i Wilhelm Ahlmanns,KarlLorentzens, Olshausens Samwers og Schleidens Efterladenskaber.Derimodindeholder Afhandlingen den Oplysning, at der er nægtet Forfatteren Adgang til det augustenburgske Arkiv paa Primkenau, »da die Benutzung des Archivs niemandem mehr gestattet wird«. Tidspunktet for denne Tillukning, just som den augustenburgske Familie har foranstaltet en ingenlunde uangribeligFremstillingaf Hertug Christian Augusts og Hertug Friedrich(o.)sHistorie, vii ikke unuiaue at vække Opmærksomhed hos interesserede Forskere; det fortjener dog at fremhæves, at Forfatterentilde to nævnte Skrifter, Dr. Gebauer, efter hvad Dr. Hagenah meddeler, forgæves har bestræbt sig for at skaffe ham Adgang til Akterne i Primkenau. Den foreliggende Afhandling er skrevet med rolig og saglig Kritik og yder et Bidrag til den slesvig-holstenskeBevægelsesHistorie, der fortjener Paaagtning; det interessanteste er Udredningen af Brydningen og Sammenspillet mellem de forskelligartede Elementer og Ideer indenfor Rejsningenogsærlig af dennes Forhold til den hele tyske Bevægelse i 1848. Forfatteren synes at besidde gode Forudsætninger for fortsatfrugtbartArbejde paa dette Omraade, hvor kritisk Revision er højst fornøden. I Samlingens 6. Bind fra 1918 fremlægger Dr. Reimer Hansen en Redegørelse for General Bonins efterladte Breve og militære og politiske Papirer fra Aarene 1848—50 med Aftryk af et altfor lidet kritisk sigtet Udvalg.

Ogsaa de sidste Bind af selve Zeitschrift bringer en Række Bidrag af Betydning for Hertugdømmernes Historie i 19. Aarh. Et af disse stammer fra en dansk Forfatter, idet Kaptajn K. C. Rockstroh i Bindet for 1914 paa Grundlag af Embedsmænds Indberetninger(i det danske Rigsarkiv) skildrer Tilstandene under Invasionen i Hertugdømmerne 1813—14. Videre kan det nævnes, at Dr. Reim er Hansen i Aargangen 1912 fra Arkivet paa Heiligenstedtenmeddeler Kristian B.s Brevveksling med Grev Otto Blome

og Otto Blomes Korrespondance med Statsminister Reventlou- Criminil med værdifulde Oplysninger om den politiske Udvikling 1840—48. I Bindene fra 1914-15 findes to Afsnit af en Afhandling af Dr. F. Cierpinski, der med kritisk Benyttelse af et righoldigt Udvalg af den trykte Litteratur og med gentagen Berigtigelse af det Sybelske Værk skildrer Englands Politik i det slesvig-holstenske Spørgsmaal fra Aarene 1861 til Februar 1864; Forfatterens Hensigt er formentlig at fortsætte Skildringen for den følgende Tids Vedkommende .^x I Aargangen 1915 giver Amtsraad G. Adler, der tidligere har beskæftiget sig med Undersøgelser om Folkesproget i Slesvig, en Fremstilling af Sprogforholdene der paa Grundlag af den officielle Folke- og Sprogtælling den 1. December 1905.

Medens denne Behandling af et Emne, der forer ind i Nutidens Nationalpolitik, har en ganske saglig Karakter, kan det samrae ikke siges om en Af handling i Aargangen 1913: Nordschlesivig seitlB6i af Dr. E. Daenell, der dengang var Professor i Kiel, men senere er forflyttet til Munster i. W. Prof. Daenell, der er kendt for vaerdifulde historiske Arbejder, saaledes flere Vaerker om Hansaforbundets Historie, stiller sig i de nationalpolitiske Stridssporgsmaal blindt paa et preussisk Standpunkt uden Forstaaelse af den historiske Udvikling i Slesvig. En nsermere kritisk Behandling af Prof. Daenells Artikel ligger uden for et videnskabeligt Tidsskrifts Rammer, men det bor paapeges, at Fremstillingens helt igennem ufyldestgorende citerede Kilder ojensynlig er et ret tvivlsomt Materiale, der i en Aarrsekke — indtil Verdenskrigens Udbrud — har spillet en Rolle i den daglige nationalpolitiske Kamp i Nordslesvig. Dobbelt besynderligt virker dette, naar netop Professor Daenell i Historische Zeitschrift Bd. 115, 162—65 i stserke Udtryk, der endog iridbefatter »historisk Forfalskning«, angriber Dr. Mackeprang for hans med praecise Citater underbyggede Benyttelse af den danske Presse i Nordslesvig i Bogen om Nordslesvig siden 1864.

*

I det følgende Bd. 44 (1914) af det slesvig-holstenske Tidsskrift
gjorde Gymnasieprofessor i Flensborg, H. Hansen, Prof. Daenells
Afhandling til Genstand for en skarp Kritik for Ensidighed og

---

1 En som Inauguraldissertation i Heidelberg 1913 udgivet Bog af C. Voelkle: Die Haltung Englands in der deutsch-dånischen Frage Herbst 1863— Juli 1864, der behandler det samme Emne, er i enhver Henseende utilfredsstillende og viser fuldstændig Ukendskab til dansk Litteratur.

uheldig Citeringsmaade, bl. a. med Hensyn til de ogsaa i denne Afhandling indeholdte Angreb paa Dr. Mackeprangs Bog. I samme BinxLgav ProlDaenellGensvar kexpaa ng heklagede, at Prof. Hansen ved sine »saglig lige saa überettigede som politisk kortsynede Indvendinger< havde sagt noget, der kunde were »Vand paa M0Ilen«for »Mackeprang og bans Venner«. Tidsskriftets Redaktion afsluttede dermed Diskussionen med den Motivering, at en Fortssettelsevilde gaa uden for Tidsskriftets Rainme. Man tor maaske haabe, at denne Opfattelse fremtidig overhovedet vil vanskeliggore Fremkomsten af Afhandlinger af samme Art som Prof. Daenells. Dermed vil utvivlsomt bedst fyldestgwes det slesvig-holstenske Tidsskrifts Formaal, der en Gang af afdode Prof. Fischer-Benzon blev udtrykt i Ordene: »Wir wollen der "Wissenschaft und der Wahrheit dienen und nicht Politik treiben«. —

L>eii iiyc viTepliScj Sum VcrUciloiJCgiVCuiiCUCriiC vii vi U{|Ciiicixciii Danmark og Tyskland efter Folkenes Selvbestemmelsesret, saa neje som praktisk mulig i Overensstemmelse med Nationalitet og Sindelag, vil forhaabentlig virke til, at de dansk-tyske Graenselandes Historie fra begge Sider fremtidig vil kunne behandles med endnu storre Objektivitet end hidtil.