|
Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 1 (1918 - 1920) 12. VestersøenAf Villads Christensen. Betegnelsen
Vesterhav forekommer kun sjældent i ældre Side 295
allerede i den gamle »Tegnelsebog« 1531—32 \ hvor det nævnes, at Niels Friis til Vadskærgaard havde ladet fiske i Vesterhav med sit eget Skib og til sin egen Gaards Behov. Der har formodentligkun været Tale om Fiskeri nær inde ved Kysten, og Kongen giver Niels Friis Medhold i, at han ingen Sandtold bør betale af dette Fiskeri2. I et Kongebrev af 29. Oktbr. 1570 forbydes det at ødelægge Marehalm og andre Vækster, »som gror paa Strandbakken eller udi Klitten ud mod Vesterhav imellem vor Købstad Ribe og Skagen eller paa nogen af de Øer, som hører til vort Rige Danmark og ligger udi Vesterhav«. Ligeledes i Forbindelse med Marehalm og Klittag forekommer Ordet i Danske Lov 6—17—29. Det har altsaa i ældre Tid kun betegnet den Del af Nordsøen, som beskyller Vestkysten af den jydske Halvø. Den almindelige Betegnelse for det Vand, som vi nu kalder Vesterhavet eller Nordsøen — Vandet mellem Englands og Jyllands Kyster, fra Shetlandsøerne til Strædet ved Calais — var i ældre Tider Vestersøen3. Dog dækker de nyere Navne ingenlunde helt det ældre, idet Vestersøen strakte sig videre end det nuværende Vesterhav. Taget i stor Almindelighed kan det siges, at samtlige Farvande omkring de danske Kyster deltes i to store Have, Østersøen og Vestersøen, med Sundet og Bælterne som Mellemled. Efter denne Inddeling var altsaa Kattegat og Skagerak Dele af Vestersøen, ligesom Grænserne for dette Hav mod Nord og Vest var ret übestemte. At Kattegat helt ned til Fyns og Sjællands Kyster har været regnet med til Vestersøen, er der flere Vidnesbyrd om. Det hedder saaledes i 1581, at Sørøvere i Vestersøen har jaget et Skib ind i Havnen ved Flensborg; og i 1585 klages over, at Lygterne paa Strandsiderne i Vestersøen, ved Skagen, Anholt og Kullen, ikke holdes i tilbørlig Stand. I 1611 blev et skotsk Skib optaget i Vestersøen ved Varberg; og Arild Huitfeldt siger, at Elfsborg er det eneste Slot, som Sverige har liggende ud til Vestersøen. 1 Trykt i Frederik Is danske Registranter (S. 362). 2 Brevet er overstreget i Tegnelsebogen; men dette er jo i dennc Sammenhaeng uden Betydning, da Ordet Vesterhav dog fremdeles staar der. 3 Kalkars Ordbog til det seldre danske Sprog gengiver uden noget Forbehold det gamle Ord Vestersoen ved det nyere Vesterhavet. Side 296
Mod Nord, hvor Grrensen nu saettes ved den 61. Breddegrad, var der tidligere intet egentligt Skel. Ganske vist skulde der vsere Plads til det Hav, som nu kaldes Nordhavet, og som dengang hed Nordseen; men ogsaa her har Vestersoen en Tilbojelighed til at brede sig, og ofte vil den strsekke sig helt op i det nordlige Ishav. Der findes Eksempler nok herpaa i Datidens Aktstykker, som naar Admiral Mads Bagge i 1607 udsendes paa Togt »i Vestersoen paa hin Side Vardohus«, eller naar Admiral Jorgen Daa i 1615 faar Ordre til med to Orlogsskibe at begive sig i Vestersoen ind under Nordland, saa vidt de nordlandske og vardohusiske Farvande strsekker sig. Og mod Vest var Graenserne lige saa übestemte, — Vestersoen kunde vsere alt det Vand, som laa vesten lor Danmark, altsaa ogsaa hele Atlanterhavet. I den Betydning tages Navnet i Laurens Benedichts i 1568 udgivne Bog om Sejraade medtager alle Havnene paa Frankrigs, Portugals og Spaniens Kyster. Ogsaa i offlcielle Skrivelser traeffes denne Brug af Ordet, f. Eks. i 1607, da Godske Lindenov sendes med en Flaade ud i Vesterseen paa det spanske Farvand ind for Calis Malis1. Naar det i 1583 hedder, at der fra Spanien udrustes en stor Armada, som menes at skulle i Vestersoen, maa der vel ved denne Lejlighed nasrmest vsere tsenkt paa den engelske Kanal. Den Vaklen, som saaledes var til Stede i Benævnelsernes Brug, er ogsaa af Samtiden bleven følt som en Ulempe, og i 1638 gjorde den danske Regering et Forsøg paa at faa disse geografiske Navnes rette Betydning fastslaaet. Kongens Kansler Kristian Friis til Kragerup henvendte sig til Admiralen paa Bremerholm Erik Ottesen Orning med Anmodning om at faa oplyst, hvor Grænserne var for Øster-, Vester- og Nordsøen. Admiralen tog sig ivrigt og grundigt af denne Sag. Han rejste ufortøvet ned til »Sundet« og sammenkaldte de fornemste Skippere, som han der kunde faa fat paa. Det blev ialt 9, allesammen Udlændinge, fra Saardam, Stavoren, Terschelling, Åbo i Finland osv. Med dem holdt han 3. Decbr. 1638 et Møde i Helsingør, hvor desuden fire af Kongens Skibskaptajner, nemlig Jan Jansen, Markus Witte, Albrecht Jorck 1 Cadiz. Den i Kane. Brevbøger 1607, 542 fremsatte Formodning, at dette Sted er den franske By St. Malo, er urigtig. Side 297
og Johan Folkersen, var tilstede. Admiralen forelagde selv de fremmede Skippere Spørgsmaalene om, hvor de tre Have»begyndtes og endtes«, og Besvarelsen foreligger i en af de 9 Skippere underskrevetErklæring. Denne gaar ud paa følgende: Østersøen
begyndes, naar man kommer Dragør Rev forbi, Vestersøen
begyndes, naar man haver Længden af Heysande Nordsøen begyndes
fra Skagens Rev indtil de 7 Ejlande »Andet er os ikke
bevidst eller haver hørt af nogen andre søfarende
Hjemkommen fra denne Vinterrejse blev Admiralen syg og laa til Sengs nogle Dage; men saa snart han var kommen op, sammenkaldte han de ældste og erfarneste Sømænd fra Kongens egen Flaade for at høre deres Mening. I alt 8 Kaptajner, 11 Skippere og 8 Styrmænd mødtes 10. Decbr. paa Bremerholm og besvarede Admiralens Spørgsmaal med følgende Erklæring, som de forsynede baade med Underskrift og Segl: Østersøen
begyndes, naar man er Falsterbo Rev forbi, og
Nordsøen begyndes
fra Skagens Rev og strækker sig til de Vestersøen
begyndes, naar man haver Længden af Heisandt Endelig fik Erik Orning ved Magistratens Mellemkomst sine Spørgsmaal forelagt for 17 Borgere i København, »samtlige søfarende Mænd og af de ældste Skippere«. Deres skriftlige Besvarelse er dateret 13. Decbr. og ligeledes forsynet med Underskrifter og Segl. Østersøen
strækker sig fra Mindet hos Lybæk langs ud med
Nordsøen
strækker sig fra Skagens Rev langs op med Norge,
1 Hope Ejland, en lille 0 i Nærheden af Spitzbergen. Side 298
landindtilden sydvestre Huk paa forskrevne Grønland, som kaldes Kap Farvel. Paa den anden Side igen fra Skagens Rev 4angs uå Jylland -&g den hollan dske4vyst 4ftdtil de^ flamske Banker. Vestersø en
begyndes, naar Heysand og Læssort ligger sønden Erik Orning var særdeles tilfreds med Resultatet. Han sendte de tre Erklæringer til Kansleren med en Skrivelse, hvori han gør Rede for den fulgte Fremgangsmaade og tilføjer, at »uanset Parterne paa enten Sider ikke noget haver vidst af den andens Judicium og Mening, saa kommer det dog fast over ens.« Deri har han Ret. Navnlig de to første Erklæringer stemmer i den Grad over ens, at man har vanskeligt ved at tro, at den ene ikke har kendt den andens Judicium. Og denne Mistanke bestyrkes, naar man ser, at en af de fire Kaptajner, som var med Admiralen i Helsingør, Jan Jansen, genfindes blandt de otte Kaptajner, der har afgivet Forklaringen paa Bremerholm. Men var end Admiralen tilfreds, saa har Kansleren sikkert ikke været det. De tre Erklæringer har i Virkeligheden ikke klaret noget af de vanskelige Spørgsmaal, — snarere har de gjort Forvirringen større. Kun med Hensyn til den letteste af Opgaverne — Bestemmelsen af Østersøens Grænser — er Sagen bragt paa det rene. Østersøen gaar fra Lybæks Minde (Travemunde) forbi Dragørs og Falsterbo Rev indtil Narva og Viborg. Den finske Bugt regnes altsaa med til Østersøen, den botniske Bugt derimod ikke. Om den Skanse i Finland, som nævnes i de fremmede Skipperes Besvarelse, har ingen Oplysning kunnet findes; men den har rimeligvis ligget inderst inde i den finske Bugt. Østersøen var saaledes let nok at klare. Men Vanskelighederne begynder jo ogsaa først ved Vestersøen, og her er det mærkværdigt at se, at de tre Besvarelser alle er vildledende, og dog alle stemmer fuldstændig overens. • Vestersøen begynder der, hvor man har Heysand og Leessert ret syd og nord for hinanden. Disse to Steder er Øen Ouessant ud for Bretagnes Vestspids og Forbjerget Kap Lizard paa Englandssydvestlige Hjørne. Dér, paa Grænsen mellem Atlanterhavetog den engelske Kanal, beg3'nder altsaa Vestersøen, — det Side 299
er alle
Sømændene enige om. Grænselinien er tydelig nok; men
Alle Stedsbetegnelserne gør tydeligt nok Indtryk af at være set fra Øresund. Det er fra Øresund man skal forbi Dragørs Rev eller Falsterbo Rev for at komme til Østersøen og forbi Skagens Rev for at komme til Nordsøen. Ud fra samme Synspunkt maa da ogsaa Vejen til Vestersøen ses. Vestersøen træffer man først, naar man, kommende øst fra, sejler ud gennem Kanalens vestlige Munding. Vestersøen er Atlanterhavet! Med denne Antagelse stemmer det ogsaa, at Sømændene kun har besvaret Spørgsmaalet om, hvor Vestersøen begyndte, men ikke har udtalt sig om, hvor den endte, skønt Admiralen udtrykkelig spurgte dem ogsaa om dette. Naar Vestersøen er Atlanterhavet, kunde de ikke besvare Spørgsmaalet om, hvor den endte; thi det vidste de ikke. Men hvad bliver der saa af vort nuværende Vesterhav? De to første Erklæringer giver intet Svar herpaa. Det kan ikke høre til Vestersøen, som begynder vest for Kanalen; ej heller til Nordsøen, som begynder ved Skagen og strækker sig til Spitzbergen, altsaa svarer til vort Nordhav. Mellem Skagen og Kap Lizard bliver der efter de to Erklæringer kun et tomt Rum. Anderledes forholder det sig med den tredie Erklæring, de københavnske Skipperes. De Folk har ikke været bange for at tage Konsekvensen af deres Standpunkt, og de lader derfor Nordsøen strække sig ned fra Skagen langs med Jylland og den hollandske Kyst indtil de flamske Banker, altsaa helt ned til Kanalen. Der foreligger ikke noget om, hvad Kristian Friis fik ud af disse Oplysninger. Men vi kan sikkert gaa ud fra, at hvad han end har villet bruge dem til, har de været værdiløse for ham. Thi det vidste han dog, og det stod fast, at Vestersøen efter dansk Sprogbrug ikke begyndte vest for Cornwall og Bretagne, men vest for Jylland eller maaske allerede nord for Kronborg. De af Erik Orning fremskaffede Erklæringer kunde kun bidrage til at gøre Forvirringen paa dette Omraade fuldstændig; og rimeligvis har da Kansleren straks lagt dem hen, hvor de ligger endnu, blandt Kancelliets diverse Papirer1. 1 Indkomne Sager og Indlæg til Registranterne 1638 29/i2. Side 300
Men besynderligt er det, at saa mange Semaend kunde fremkomme med saadanne Oplysninger. Ganske vist forstaar man, at de liar vaeret i Yilderede xaed Besvarelsen; de hzut i_Yirkelig= heden ikke vidst, hvad der \af Vesterse og hvad der var Nordso, og for at skaffe Plads til dem begge har de saa lagt Vestersoen helt ud i Atlanterhavet. Deter forstaaeligt, <at de fremmede Skippere, som ikke har kendt de sasrlig danske Bensevnelser, griber til denne Udvej. Men paafaldende er det, at ingen af de 44 danske — eller dog i dansk Tjeneste vaerende — Somsend har dristet sig til at kalde det hele for Vestersoen, saaledes som dansk Sprogbrug dog faktisk var. Admiralens Tilfredshed med Besvarelserne ser ogsaa noget mærkværdig ud. Men maaske den ej heller har været ægte. Det kunde tyde paa en daarlig Samvittighed, at han efter at have 37ir6i sin vjicciic over iiinsiernrnigiicucii SKynGer sig «t miøjc, st Erklæringerne »følger med de fornemste Navigaters Skrivere i deres Læse- og Paskort om deres Kaas og Strækning, eftersom man det vidtløftigere kan afpasse udi forbemeldte Paskorter«. Med denne Bemærkning har Erik Orning maaske villet trække sig ud af Sagen og henvise Kansleren til selv at se efter paa Søkort og i trykte Bøger. Noget brugeligt Resultat kom der saaledes ikke ud af dette Forsog, og man vedblev lige saa vel efter 1638 som i*or at an'vende Betegnelsen Vesterseen om alt Vandet norden for Kronborg. I Wolfs »Encomion Regni Danise« fra 1654 tales saaledes endnu om de Fyrlygter »udi Vestersoen, som staar paa Kulden eller Bonden saa vel som og paa Niddingen og Skagen og de andre Steder«. Det varede i det hele taget længe, inden de nu gængse Benævnelserpaa disse Have blev nogenlunde fæstnede. Paa de ældste Danmarkskort findes i Tekstens latinske Navne ikke mindre Forvirringend i Sømændenes Erklæringer fra 1638. Joannes Jansoni us (1629) og Mercator (1632) slaar Kattegat sammen med Østersøen til et Mare Balticum, medens Blaeu kalder Kattegat for Sinus Codanus eller Skagerak. Andre regner vort Skagerak til Oceanus Septentrionalis (Nordhavet), medens Vesterhavet kaldes Mare Germanicum. Paa tyske Kort baade fra ældre og nyere Tid bruges regelmæssigt Navnet Nordsee om Havet nord for Hollands og Tysklands Kyst; men ved Siden heraf træffes ogsaa Westsee, Side 301
der dog maa opfattes som en Oversættelse af det danske Vesterhav,ikke af Vestersø. Paa et fransk Kort fra 1766 kaldes VesterhavetMer d'Allemagne; men paa andre franske Kort fra omtrent samme Tid bruges Betegnelsen Mer de Danemark om hele Havet fra Calais til Spitzbergen. Paa et italiensk Kort (trykt i Venedig 1781) betyder Mare Danese derimod Kattegattet1. — Endnu paa danske Skolekort fra 1819—202 er der nogen Usikkerhed tilstede. Navnet Nordsøen bruges om Skagerak og den nordlige Del af Vesterhavet hen til Thy, medens Ordet Vesterhav staar ud for Slesvigs Vestkyst, Nordsøen atter ud for Hdlstens Kyst, og endelig Navnet Det tyske Hav ud for Hollands Kyst. Navnet Vestersøen
vil man næppe finde i noget Atlas. Det har 1 Alle disse Kort findes i det kgl. Bibliotheks Kortsamling. 2 Samling af 50 smaa Landkort i Trsesnit til Brug for Skolerne paa Landet. Af S. E. Holm 1826. |