4. Januar 1917 døde. den tyske Retshistoriker Richard Schroder, født 1838, fra 1888 Professor i Heidelberg. Han udgik fra Beselers og Waitz's Skole og bistod Jacob Grimm med dennes Samling af Weistlxumer, hvis tre sidste Bind han udgav. Ved en energisk Udnyttelse af det spredte, vidtløftige og hidtil utilstrækkelig bearbejdede Kildestof søgte Schroder i Geschichte des éhelichen Guterrechts in Deutschland (I—IIr 1863—74) at optrække Hovedlinierne i Udviklingen af de

ægteskabelige Formueretsforhold i Tyskland uden Hensyntagentil Retsdannelserne i Norden. Schroders me'get benyttede Lehrhich der Deutschen Bechtsgeschichte (5 Opl., 1907) var yed sin Fremkomst noget af et Vovestykke og saa paa en Maade ogsaa for tidlig Dagens Lys. Nye Baner tilsigtede dette Værk ikke at bryde; det straaler ikke af den Aand eller bæres af det geniale Syn, der udmærker Brunners eller Sohms Skrifter, dets Maal er paa Grundlag af en nøjagtig og udtømmende Gennemarbejden af Kilder og Litteratur at fremstille den tyske Rets Historie i dens Helhed til Nutiden. For den frankiske Ret nærede Schroder særlig Interesse. Han var bl. a. Medudgiveraf Zeitschrift der Savigny-Stiftung fur Bechtsgeschichte og den videnskabelige Leder af det grandiose Foretagende, Tilvejebringelsen af en Deutsches Rechtsworterbuch (1914 ff.).