Intet har i nyere Tid bragt i mange Lande et saadant Omslag ind i Digtningen som da de øvre Lag af Samfundeneatterlærte Middelalderens Folkeviser at kende og at forstaa deres Værd. Man kuude atter skønne paa en Kunst, der ikke

ænsede Tvang af noget klassisk Forbillede, men talte Hjertets umiddelbare Sprog. Dette Omslag har Interesse tillige ved at det kom samtidig, lidt før eller lidt senere, i flere Lande. Det er derfor forstaaeligt, at en yngre norskamerikansk VidenskabsmandS. B. Hustvedt har valgt dette Emne til Behandlingnetop under Synspunktet af den samtidige Bevægelse i England og i Nordens Lande. I Ballad Criticism in Scandinaviaand Great Britain during the eighteenth Century (1916, udgivet ved The american-scandinavian Foundation) omtaler Hustvedt med Beundring A. S. Vedels Udgave af Folkeviserne og særlig hans Fortale med den skønsomme Vurdering af Viserne, den første, som overhovedet blev skrevet i noget Land. Vedel fremhæver deres Evne til at forjage mørke Tanker og bringe Trøst under Kummer, de fortælle os om Fortidens Bedrifter, og Sæder og give os Eksempler til Belæring,de fryde os ved deres søde Melodier og skønne Sprog, deres jævne og hjertelige Tale. Vedels Samtidige den varmhjertederidderlige Digter Philip Sidney udtaler i sit „Forsvar for Poesien", at Trompetens Klang ikke kunde opflamme ham saa stærkt til mandig Daad som naar han hørte en blind Spillemand synge med rusten Stemme om Percy og Douglas. Sidney betoner saaledes Visernes Betydning som Heltesange .og ved at kalde til Bedrifter, medens Vedel foruden disse Egenskaber har fyldig skildret deres Værdi i mange Retninger.

I England var der vel i 16. —17. Aarh. nogen Interesse for at indsamle og tildels udgive Viser, men en samlet Udgave i Lighed med Vedels og P. Syvs fandtes ikke, heller ikke gjordes der noget Forsøg paa en Kritik eller Vurdering af denne Art Digtning. Først Addisons Afhandling om den berømte Chevy Chase (1711) vakte almindeligere Interesse og tillige en frugtbar Polemik; i Holbergs og Grams og i Samuel Johnsons Tidsaldre var det endnu saare svært at faa Værdien af Folkeviser forstaaet.

Den første større Samling Ballader udkom 1723—25, og dette Værk Old Ballads tillægges gerne Digteren Ambrose Philips.' Om ham fremsætter Hustvedt en interessant Hypothese.Baade i Ordningen af Viserne og i Betragtningerne

over dem fristes man til at se dansk Paavirkning. Philips var i Danmark 1709 og 1710 — han har her skrevet et Digt (En Vinterdag), der anses for hans allerbedste — det har ikke været Hustvedt muligt her eller i England at finde Oplysningerom hans Reises Formaal, men Forf. gætter ikke urimeligt paa, at han her har lært Vedel og Syvs Samlinger at kende.

Det anførte, kan belyse Bogens Fremgangsmaade. I det følgende dvæles især ved Percys kostelige Udgave af Balladerne,, der virkede saa mægtigt og befriende, og den begyndende Strid om den rette Udgivelsesmaade, som endte med Sejren for Svend Grundtvigs Principer (som en af hans Forkæmpere nævner Forf. Fr. Paludan-Muller, men det var hans Broder Historikeren) og disse Principers Gennemførelse ogsaa i Childs monumentale Udgave af de engelske Viser. Mange litteraturhistoriske Spørgsmaal' ere i det hele behandlede i dette med megen Omhu og Kyndighed skrevne Arbejde.