Dr. M. Gornicelius' paabegyndte smukke Udgave af Heinrich von Treitschkes Briefe fortjener at modtages med særlig Interesse; for Kendskabet ikke blot til en storslaaet Personlighed, men tillige til det moderne Tysklands Idéindhold vil der ved dens Afslutning foreligge et meget betydningsfuldt Stof. Foreløbig er udkommet 2 Bind — 1912 og 1913 —, der tilsammen rækker til Midten af Aaret 1866. Et levende Indtryk faar man gennem disse impulsive Breve af Tr., hans Venskabsattraa, Vandrelyst og poetiske Sans, hans rastløse Trang til at arbejde paa sin egen Udvikling og til at virke paa og med andre, hans mandige og sanddru Karakter, lysende Begavelse og glødende politiske Lidenskab.

Størst Opmærksomhed vil man vel nok fæste ved Brevene fra 1863—66, i hvilke Aar Tr. jo publicistisk optraadte overmaadevirksomt. Ved Begyndelsen af Krigen med Danmark var han som de fleste andre for Augustenborgeren, men naar han taler om den tyske Fyrstes legitime Ret, der falder sammenmed Nationens helligste Interesser (11, 304), saa er det dog klart, at det er paa de sidste, han lægger Eftertrykket. Og han, der i Anledning af den preussiske Presseforordning mente, at Folket burde gøre Oprør, saa snart et saadant havde Udsigt at lykkes (11, 269), bliver en begejstret Forsvarer af

Bismarcks udenrigske Politik, da denne viser sig at styre mod Annexionen af de to Hertugdømmer og et Brud med Østrig. Interessant er det at dvæle ved den Modsætning, der ved Bedømmelsenaf Preussens Politik her kom frem mellem de to hidtidige Vaabenfæller Tr. og G. Freytag (se ogsaa Freytags Breve iA. Doves Udg.: „G. Freytag u. H. v. Treitsehke im Briefwechsel" 1900); Freytag holder fast ved at forkaste en Statskunst, der opererer med uetiske Midler. Modsætningenmellem de to liberale er den samme som den, der møder os i L. v. Gerlachs og Bismarcks forskellige Syn paa Preussens Stilling under Krimkrigen; B. holdt jo paa, at selv en Konge undertiden maa krybe gennem en Kloak for at redde Livet. I et Brev fra 1866 (11,441) begrunder Tr. udførligere Forskellen mellem privat og offentlig Moral — Hævdelsen af denne Forskel gjorde ham ifølge H. v. Petersdorff (Allg. deutsche Biogr. LV, 298) til en Skaber af nye sædelige Maalestokke— og det er de samme Tanker, der i hans Essay om Cavour^]) giver sig Udtryk i den haanende Bemærkning, at man ikke har Lov at varme sine Hænder ved Fædrelandets rygende Ruiner med den behagelige Selvros: Jeg har aldrig løjet; dette er en Munks Dyd og ikke en Mands. Tysklands Enhed, skabt ved det preussiske Sværd og ikke ved Kanoner, ladede med Rets- og Sandhedsidéer, saadan var Grundtanken i Tr.'s politiske Syn. Da i Ungsdomsaarene traditionelle Anskuelservaklede, stod Begreberne Kunst og Fædreland fast for ham (I, 262). „Fædrelandskærlighed" — hedder det ogsaa senere (11, 355) — „er for mig ikke et prangende Ord, men en hellig Lidenskab, ja, det er det eneste, der lader Livet synes mig skønt og rigt." Og den Følelsens religiøse Inderlighed,uden hvilken han ikke kunde forestille sig et ædelt Menneske, fandtes i hans Tro paa, at gennem Udviklingsgangeni Tysklands Historie viste Forsynet, at Tyskland var en straalende Fremtid beredt (11, 96 og 324 f.).

---

1) Først trykt 1869, men allerede 1866 har han arbejdet derpaa.