borg1), havde bevist sin stærke Interesse for Sagen, men som
var for optagen af anden Embedsvirksomhed til at kunne lægge
noget synderligt Arbejde her.

Reaktionen mod det Forslag til Landsbyskolens Ordning, som Kommissionen i 1799 indleverede til Kancelliet og Statsraadet, hvor det hvilede i flere Aar, indlededes af den skarpe Kritik, som Hertug Friedrich Christian af Augustenborg i sin Egenskab af Geheimestatsminister underkastede det (1802). Hans Votum er af allerstørste Interesse ikke alene som Indlæg i Skolesagen, men ogsaa som menneskeligt Dokument til Studiet af Hertugens ejendommelige Personlighed. Medens Reventlowerne repræsentere den idealistiske, optimistiske, undertiden noget sentimentale Oplysningstid, lære vi i Hertugen Tidsalderens nøgterne, tørre, lidt ærgerligt korrekte Side at kende. Hans Kritik vender sig imod Forslagets Hjærte. Hertugen vil vel en Almueoplysning, men en stærkt begrænset, en Besked om det nærmestliggende, praktisk nødvendige, ikke en Skole, der kan tænkes at ville hæve Bondebefolkningen op over dens Stands Grænser. Høegh-Guldbergs Tanker om en kasteagtig Samfundsordning genfindes her, omend i en gennemkultiveret Mands humaniserede Form.

Men dernæst kritiserer han haardt Forslagets ganske vist ogsaa uklare, übehjælpsomme Form og endelig dets Plan om Skoletilsynet, hvor han finder det gamle gejstlige Tilsyn, der skulde bibeholdes, og det nye sagkyndige Tilsyn, der skulde indføres, paa uheldig Vis sammenblandet til et Urede.

Hertugens Indvendinger, som G. Reventlow ivrigt søgte
at imødegaa, blev vel ikke dræbende for Sagen, men bidrog
sammen med Tidsforholdene til at udsætte dens Gennemførelse,

---

1) Hans Skolereglement for Grevskabet Lindenborg (med dertil horende Instruktion for Lsererne), kongelig konfirmeret under 29. Septbr. 1786, findes ikke aftrykt i Aktstykkesamlingen, ligesaa lidt som Johan Ludvig Reventlows Reglement for Brahetrolleborg af 1783, der var dets Forbillede. De vare dog de to aeldste Reglementer for danske Skoleordninger af ny Type. Derimod findes (under VI) Christian Reventlows Reglement for Christianssaede Gods (1792), hvilket ganske vist, med faa dringer, er som de to seldre.

og da denne endelig fandt Sted, blev Skoleordningen kendeligt
præget baade af Tidens materielle Fattigdom og af dens aandeligeReduktion.

Hele Indledningen rummes paa 23 Sider, men er i sin mættede og sammentrængte Skikkelse overordentlig indholdsrig. Den bringer for dem, der kende Etatsraad Larsens Skolehistorie 1784^—1818, intet egentlig nyt, men viser ligesom denne Forfatterens solide Viden, hans Herredømme over et stort Stof, hans Varsomhed i Bedømmelse af Personer og Retninger, hans Bestræbelse for at gøre Ret og Skel; — men ogsaa, at hans Retfærdighed imod Rationalismens Mænd er en tilkæmpet.

Aktstykkesamlingen falder i 4 Afsnit: A: Landsbyskolen;
B: Købstadskolen; G: Københavns Skolevæsen; Tillæg: Seminariereglementet.

Ligesom Landsbyskolen og Drøftelsen af dens Reform var den Skolesag, der uden Sammenligning interesserede Datiden mest, saaledes vedrøre ogsaa langt de fleste og vigtigste af de meddelte Aktstykker den.

Under I—XVJII findes Forestillinger, Kommissorium, Betænkninger, Udkast, Reglementer, Anmærkninger, Hertugens Kritik osv. — fra Biskop Balles Forestilling om Skolevæsenets Forbedring paa Landet af 1785, og til selve den kgl. Anordning om Almueskolevæsenet paa Landet af 1814.

Aktstykkerne XIX—XXIX ere de tilsvarende Forarbejder og Reglementer for Købstadskolerne og det københavnske Skolevæsen, og endelig gives under XXX Seminariereglementet af 1818.

Udgaven er anlagt paa at fyldestgøre de Krav, den moderne Udgivertechnik stiller. Aktstykkerne, der indenfor hvert Afsnit ere aftrykte i chronologisk Orden, ere saa godt som overalt (hvorfor ikke overalt?) gengivne bogstavret og meddelte i deres Helhed eller i større Brudstykker. Det vilde have været heldigt, om de Tilfælde, hvor Udeladelser ere skeete, havde været noget tydeligere betegnede.

Værket er forsynet med fornødne Noter og gode Sag- og
Navneregistre.