25. Aug. 1914 dødeden tyske Historiker Reinh old Ko ser. Født 1852 blev han 1884 Professor i Berlin, siden i Bonn. 1896 efterfulgte han Sybel som Generaldirektør for de preussiske Statsarkiver, 1898 Treitschke som preussisk Statshistoriograf og var desuden fra 1903 Leder af Monumenta Germaniae historica. Det var et ydre Udtryk for den ansete Stilling, han indtog indenfor den tyske historiske Verden, at han i 1908 førte Forsædet ved den internationale Historikerkongres i Berlin.

Som Historieforsker beskæftigede Koser sig næsten udelukkende med Frederik II og hans Tid. Foruden at udgive talrige og vigtige Kilder skrev han Friedrich der Grosse als Kronprinz, 1886, og derpaa det mægtige Arbejde: Konig Friedrich der Grosse I—11,I—II, 1893—1903. Aaret før sin Død overskred Koser de hidtidige Rammer for sit Forfatterskab og udgav: Geschichte der brandenburgischen Politik bis zum westfålischen Frieden von 1648, der var planlagt som det første af et 3-Binds Værk om den brandenburg-preussiske Politik.

I sin Opfattelse af Frederik II og hans Epoke bygger Koser i mange Henseender paa Treitschkes geniale Skitse i Indledningen til hans Deutsche Geschichte og saa som sin store Forgænger Frederik ll's Virksomhed i Belysning af Begivenhederne i det 19. Aarhundredes sidste Halvdel. Naar han skildrer Preussens politiske Stilling i 1740, ligger der bag Beklagelsen over dets tabte Initiativ en stiltiende Henvisning til Forholdene ved Bismarcks Tiltræden, og i Omtalen af Striden om Herstal anvender han Udtryk, som ordret kunde overføres paa Ollmutz. Alligevel bliver dette Synspunkt langt mindre en Spændetrøje, end det havde været det hos Treitschke. Koser er ganske fri for dennes ensidige Klager over al den Uret, der i Tidens Løb var tilføjet Preussen, og tillægger ikke bestandig Frederik II tysk-nationale Motiver. Det tyske Fyrsteforbund opfattes som et rent konservativt politisk Træk i den almindelige europæiske Politik, og Frederik ll's' Andel i Polens iste Deling fremstilles ganske nøgternt og uden Lovprisning over, at gammel-preussisk Land var genvundet.

Var Koser saaledes uden Treitschkes lidenskabelige Partiskhed, manglede han rigtignok ogsaa dennes geniale Forstaaelse og Fremstilling. Hans Skildring hviler paa en omfangsrig Forskning og følger Frederik den Store i hans mangesidige Virken som Diplomat, som Kriger og Administrator, men at alle disse Evner var Udstraalingen af det enestaaende geniale Menneske, sammensat og saa rigt paa Modsætninger som faa, sporer man kun lidet.

Virksomheden som Chef for de preussiske Arkiver fremkaldteen Oversigt Ueber den gegenwårtigen Stand der archivalischenForschung in Preussen og en Publikation vedrørendeDie Neuordnung des preussischen Archivwesens durch den Staatskanzler Fursten von Hardenberg. I de 18 Aar, Koser virkede i denne Stilling, gennemførte han Proveniensprincipetsom Grundlag for Arkivordningen, sørgede for ArkivembedsmændenesUddannelse og skaffede dem bedre materielle Kaar. Det stort anlagte Udgiverarbejde, som Sybel havde sat i Værk, blev fortsat, om end i et langsommere Tempo; han udgav Mitteillungen der k. preussischen Archivverwaltung, og

fik opført nye moderne Arkiver bl. a. i Koblenz, Dusseldorf og Breslau. En af hans sidste Embedsforretninger var et Besøg i det københavnske Rigsarkiv for der at hente Impulser til det nye Gehejmearkiv i Berlin, hvis Opførelse er planlagt.