Middelalderen havde ligesom andre Tidsrum en litterær Boheme, og den var i det 11.—13. Aarhundrede repræsenteretved Vaganterne, om hvilke Dr. Fr. Moth har skrevet en Bog: Vagantviserne. Træk af Middelalderens Studenterliv og Digtning (1913). Vaganterne eller Goliarderne vare forløbneStudenter, der helt eller halvveis havde opgivet Studierne og færdedes fra Sted til Sted; de havde som clerici et let

geistligt Skær over sig, men førte ellers et ret letsindigt Liv, medens de glædede sig selv og andre ved at synge deres latinskeSange om Vin, unge Piger og Foraar. Meget af den Poesi, som skyldes dem, har betydelig Værdi ved sin Friskhed og Kækhed, ved den Naturglæde, som her smukt kommer til Orde i jævne og varme, omend ikke meget varierende Udtryk, ved den ungdommelige Kærlighedsglæde, som lyser ud af den, om den end ofte gaar over til sandselig Voldsomhed eller til üblu Frækhed, dernæst ved dens mange satiriske Udfald mod menneskeligeDaarskaber og rettede især mod Gejstlighedens Vandel.Dr. Moth har taget Parti for Vaganterne imod Gejstlighedenog Munkene; han føler sig overalt som „Mennesket" lige overfor Munkene, som ikke høre herhen. At ærgre sig over hele denne vrange Fremstilling vilde være dumt; det skulde dog undre os, om det ikke under Arbejdet var hændt Dr. Moth — han har dog Sans for det komiske, om end mere for den skrappe Satire end for det lune Humor — saaledes som det er hændt os andre, at maatte briste i Latter over en saa kolossal Ensidighed. Hovedsagen er imidlertid, at Forf. med Alvor og Grundighed har søgt at trænge tilbunds i Vagantpoesienog at se dens Ejendommelighed i Forhold til den samtidige Digtning paa Folkenes Modersmaal. Sin litterære Omhu og sin Kyndighed i dette Emne viser han ogsaa i de rythmiske Gjengivelser af en stor Del af disse Digte, der udgøreBogens anden Halvdel. 1 alt Fald om Størsteparten af Oversættelserne gælder, at de have faaet en flydende og velklingendedansk Form, hvor baade det yndefulde og det spot-, tende kan komme til sin Ret; men der er paa den anden Side mange af Viserne, hvor man atter føler, hvor lidt Bøjelighedder findes i Dr. Moths Gemyt, ogsaa naar det gælder Opfattelsen af Formen, idet man savner baade det musikalske Pulsslag og den ejendommelige, tætsluttende, plastiske Skønhedved Sprogformen, der netop er et Særkende for Digtene i deres latinske Stikkelse. Lærerige Oplysninger til Hjælp ved Sangenes Forstaaelse ere givne rundt om i Bogen.