Den svenske Regering overdrog i 1912 Bibliotekar Isak
Collijn systematisk at gennemgaa de gamle Pergamentblade,

som i det 16. og 17. Aarhundrede var brugt til Indbinding af Regnskaber, at give Efterretning om Bladenes Tal og videnskabeligeVærd og at gøre Forslag om, i hvilket Omfang og paa hvad Vis Omslagene skulde løsnes fra Regnskaberne og overføres fra Arkiverne til det kgl. Bibliotek. Nu foreligger Collijns Redogorelse for på uppdrag av hungl. Maj:t. i hammararkivetoch riksarkivet verkstålld under sb'kning angående aldre arkivalieomslag.

Efter at have nævnt afdøde Overbibliotekar Klemming som den, der først havde Opmærksomheden henvendt paa de gamle Omslag, især saadanne, der havde været Blade i de ældste trykte Bøger, og som kunde tjene til Rekonstruktion af vigtige Palæotyper, giver Dr. Gollijn Oversigt over det forhaandenværende Materiale af Pergamenter; det er 25,649 Stykker i Kammerarkivet og 3,259 i Rigsarkivet; af disse viser kun en meget ringe Del sig at være trykte Blade,¹ den store Mængde er Haandskriftfragmenter.

Som venteligt var, findes blandt Omslagene mangfoldige Blade af liturgiske Bøger, og disse vier Bibliotekar Gollijn en særlig Interesse. Paa Grundlag af palæografiske lagttagelser og støttet til den Vejledning, der hentes af Helgennavne i Officier, i Kalendere og Litanier hævder han, at en Række Blade stammer fra England eller røber Paavirkning fra den engelske Kirke; det er ikke blot Fragmenter fra det 10. og 11. Aarhundrede, men ogsaa fra den følgende Tid; den første Gruppe vil tale om engelsk Missionsvirksomhed i Sverige, den anden Gruppe skulde vidne om en übrudt Forbindelse med den engelske Kirke gennem det 12. og 13. Aarhundrede, en Forbindelse, som man har saare ringe Kundskab om i Sverige som i Danmark. Alene Haandskriftmaterialet — hos os saavelsomi Sverige — bærer Vidnesbyrd, men vidner det om en egentlig kirkelig Forbindelse eller om Sejlads mellem Landene og en Udførsel fra England af de gode Skriveskolers Arbejde? Denne Tvivl kun for at ægge til Undersøgelser. Saadanne er det, Gollijn tager til Orde for, idet han anbefaler, at alle Pergamentomslag fjernes fra Arkivalierne og faar deres Hjem i det kgl. Bibliotek; han peger paa deres Værdi for Sveriges

Kirkehistorie og ældre Kulturhistorie og haaber, at man fra
mange Kanter vil kunne samle Blade sammen til Rekonstruktion
af gamle Codices.

Næsten enhver Undersøgelse i svensk og norsk Middelalders Historie giver et Bidrag til vor gamle Historie, saaledes ogsaa Bibliotekar Gollijns Arbejde; han nævner blandt Fragmenterne i Kammerarkivet Lektier af Vilhelm af Æbelholts og Kelds Officier, betydeligt afvigende fra de Redaktioner, der er offentliggjorte af Professor Gertz i Vitæ sanctorum Danorum. Men først og sidst indeholder Redegørelsen en stærk Tilskyndelse til os. E. J.