Den 17. Marts 1913 døde Friedrich von Thudichum, der var født 1831 og 1862 udnævntes til Professor ved Universiteteti Tiibingen, hvortil han siden var knyttet. Thudichumvar en let producerende Skribent, litterært virksom paa mange Omraader, Germanist, Retshistoriker, Stats- og Kirkeretslærer,men han hører ikke til de Forskere, som trænge frem ad ukendte Veje eller opdyrke ny Jord. I sine retshistoriskeArbejder

historiskeArbejderbehandlede han — foruden den tyske PrivatretsHistorie (1894) — sserlig Die Gau- und Markverfassungin Deutschland (1860), Der altdeutsche Staat (1862), Die Rechtssprache in Grimm's Worterbuch (1898) og Sala. Sala-Gau. Lex Salica (1895). Af mere historisk Interesse er hans Der Achtsprozesz gegen Friedrich den Groszen und seine Verbundeten 1757 und 1758 (1892) og det bekendte BDenkschrift"Historisch-statistische Grundkarten (1892). Thudichum'stalrige Bidrag til Stats- og Kirkeretten staa ikke Maal med, hvad der er ydet af samtidige Forfattere som Hanel, Laband og Friedberg, hans i kirkehistoriske Arbejder — Kirchliche Falschungen (I—11, 1898_—1906) o. a. — udtalte Anskuelser paadrog ham skarpe Angreb fra Maend som Harnackog Jiilicher. Et trist Vidnesbyrd om svigtende videnskabeligObjektivitet frembyder Thudichum's Festskrift til Robertvon Mohl Verfassungsgeschichte Schleswig-Holsteins von 1806^—1852 in ihren deutschen und europaischen Beziehungen (1871), hvor Fremstillingen — ukritisk og uselvstaendig — udelukkende bygger paa Droysen, Samwer og Beseler, medens Indlaeg fra dansk Side overhovedet ikke naevnes, og hvis Tone baade overfor Christian VIII og det danske Folk er af den Art, at Betegnelsen B^Ukvemsord" og ikke „^{Argumentation"} karakteriserer Skriftet bedst.