Efter mange og lange Forberedelser er 17. Bind af DiplomatariumNorvegicum
endelig saa godt som afsluttet (det har

været under Trykning fra 1902). Det sidste Hæfte, der skal udkomme 1914, vil bl. a. bringe en Oversigt over alle Pavebrevevedrørende Norge i videste Forstand, deriblandt ogsaa mange angaaende Unionskongerne, og det vil derved være af stor Vigtighed ogsaa for Danmarks Historie, særlig da det tilsvarende Værk „Acta pontificum Danica" har ladet sig nøje med Henvisningertil det fuldstændige Optryk i det norske Diplomatarium.

De meddelte Aktstykker hidrører mest fra Professorerne Gustav Storms og Alex. Bugges Ophold i Rom (1895—97), suppleret med Afskrifter af, hvad de danske og svenske Arbejdere i Vatikanet senere fandt for Norges Vedkommende. Et stort Supplement skyldes A. Bugges Ophold i Rom 1906, andre Supplementer mere tilfældige Besøg ved bl. a. det danske Rigsarkiv. Helt udtømt er Stoffet imidlertid ikke, ial Fald ikke det sidste Sted. Man undrer sig ogsaa over, at vigtige Breve f. Ex. i A. Schultes „Die Fugger in Rom" er undgaaet Udgivernes Opmærksomhed.

Mod Udgivelsesmaaden kunde der være adskilligt at indvende. Man har trykt Brevene fuldstændigt, selv med de mest intetsigende Formler, og har derved gjort Forstaaelsen vanskelig, særlig da der næsten helt savnes Skilletegn. Og at der er begaaet mange yderst besynderlige Fejl, viser den uhyggelig store Liste over Trykfejl og Rettelser (60 Sider).

Det er et stort Held for det norske Diplomatarium, at det har knyttet den dygtige og omhyggelige unge Kirkehistoriker Oluf Kolsrud til sig som Medarbejder. Han har i det foreliggende Bind bl. a. udarbejdet Trykfejlslisten og Fortalen samt revideret Registret. Endvidere har han som Tillægshæfte givet en meget nyttig Fortegnelse over de katolske rkebiskopper Biskopper i Norge. Fortegnelsen er næsten en hel Bispekrønike og vidner om en overordentlig stor Flid og Belæsthed; kun er Lærdommen undertiden for overvældende — det var saaledes næppe nødvendigt at give en halv Side Henvisninger alene for Ærkebiskop Asser.

Sin Ævne til populær Fremstilling, til Trods for et vanskeligtÆmne
og forenet med dybt gaaende Studier, har Hr.

Kolsrud vist i en stor Skildring af den mærkelige Æventyrer Marcellus (udvidet Særtryk af „Syn og Segn" 1911—12), der i en Aarrække spillede en stor Rolle ved Kristian I's Hof. Han slutter sig helt til Undertegnedes Opfattelse i „Pavernes Forhold til Danmark 1448^—1513", men har særlig fra Arkiveti Køln fremdraget meget nyt Stof, har gjort fyldigere Brug af tyske Kilder (Korner, Hanserecesser, Bykrøniker) og er paa flere Punkter naaet dybere ned. Fremstilingen synes helt udtømmende og overbevisende (Forfatteren er dog nu tilbøjeligtil at ansætte Marcellus' Forpligtelsesbrev til Kongen til Foraaret 1450, før hans Rejse til Norge, og mener, at M. er død 1460, ikke 1462). At den haarde Dom over M. ogsaa maa kaste et meget uheldigt Lys over den Konge, der beskyttede ham og forfulgte med sit Had særlig Indbyggerne i Køln, der havde fængslet Mareellus, længe efter dennes Død, er selvfølgeligt.

Naar Afhandlingen paa sine Steder synes os lovlig folkelig,
skyldes det dels det Tidsskrift, hvori den er fremkommet,
dels, at Forfatteren har anvendt Landsmaal. J. L.