Dietrich Schåfer, hvis ejendommelige Weltgeschichte der Neuzeit er omtalt i Hist. Tidsskr. 8 R. I, 333, har senere udgivet en Deutsche Geschichte, ligeledes i to Bind (Jena 1910). Deter efter den Opfattelse af Historien, som Forf. ogsaa theoretisk har kæmpet for, politisk Historie, indre og ydre- Maalet er at skildre „den Werdegang des deutschen Staatswesens".Med dette Synspunkt følger ogsaa, at der lægges stor Vægt paa de enkelte Personligheders Indflydelse: Forf. finder f. Ex. et dybt Indsnit i Tysklands Historie i Kongevalget1138, da den sachsische Lothar efterfulgtes af Hohenstauferne,med deres Stræben efter Kejserdømmet og Magten i Italien, medens Welferne, om de havde opnaaet Kronen, vilde have fortsat Lothars Politik med Hovedinteressen for Tysklands Udvidelse mod Nord og Øst. De, der har en anden Opfattelse af Historien, vil her og andetsteds næppe være enige med Forf. og vil mene, at han ofte undervurderer Betydningen af de rent kulturelle Forhold. Men Værket hviler

paa et grundigt Kendskab til hele Tysklands Historie, og Forf. behersker fuldt ud det vældige Stof; nøjagtigt i Enkelthederneog livligt i Fremstillingen er Schåfers Skrift sikkert den Haandbog i Tysklands Historie, som man kan lære mest af. Efter bedste Evne søger Forf. at forene den historiske Objektivitet og sin varme Fædrelandskærlighed, ligesom han ogsaa har viet sit Skrift paa een Gang til Waitz og Treitschke; men den ikke-tyske Læser vil vistnok hælde til at mene, at Objektiviteten kun bliver saa som saa; man mærke f. Ex., hvorledes en Antipathi mod Englænderne, der er højst aktuel, sætter sine Mærker i Fremstillingen af allerede fjerne Tider.