Det af Prof. Adalbert Wahl længe forberedte Arbejde om Revolutionen og Napoleonstiden er nu fremkommet i Below og Meinecke's Handbuch der mittelalterlichen und ueueren Geschichte med Titel: GeschicMe des europåisehen Staatensystems im Zeitalter der franzosischen Revolution und der Freiheitskriege (1789—1815) (Munchen u. Berlin, 1912). I ringere Grad end man maaske kunde have ventet gaar det ind paa Landenes indre Forhold, og kun som Baggrund mærker man derfor ogsaa den Særopfattelse af Revolutionen, som Forf. i andre Skrifter har gjort sig til Talsmand for (se herom min Bog: Den nyeste Tids Historie I, 2. Udg., 1912, S. 7). Hvad den derimod giver, er en Udsigt over de mellemstatslige Konflikter, baade de diplomatiske og militære. Denne Udsigt fortjener i høj Grad Anerkendelse ved den omfattende Litteraturkendskab, der ligger til Grund for den, den klare Problemstilling og den interessante Vurdering. Jeg skal her ganske kort berøre Forf.'s Opfattelse af nogle Hovedspørgsmaal. Trafalgarslaget staar for ham som det vigtigste og mest afgørende Slag i hele Tidsalderen, fordi det endeligt afsluttede Kampen mellem England og Frankrig om Herredømmet over Havene og drev Napoleon ind paa det for ham selv saa

fordasrvelige Fastlandsspserringssystem. Napoleon selv staar for Forf. som en Efterfolger af det 18. Aarh. ved sin Politiks Mangel paa Sans for Nationaliteterne; naar han 1793 —94 var en Tilhaenger af Bjerget, var dette ikke alene en Falge af klog Beregning, men ogsaa fordi han i hele sit Vaesen var i Slsegt med Terorristerne, om dem end langt overlegen i Talent; Forf. faar herved Lejlighed til at fremhaeve den af ham altid saa stgerkt betonede Forskel mellem Msendene af 1793 og dem af 1789. Masrker man i disse Saetninger den saa stasrke Tilspidsning af Meninger, som er karakteristisk for W., saa ser man paa den anden Side i hans Opfattelse af det meget omtvistede Spargsmaal om Ansvaret for Brudet paa Amiensfreden en original Evne til Nuancering. Han opfatter nemlig Forholdet saaledes at Napoleon troede at kunne tillade sig alle Overgreb og alligevel at kunne opretholde Freden; dog tilfejer han, at N. sikkert troede paa en senere Krig med England og overraskedes ved dettes Fredsbrud (de sidste Saetninger er i alt Fald utvivlsomt rigtige). I Skildringen og Bedammelsen af Cannings Politik over for Danmark 1807 er W. stserkt paavirket af Holland Rose, men kun lidet bekendt med de danske Indlasg i Sagen (i sin Litteraturangivelse S. 9 blander han ogsaa paa underlig Maade Holms forskellige Arbejder