1911 udgav den kendte Gromwellsforsker, Prof. G. H. F irt h sammen med R. S. Rait i to omfangsrige Bind Acts and ordinances of the interregnum 1642—1660; et tredje Bind indeholder foruden en noget tungt affattet Indledning udmærkede Registre, saaledes en Fortegnelse over alle acts og ordinances af nogen Betydning, ogsaa en Del mere uvigtige, der ikke er optagne i Udgaven, men som er trykt andre Steder, hvortil der da henvises. Den store Fortjeneste ved nævnte Værk ligger i den lette Adgang, der herved er aabnet Historikeren til Studier over den Tids, navnlig i religiøs Henseende saa interessante Lovgivervirksomhed.

Vigtige Bidrag til det 17. Aarh's Historie bragte i 1912
to omfattende Biografier.

Lady Burghclere. kendt som Forf. af en Biografi af den 2. Hertug af Buckingham, har givet en livlig skreven Fremstillingaf The Life of James, first Duke of Ormonde (1610 —1688), (2 Bd.); hun slutter sig navnlig til Cartes store Værk,

men bygger ogsaa paa Studier i utrykte Kilder og paa det særlig i de senere Aar publicerede Materiale. Med en egen betagende Glans virker denne lødige, højt dannede Repræsentant for Loyalitetens Idé i et Tidehverv, i hvis Brydninger — efter Gardiner's Udtryk — gammel Kongetroskab veg Pladsen for moderne Fædrelandsfølelse. Ormondes Betydning som irsk Vicekonge, først under Carl I, senere under Carl II — en Stilling, i hvilken han efter Evne søgte at mildne Modsætningerne— udvider naturligt Biografiens Rammer til en Skildringaf Irlands Historie i denne for det saa skæbnesvangre Periode. Forf. stræber efter at skifte Sol og Vind lige i det irske Spørgsmaal, og siger f. Eks.: „Mærkerne af angelsaksisk Brutalitet er uudslettelige prægede i Irlands historiske Landskab"(I, 244 f.); en Bemærkning som den (I, 123), at det var Phelim O'Neills Grusomhed under den irske Opstand, der først skabte den Blod strøm, over hvilken senere ingen Bro har kunnet naa, kan dog synes lidt vilkaarlig.

P. R. Harris: The Life of Edward Mountagu, first Earl of Sandwich {1625—1672) (2 Bd.) har fra Sandwich' Journaler fremdraget adskilligt af Interesse for Englands datidige H andels- og Flaadeforhold; navnlig har Behandlingen af Sandwich' spanske Sendefærd (1667—68) Betydning. Baade under Cromwell, hvis tro Tilhænger han var, og efter Restaurationen, som han jo havde støttet, anvendtes Sandwich paa forskellig Maade, særlig som Admiral, i Statstjenesten. For dansk Historie er Fremstillingen af Vigtighed, idet Sandwich 1659 befalede den engelske Flaade i Sundet og 1665 var den øverstbefalende for Angrebet paa den hollandske Handelsflaade i Bergen. Forf. hævder, at naar dette Angreb mislykkedes, skyldtes det for en stor Del uklare Meldinger fra den engelske Gesandt i København, Talbot. Et Savn, som maaske Kilderne nødvendiggør, er den manglende Fremstilling af Sandwich' religiøse Livssyn, der begyndte som strengt independentisk, men senere synes at være gaaet over til fuldkommen Skepticisme (I, 189 f., jfr. 11, 199). Ogsaa ved hans politiske Anskuelser kunde man have ønsket i alt Fald en skarpere Fremhæven af Problemerne. Holqer Nielsen.