I 1888 vedtog „Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie" paa Forslag af Prof. Kr. Er slev at udgive en af ham planlagt »Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderenmed Udtog af de hidtil utrykte"; 1894 udkom 1, Hefte af Repertorium diplomaticum regni danici mediævalis og i Efteraaret 1912 4. Bds. 2. (afsluttende) Hefte, idet det egentlige Brevstof dog allerede havde foreligget trykt siden

1902. Ved Indsamlingen og Redaktionen blev Erslev i sin Tid bistaaet af Dr. Anna Hude og navnlig af Dr. William Christensen,og det havde fra første Færd været Hensigten, at ogsaa Udgivelsen væsentlig skulde paahvile disse to. Begge traadte de dog tilbage før den egentlige Udgivelse begyndte, og Hovedæren for Værket, der maa siges at være de nyere Tiders vigtigste Kildesamling til vor middelalderlige Historie, tilfalder da med Rette Erslev.

Repertoriet giver ikke nogen fuldstændig Oversigt over det bevarede danske Brevstof ældre end 1450, der er sat som Værkets Grænse. Til Grund for Optagelsen er lagt et rent arkivalsk Princip, idet alene de til Danmark (Skaane og Sønderjyllandnaturligvismedregnet) indgaaede og i danske ArkiverbevaredeBreve er medtagne, saaledes som det nærmere er udviklet i Indledningen til 1. Bd., hvor der gøres Rede for hele Værkets Plan. For at tage et konkret Exempel er altsaa Privilegier til danske Købstæder medtagne, danske Privilegier til Hansestæderne derimod udeladte. Selvom dette Princip ved første Øjekast kunde synes noget vel snævert, er det dog baade fuldt forstaaeligt og fuldt forsvarligt. De ikke medtagne Breve — det drejer sig jo væsentlig om Diplomer vedrørende Sverige, de nordtyske Fyrster og Hansestæderne — er næsten alle udgivne og vel at mærke tillige gennemgaaende tilfredsstillendeudgivne.Møjen og Udgifterne ved en planmæssig Arkivundersøgelse i Udlandet vilde derfor staa i omvendt ForholdtilR.esultatel. Ganske anderledes forholder det sig med det hjemlige Brevstof. Langebæks Tanke om et almindeligt dansk Diplomatarium indeholdende alle vore Oldbreve er aldrig bleven realiseret; i Stedet for har Udgivelsen indtil den sidste Menneskealder baade været ganske planløs og tillige i teknisk Henseende ret mangelfuld. Aftrykkene er ofte grumme maadelige,Oplysningerom Brevenes Bevaringssted, Forsegling o. 1. mangler næsten altid. Det maatte ligge udenfor Repertories Plan at bringe Textrettelser til alle de tidligere aftrykte Breve; ved adskillige har man dog gjort det, men vigtigere er det, at der ved samtlige Breve gives nøjagtige diplomatiske Oplysninger.Dergøres Rede for Brevets Materiale, dets Besegling,detsOpbevaringssted,

ling,detsOpbevaringssted,om det er trykt efter Original eller Kopi, og Forholdet mellem de forskellige senere Afskrifter 'klarlægges. Af megen Betydning er her den i 4. Bd. trykte Arkivoversigt med Oplysninger om Brevenes Bevaringsmaade. Den er ligesaa instruktiv som bedrøvelig. Alt i alt kendes der fra det paagældende Tidsrum knap 15000 Breve, af hvilke dog de 5000 alene er bevarede i korte Udtog. Tallet forekommerretanseeligt, men ved nøjere Gennemgang af Arkivlisternefaarman et overvældende Indtryk af, hvor ringe en Rest af Fortidens Rigdom Tiden har levnet os. Kun én By indenfor det nuværende Danmark (Ribe) har bevaret sit middelalderligeArkivnogenlunde übeskadiget, og af de talrige Klosterarkiver er alene Klare- og Agneteklostrets i Roskilde i Behold. At Brevene fra det første, der jo langtfra hører til -de største af vore gejstlige Stiftelser, alligevel udgør 2 Pct. af hele det bevarede Brevstof, viser bedst, hvor stort Tabet hår været. Arkivoversigten og de ved de enkelte Breve givne Oplysningerdannerden nødvendige Underbygning for et fremtidigtDiplomatariumeller, da dette vel sagtens lader vente længe paa sig, for de Specialsamlinger, der er paatrængende nødvendige, og mellem hvilke en Nyudgave af vore ældste Diplomer bør nævnes i allerførste Række. Men indtil videre er det vel nok den i Undertitlen angivne Side af Repertoriet, der faar størst Betydning og bliver mest benyttet-. Foruden Oplysninger om de alt trykte Breve med Henvisning til deres Nummer i „Begesta Danica* bringer Værket nemlig Udtog eller rettere forkortede Gengivelser af c. 4000 hidtil utrykte Breve eller Brevuddrag. Naar det maa siges, at disse Breve ikke hører til det mest værdifulde af vort middelalderlige Brevstof,liggerder naturligvis heri ikke noget nedsættende. De, der kommer først, tager jo det bedste, og det er faldet i RepertorietsLodat skrabe Bunden. Det er da heller ikke saamegettil den „store" Historie, der her er vundet nyt Land, omend det dog bør nævnes, at først nu er hele Materialet til Valdemar Atterdag og hans Efterfølgeres Godspolitik samlet. Først og fremmest er det Lokalhistorien og ikke mindst den lokale Kirkehistorie, Værket kommer til Gode. saavistsom største Parten af de

utrykte Breve angaar de gejstlige Stifteisers Godstransaktioner, Men ogsaa til den mere almindelige middelalderlige „Kulturhistorie",Rets-,Landbo - og Kunsthistorien, gives der talrige og delvis meget vigtige Bidrag. Et Sagregister var fra først af paatænkt, men er senere sikkert med Rette bleven opgivet, hvorimod de ypperlige Sted- og Personregistre i høj Grad letter Benyttelsen. Hvad selve Uddragene angaar synes disse fuldtud tilfredsstillende. De giver alt det faktiske i selve Brevet,somoftest endda med dettes egne Ord, og kun yderlig sjældent er man nødt til at ty til den fulde Ordlyd, hvis Fremskaffelselettesved de gennemførte Henvisninger til det store haandskrevne Diplomatarium i Rigsarkivet.

Jsevnsides med Scriptores bliver da Repertoriet det vigtigste Arsenal for enhver, der videnskabelig sysler med Middelalderens Historie, og er det end sin Forgsenger underlesrent. i Omfang, overgaar det den langt i Udfarelse.