I Anledning af Professor M. G. Schybergsons 60aarige
Fødselsdag har en Kreds af finske Historikere tilegnet ham og
udgivet en Række Historiska uppsatser (Skrifter utgivna av

Svenska Litteratursållskapet i Finland, Bd. 100, Helsingfors, 1911). De fleste af disse Af handlinger behandler, som naturligter, finske Forhold, baade politiske, kommercielle, kirkeogkunsthistoriske. Flere af dem er dog viede til mere almindeligehistoriske Spørgsmaal. Imellem disse skal nævnes Reins Undersøgelser over populære Forestillinger om Gustav II Adolf i Trediveaarskrigens Flyveskriftslitteratur, Alma Soderhjelmsom Stemningen i Sverige før Krigen med Rusland 1788, bygget paa den franske Residents utrykte Indberetninger, og Ruuths Bemærkninger om de ældste danske Annaler, som indeholder Opgivelser om Togene til Finland 1191 og 1202.

Frøken Alma. S6 der hjelm, Docent ved Universitetet i Helsingfors og tidligere bekendt ved et fortræffeligt Skrift om Pressens Stilling under den franske Revolution, hår udgivet (1911) en omfangsrig og paa store arkivalske Studier bygget Beskrivelse af den finske Købstad Brahestads Historie fra dens Grundlæggelse 1649 til 1899.

Der er i den seneste Tid udkommet eller begyndt at udkommeflere højst interessante Biografier over nogle af Europas mest fremragende Statsmænd i anden Halvdel af det 19. Aarh. Eduard v. Wertheimer, Professor ved Akademiet i Pressburgog Forfatter til en Række vigtige Arbejder over Østrigs Historie i det 19. Aarh., har udsendt 1. Bind af Graf Julius Andråssy P sein Leben und seine Zeit (Stuttgart, 1910), der behandler denne Statsmands Historie indtil hans Overtagelse af Posten som det østrigsk-ungarske Monarkis Udenrigsminister 1871, Den unge Andråssy deltog i Ungarns Oprør 1848^—49, blev derfor 1851 dømt til Døden og henrettet in effigie, da han var flygtet til Udlandet. Amnesteret 1857 vendte han tilbagetil sit Fædreland og sluttede sig nærmest til det Deåkske maadéholdne Partis Opposition. En afgørende politisk Rolle kom han til at spille ved Ordningen af Østrig-Ungarns Anliggender186 6_—67. Han vår en Hovedmand ved Dualismens Indførelse, blev ungarsk Ministerpræsident, og fra det Øjeblik

stod hans Maal ham klart: Monarkiet som en ungarsk-tysk Enhed med Kamp mod Slaverne inden for dets Grænser, og med Front udadtil mod Rusland, i hvem han øjnede Monarkietsog særlig Ungarns Fjende; thi i Indflydelse over Balkanhalvøensaa han den nyorganiserede Stormagts Opgave, og her vilde Modsætningen til den slaviske Stormagt træde frem.

Ledet af dette Synspunkt blev han 1870 en bestemt Modstanderaf et Forbund med Frankrig; kun hvis Preussen allierede sig med Rusland, vilde der være Grund for Østrig- Ungarn til at gaa imod det. Umiddelbart efter Krigen maatte han tage Kampen op mod de Fordele, som Tsheckerne et Øjeblikhavde vundet under Ministeriet Hohenwart. Ogsaa her vandt han Sejren, og samtidigt styrtede han Beust, som han længe havde været paa Kampfod med, og blev hans Efterfølger som Leder af Monarkiets Udenrigspolitik. Til Belysning af dette saa skiftende Liv har Wertheimer haft en Rigdom af nye Kilder, fra Arkiverne i Wien og Berlin og fra Privatarkiver, især de Andråssyske. Paa alle Punkter kastes der nyt Lys over Forhold og Begivenheder, ogsaa de storeuropæiske 1870. Forf.'s Sympati er afgjort paa Andråssys Side, hans Modstandereer ogsaa Forf.'s. Sikkert vil derfor adskillige af hans Synspunkter kunne omtvistes, men ingen Forsker i det 19. Aarh.'s Historie vil kunne gaa Værket forbi. — En samlet Fremstilling af Gavours Historie har fristet to Forfattere. Den amerikanske Historiker W. R. Thayer har naaet at faa sin Biografi færdig {The life and times of Cavour, V. 1^—2. London, 1911. Det er et fortræffeligt Arbejde, bygget paa et stort Studium af Litteraturen og paa mange mundtlige Oplysninger.Nye overraskende Resultater byder det vel ikke, og muligvis vil der kunne gøres Rettelser til forskellige af Forf.'s Synspunkter eller øves en strengere Kritik over for forskellige af hans Kilder. Men det giver meget med Hensyn til de omstridte Punkter i Gavours Liv, saaledes hans Forhandlinger med Napoleonfør Krigen 1859 og om Afstaaelsen af Savoyen og Nizza, hans Holdning efter Villafrancafreden og især hans Stilling til Garibaldi før og under Toget til Sicilien og Neapel. Med stor

Varme omfatter han Gavour, og allerede derved er det givet, at hans Sympati for Skikkelser som Mazzini og navnlig for Garibaldi er stærkt begrænset; dog stræber han stadigt efter en forstaaende Dom. I det hele maa Værket regnes for det bedste foreliggende om Gavour og hans Tid. Den anden Biografiover ham forfattes af den tyske Historiker Professor Walter Friedensburg, af hvis Cavour er udkommet 1. Bind (Gotha, 1911). Kun ret faa hidtil übenyttede Kilder har staaet til Forf.'s Raadighed, og nogen dybtgaaende psykologiskUndersøgelse er ikke heller hans Styrke. Alligevel er den grundige og solide Fremstilling meget læseværdig. Den er imidlertid endnu kun naaet til at behandle hans Ungdom og Begyndelsen af hans Manddom, nemlig indtil hans Indtrædeni Ministeriet 1850. Foreløbigt har den sin Betydning ved Siden af Thayers Bog ved sin større Rigdom paa Enkeltheder,der navnlig har Interesse ved Belysningen af den engelskePaavirkning paa Cavour. — Af ikke mindre Interesse end disse Arbejder tegner W. F. Mo ny penny's The Life of Benjamin Disraeli Earl of Beaconsfield, Vol. 1 (London, 1910), til at blive. Den er den første stort anlagte Biografi af den berømte Statsmand, som i det hele findes, og bygger som Hovedkilde paa hans efterladte Papirer, Optegnelser, Dagbøgerog Breve, af hvilke efter Skik i engelske Biografier en Mængde optrykkes in extenso, saaledes at Bogen bliver fuldt saa meget en Kildesamling som en Fremstilling. Det foreliggendeBind gaar dog kun, til Disraeli første Gang blev valgt til Underhuset 1837. Særlig Opmærksomhed fortjener Forf.'s Undersøgelse af, i hvilken Grad D.'s tidligste Romaner kan bruges som autobiografiske Kilder, og hans Forsøg paa at paaviseSammenhængen mellem den unge Mands politiske Ideer og hans senere politiske Liv. — Med de nævnte Værker, der fremtræder med rent videnskabelige Krav, kan Professor Halvdan Koht's Bismarck. Statsmanden (Krania, 1911) ikke helt sammenstilles. Det gaar efter sin Plan ikke ind paa Enkeltundersøgelser, men vil give et Helhedsbillede af Bismarcks Politik. Til Grund for det ligger et omhyggeligt Studium af

den store Bismarcklitteratur1), og i det hele taget er dets Vurdering sund og forstandig. Man kunde dog nok have ønsket en skarpere Paapegning af de Problemer, som endnu ikke har fundet deres Løsning, og Kompositionen virker ikke altid heldigt, idet Fremstillingen atter og atter brydes ved tilbageskuende Udsigter. Underligt er det rigtignok ogsaa at se en saa grundig Kender af den dansk-tyske Strid som Prof. Koht udtale, at „Storparten av Folket" i Slesvig i 50'erne var tysk, og at „Slesvig" selv ingen Ting havde imod at rives bort fra det danske Kongevælde og komme ind under en fri tysk Fyrste, Augustenborgeren. Han tilføjer endda, at det var i Grunden ikke før i 50-Aarene, at der kom op en dansk Nationalbevægelse i Nord-Slesvig. J A F

---

1) Hvor stor denne Litteratur allerecte er kan bl. a. ses af, at vel det nyeste bibliografiske Vserk over den af A. Singer (Bismarck in der Literatur) er paa 240 Sider og dog kun er fra 1909.