Den fhv. Lektor ved en af Stockholms Latinskoler Magnus Hojer, f. 1840, døde 23. Marts 1910. Hans vigtigste historiske videnskabelige Arbejder er den grundige Ofversigt af Sveriges yttre politik under åren 1676—80. Ett bidrag UH Johan Gyllenstiernas historia (Upsala Universitets Årsskrift 1875) og hans Fremstilling af Pfalzkongernes Historie i Sveriges historia 4. D. (1881). Ved Siden deraf har han udgivet det fortjenstfulde historisk-topografisk-statistiske Værk Konungariket Sverige, 1.—4. D., 1872—83.

Professor ved Universitetet i Zurich Karl Daendliker
er død 14. Septbr. 1910, 62 Aar gi. Hans Hovedværk er
Geschichte der Schweiz (flere Udgaver i 3 Bind, den første

fra 1884—87). Men af Interesse som en god og klar Oversigter
ogsaa hans i Sammlung Goschen udgivne SchweizerischeOeschichte

I en Alder af 84 Aar, men virksom til det sidste, døde den 22. Juli 1910 Leopold Delisle, indtil for fem Aar siden øverste Administrator for Nationalbibliotheket i Paris. Han havde en første Rangs Plads mellem alle Landes Bibliothekarer ved sin ypperlige Administration og sin enestaaende Kundskabsrigdom. Det var mindre ved at finde nye Synspunkter for Betragtningen af det allerede kjendte, at Delisle viste sin fremragende Begavelse, derimod havde han en sjælden Evne til at være Skattefinder i Arkiver og Bibliotheker, han var en utrættelig Grundgraver ofte paa tilsyneladende gold Jordsmon , og han forstod som faa at samle, ordne og værdsætte Historiens Materiale. Ved sin omfattende Hukommelse og sin uopslidelige Arbejdskraft blev det ham muligt at forfatte lødige Værker i Hundredtal. Snart var det fortrinlige Udgaver af gamle Krøniker, og i en lang Åarrække ledede han Udgivelsen af Folioværket Recueil des Historiens, snart var det kritiske Studier over Kilderne, eller det var diplomatiske, palæografiske og bibliografiske Undersøgelser, hvorved han paa mangfoldige Maader retledede Studierne; eller han skrev topografiske Arbejder, frem for alt om hans kjære Hjembygd Normandie. Øverst blandt hans mange Skrifter om denne Provinses Historie staar hans store Værk Etudes sur la classe agricole et l'état de V'agriculture en Normandie au moyen åge (1851, 2. Udg. 1903), et andet omhandlede dette Hertugdømmes Skatter. Delisle var en udmærket Styrer af sit Bibliothek, og han sørgede for, at der udgaves fortrinlige Kataloger over dets rige Haandskriftsamlinger; berømt er ogsaa hans Kamp for at paavise og gjenvinde alle de Manuskripter og Bøger, som ved Tyveri vare frakomne franske Bibliotheker og kjøbte til England. Delisle var hjælpsom og forekommende, hvad ogsaa mange danske Videnskabsmænd kunne bevidne. Han var i 1876 bleven optaget til Medlem af Videnskabernes Selskab.