I Filialbestyrer P. Eliassens nu fuldendte Værk: Kolding fra Middelalder til Nutid (1908—10), har vore talrige Købstadhistorier faaet en værdifuld Forøgelse. Den smukke og anseelige Bog falder i to Dele, en mindre, der behandler Koldinghus, en større, der giver Byens Historie. Dette er fuldt forstaaeligt, thi ikke blot i bogstavelig Forstand har Koldinghus behersket Byen; gennem lange Tider, saaledes navnlig i 16. Aarh., har Kongeborgen haft den største økonomiske Betydning for den lille Købstad, der laa nedenfor dens Mure. Foruden at give en indgaaende Fremstilling af Slottets Bygningshistorie og senere Skæbne som Ruin, støttet saåvel paa selve Monumentet som paa skriftlige Kilder, dvæler Forf. udførlig ved hele det brogede Liv, der rørte sig indenfor dets Mure, og ogsaa i selve Byens Historie er det kulturhistoriske Stof draget stærkt i Forgrunden. Medens saaledes Afsnittene om de egentlige kommunale Forhold, Forfatning, Styrelse og Skattevæsen er ret stedmoderligt behandlede, indeholder de talrige Billeder, Forf. opruller af Tilstandene -i 17.—18. Aarh., en Mængde nye og fornøjelige Træk. Fremhæves bør ligeledes Skildringen af Byens Udviklingshistorie i 19. Aarh., der viser, hvorledes den nuværende driftige Handelsby er vokset frem af den lille Ravnekrog, som under Spaniolernes -Ophold endogsaa maatte hente Oxekød og Bordknive i — Christiansfelt! Jævnsides med en Redegørelse for den økonomiske, kommunale og politiske Udvikling, der har været en Del forskellig fra den ellers i vore Købstæder vanlige, er der ogsaa, støttet paa den ældste nulevende Slægts Fortællinger, givet en Række morsomme Smaatræk af Borgernes dagligdags Liv og Færden.

Da Forf. ikke er Historiker af Fag, er det forstaaeligt, at der ved Benyttelsen af de ældre Kilder af og til har indsneget sig forskellige mindre Fejl, ligesom selve Kildestoffet for Middelalderens Vedkommende ikke er fuldt udnyttet. Forøvrig

rnaa det siges, at han ingenlunde — saaledes som desværre eller ret almindeligt for Byhistorikerne — har ladet sig nøje med det Materiale, der laa lige for Haanden, men efter Evne søgt at underbygge sin Fremstilling paa en god og solid Maade. Jævnsides med de stedlige Arkivalier, der naturligvis for de senere Tider maa være Hovedkilden, er der da ogsaa benyttet et stort Materiale hentet andetsteds fra, trykt saavel som utrykt.