Historisk Tidsskrift, Bind 8. række, 3 (1910 - 1912) 14. I Anledning af Spørgsmaalet om C. O. Cronstedts formentlige Forræderi 1801.Georg Schauman Professor, Dr. Edvard Holms Artikel i Historisk Tidsskrift 8. R. 111., S. 50 ff. om C. O. Gronstedts formentlige Forræderi 1801 giver Anledning til nogle Rettelser og Tilføjelser, for hvilke jeg tillader mig at bede om Plads i Tidsskriftet. Den omhandlede Meddelelse om Gronstedts Forræderi hidrører fra det finske Blad „Åbo Underråttelser" for å. September 1901 og er derfra bleven optaget i „Svenska Dagbladet". Til Grund for Meddelelsen ligger ikke noget Haandskrift i Åbo Stadsbibliotek, men en Memoire-Samling, som den bekendte svenske Publicist G. F. Ridderstad udgav 1855 under Titelen „Historiskt Memoire-Bibliothek, omvexlande svenskt och utlandskt". Det første Hæfte af denne Samling indeholder „Anteckningar af en gammel gustavian", og det er i disse Optegnelser den af Prof. Holm drøftede Meddelelse forekommer. Hjemmelsmanden, Friherre Garl Didric Hamilton, født 1766 og død 1848, var Militær og Hofmand samt 1796 — 1801 Landshøvding i Orebro Len. Ved den omtalte Tildragelse i December 1801 gjorde Hamilton Tjeneste som Overkammerjunker hos Kongen; han fortæller forøvrigt selv, at der har været Tale om, at han skulde efterfølge Gronstedt som Generaladjutant for Flaaden. Optegnelserne synes imidlertid først at være blevne nedskrevne eller i alt Fald redigerede i Aaret 1836. Den
Opfattelse, at Gronstedt har overgivet Sveaborg 1808
Side 196
alene paa Grund af Svaghed og under Paavirkning af andre, forbryderiske Officerer i Fæstningens Garnison, kan ikke siges at være den, „der hos de svenske Historikere nu mere og mere gjør sig gjældende". En af de tre svenske Historikere, som Prof. Holm har raadspurgt om Troværdigheden af HamiltonsBeretning,Prof. S. Glason i Lund, har tværtimod for ikke længe siden udtalt som sin Anskuelse, at det vistnok ikke længere gaar an at hævde Cronstedts Uskyldighed i ForræderietpaaSveaborg (se Svensk Historisk Tidskrift 1908, Ofvers. S. 19). Prof. Glason støtter sin Anskuelse paa de Indberetninger, som den franske Gesandt i St. Petersburg Gaulaincourt afsendte til Napoleon, og som for en stor Del grunder sig paa Samtaler med Alexander I, hvis Indhold Caulaincourt umiddelbart efter har nedskrevet. Disse Indberetningerer1905 blevne offentliggjorte i den store, under Storfyrst Nikolaus Michailovitsj's Auspicier udgivne Aktstykke- Samling „Les relations diplomatiques de la Russie et de la France d'aprés les rapports des ambassadeurs d'Alexandre et de Napoléon 1808—1812". Særlig kompromitterende for Gronstedt er Indberetningen om Gaulaincourts Samtale med Alexander den 27. April 1808, kort før Sveaborgs endelige Overgivelse fandt Sted (3. Maj) i Henhold til en af Cronstedt tidligere undertegnet Konvention. Alexander havde da ytret til Gaulaincourt: „La pluie d'or a fait son effet pendant l'armistice;lagarnison est fort travaillée, et, de vous a moi seulement, M. l'amiral Gronstedt a une créance sur la caisse de la place que je me suis engage å lui payer. Geci est entre nous, vous entendez; car cestun article secret, dont je ne vous parle que parce que vous n'étes pas un étranger pour moi et que vous m'inspirez toute confiance* (Tome 2, pag. 102). Denne alvorlige Anklage, hvis Indhold har været bekendt allerede længe før Udgivelsen af Gaulaincourts IndberetningertilNapoleon, er imidlertid i den finske Historiker Prof. J. R. Danielsons Arbejde „Finska kriget och Finlands krigare 1808—1809" (Helsingfors 1898) bleven omhyggelig prøvet og gendrevet paa en Maade, der i nogen Grad undskylderGronstedt.Han er ikke ble ven købt, men har i en Side 197
hemmelig Artikel i Konventionen om Sveaborgs Overgivelse faaet Løfte om, at de Udgifter til at forbedre Fæstningen, saa at den blev forsvarsdygtig, som han personlig havde paataget sig, da Krigskassen var tom, skulde blive betalte af den russiskeRegering.Efter Kapitulationen gjonje Gronstedt ikke nogen Hemmelighed heraf, og først efter gentagne Besøg i Ministerierne i St. Petersburg og mod Forevisning af Kvitteringerforde paagældende Udgifter lykkedes det ham at faa udbetalt den lovede Sum, der beløb sig til 100000 Rigsdaler Banko. Helsingfors, 3.
Maj 1911. |