Der er for nylig udkommet to tyske bibliografiske Skrifter af Interesse. Det ene er Paul Herre: Quellenkunde zur W'éltgeschichte, unter Miiwirkung von A. Hofmeister og R. Stube (Leipzig, 1910). Det tilsigter en orienterende bibliografiskOversigt over alle Tidsalderes og Landes historiske Litteratur, efter Oplysning i Fortalen nærmest i den Maalestok som ved tyske Universiteter gives i de „almindelige" Forelæsninger.Den synes omhyggelig gjort; at vi Danske maa stille beskedne Fordringer med Hensyn til Omtalen af vor Litteratur, er vi jo vante til. Det kan fuldt ud billiges, at Forf. ikke ved enkelte Bemærkninger har villet give nogen Kritik af de anførte Værker; men det kunde sikkert have været nyttigt og vist næppe have taget altfor megen Plads, hvis der var henledet Opmærksomhed paa de vigtigste Anmeldelser af vedkommende Værk; der kunde derved være givet Vejledning om hvilke Bøger der har Interesse eller ikke. Slavisk og magyarisk Litteratur er helt udeladt. I meget er Dahlmann-

Waitz' Quellenkunde taget som Mønster for Ordningen. I Righoldighed kan Fortegnelsen ikke maales med de udmærkede bibliografiske Oversigter i Cambridge modern History's forskellige Bind, men den er jo langt mere overskuelig. Det andet Skrift er Hans F. Helmolt: RanJce-Bibliographie (Leipzig, 1910). Bogen falder i 3 Afsnit: En alfabetisk ordnet Fortegnelse over Rankes Skrifter, en Fortegnelse over dem, ordnet kronologisk efter deres Udgivelsesaar, og endelig — hvad der er det mest originale — en Fortegnelse over en stor Mængde Skrifter, der paa en eller anden Maade giver Oplysning om Rankes Liv eller Forfatterskab eller indeholder en Bedømmelse af dette; hist. og her tilføjes enkelte Uddrag af disse Skrifter, hvilke vidner om Upartiskhed hos Bibliografiens Forfatter; han selv kalder dette Afsnit for et Forsøg paa en ræsonerendeBibliografi, og antyder for øvrigt, at hele Bogen er et Forarbejde til en Rankebiografi.