Kr. Erslev: Det sekstende Aarhundrede (1910) er første bind af Erslev og Fridericia's Den nyere Tids Historie, som skal forbinde de to forfatteres fremstillinger af middelalderen og den nyeste tid.

Både som lærling og som lærer har jeg atter og atter gennemarbejdet Erslevs „Middelalder", og min første glæde ved den bog er ikke bleven svækket. Den giver alt hvad en lærebog skal give og levner plads for læreren i modsætning til de moderne lærebøger i historie, der vil være både lærebog og håndbog, og som hverken duer til det ene eller det andet.

Foreliggende fremstilling af det 16. årh. viser, at der kan skrives en bog, der på en gang er lærebog og håndbog. Den har „Middelalderens" skematiske fasthed, men den har tillige levende personligheder og malende tidsbilleder. De, der har villet påstå, at det skortede de moderne historikere af den kritiske skole på ånd — eller var det på en åndelig opfattelse af historien — bør læse denne bog af en af denne skoles mestre. Uden åndrigheder eller åndigt jageri bæres den, jævnt og roligt, af en åndfuld opfattelse af de forskelligste foreteelser. Læs fremstillingen af høj renæssancen i Italien, af Machiavelli og af reformatorerne. Tidens teologiske side er ikke mindre forstående skildret end den politiske, og slagbillederne fra Pavia og Roms belejring er gjort med en kunst, som man ikke ventede hos en moderne radikal historiker. Erslev skildrer det krigerske som en født militær, og hans kunstneriske ævne kommer mere i sving ved dette end når den rører ved det kulturhistoriske.

Tyngdepunktet i nærværende fremstilling er det politiske;

den moderne social-økonomiske skole vil måske nok savne noget i den, Erslev kender og tager hensyn til dennes arbejderog synspunkter, men de farver ikke helheden. — Næppe nogen tid er menneskets kundskab bleven udvidet i den grad som i det 16. årh., det begynder at finde sin plads midt i uendeligheden. Tidens storslagne personligheder præges på en gang af det faste og det svimlende. Den moderne kapitalismestidsalder begynder, kommunistiske og socialistiske teorier fødes udaf de økonomiske forhold og finder næring hos de jødiske profeter og i ny testamente. Menneskerettighederne,som en lille forfulgt skare i middelalderen holdt i hævd, syntes at skulde blive alle de germanske folks ejendom med Luthers skrifter fra 1520, men de måtte søge fristed i Holland og i England og til sidst i Nordamerika med puritanerne.

Et udtryk fra gamle laugsskråer falder mig paa sinde: ærligt og loyalt. Det er et ærligt og loyalt kunstværk, Erslev her har ydet. Sådant arbejde ydes der ved Københanvs universitet. Bedre får man det ingen steder.