|
Historisk Tidsskrift, Bind 8. række, 3 (1910 - 1912) 1Om nogle middelalderlige Forfattere, der nævnes som hjemmehørende i „Dacia".Af Ellen Jørgensen Under forskellige Biblioteksstudier er jeg blevet opmærksom paa nogle Værker af nordiske Forfattere fra Middelalderen og kunde ønske at give Meddelelse om dem, saa utilfredsstillende enden saadan Meddelelse i sig selv maa være, da den bærer Mærke af tilfældige Fund og kun kan blive en Opfordring til andre til Arbejde paa fagligt Omraade, eftersom meget af denne Litteratur ikke lader sig behandle og bedømme af en Historiker, men ene af Sprogmænd og naturkyndige. Naar jeg alligevel lader disse foreløbige Noter komme frem, er det, fordi de maaske kan indeholde en og anden palæografisk og bibliografisk Bemærkning, som kunde være fremtidige Arbejder til Nytte. Med Vilje er der talt om nordiske Forfattere, thi dels hindrer Dobbeltheden i Navnet: Dacia i at drage snævrere Grænser, da Dacia i Almindelighed betyder Danmark, men blandt Dominikanere og Franciskanere Ordensprovinsen Dacia, der rummede Danmark, Norge og Sverige, dels vilde det være naturligt, om man lod Undersøgelser vedrørende Studieforhold og litterære Forholdi den yngre Middelalder omfatte alle tre Lande, Side 235
eftersom Vilkaarene i mange Maader var de samme, og Forbindelsen mellem Landene saa nøje. Noterne slutter sig saaledes i Plan til Professor H. Schiicks Meddelelser om middelalderlige Forfattere fra Norden i Bibliografiska och litteraturhistoriska anteckningar (1896) og skulde være som et Tillæg dertil. Laurentius Johannis. Det vilde være bedst at begynde med en Forfatter og en Bog, der ret tydeligt viser, hvor vanskelige Vilkaarene er for Studiet af Middelalderens Litteratur selv under det første forberedende Arbejde. Blandt de mange Bøger, der kom frem i den yiigre Middelalder til Brug for „fattige Præster«1), til Vejledningfor Sjælesørgere og Hjælp for Prædikanter, var „Stella clericorurn" et meget yndet og meget udbredt Skrift2). Det er en lille let læst Bog om Præstens Ansvar,Pligter 1) Laurentius af Waxala skriver sin Bog om Kirkens Tjenere og Sakramenter «ad laudem et honorem domini ac salvatoris domini nostri Ihesu Christi et communem utilitatem maxime pauperum et simplicium sacerdotum qui copiam canonum vel doctorum habere nequeunf (God Ups G 27). — Raymundi", en rimet Vejledning for Sjaelesorgere, kaldes ogsaa ,Summa pauperum", og strax i de indledende Ord hedder det om Bogens ojemed: BlnterBInter doctores hunc nolumus ire libellum Parvis et rudibus quern tradimus esse legendum Inveniunt in eo quid quod juvat utilitatis". — Indledningen til lyder: „Incipit Mammotrectus, qui est de expositione biblie. Impatiens proprie imperitie ac ruditati compatiens pauperum clericorum qui ad predicationis officium premoventur, decrevi — —". — Jfr. fremdeles Perdrizet: Etude sur le speculum kumance salvationis, om Navnene: biblia pauperum, liber pauperum, i forskellig Anvendelse. 2) „Quasi stella matutina in medio nebule, id est, peccatorumX ad lavacrum baptismi sacrincandum". Saaledes Harleyan Ms. 3200 81. 3—41. Samme Incipit og Explicit i God. Laud. misc. 206 og Cod. Nov. Coll. 304 (Gatalogi codicum mss. bibl. Bodleyanæ. Partis secundæ fasciculus primus. Catalogus bibl. Laudianæ, codices miscellanei. Confecit Goxe. — A. 6. Little: Initia operum Latinorum quæ sæculis XIII. XIV. XV. attribuuntur. Manchester 1904). — Samme Incipit og Explicit i 9 Palæotyper paa Kgl. Bibliotek og 1 Palæotyp paa Universitetsbiblioteket. Men afvigeride Explicit findes oftere, hvilket undertiden beror paa, at Skriftet er defekt, undertiden paa, at man har at gøre med en Bearbejdelse, se f. Ex. AM. 792 4*° 81. 127—135', der rummer „Stella clericorum" med Efterskrift: „Lectum vero per honestum vi rum Nicolaum Petri locatum Lincopensem. Collectus vero per me Boetium Benedicti scolarem venerabilis viri domini Henrici, scolastici Lincopensis". Værket blev ogsaa fra Tid til anden forsynet med Kommentar. Side 236
svar,Pligterog høje Værdighed med mange Citater især fra Augustin og Bernhard, med Huskevers, „Exempler" til Oplivelse og Bemærkninger om den præstelige Klædningsog Messeredets Symbolik. Det blev mange Gange trykt1) og findes i talrige Haandskrifter2) alle fra det 15de og 16de Aarhundrede og, saa vidt jeg har set, alle uden Forfatternavn med Undtagelse af tre, nemlig British Museum Harleyan 3200, Bibliothéque nationale 3464 og Ms. 130 i Gharleville Stadbibliotek. I det første Haandskrift, det eneste jeg kender af Selvsyn af de nævnte tre, slutter det lille Værk: „Explicitstellaclericorum per Laurentium Johannis de Dacia"; atter i Manuskriptet i Gharlevilie læser man: »Explicit 1) Hain: Repertorium bibliographicum Nr. 15060—15080 incl. — Supplement to Hain's Repertorium by Gopinger Nr. 5632— 5659 incl. : 2) Naar man i moderne eller middelalderlige Bibliotekskataloger alene finder Titlen: Stella clericorum, tør man ikke uden videre stole paa, at det er det Skrift, som her omhandles, thi der var en lille Bog om Messen af Vilhelm fra Gouda, der bar samme Navn. Se f. Ex. Catalogue general des manuscrits des bibliothéques publiques des departements (Quartudg.) IV 347— 348: Arras Bibliotek Ms. 872: Overskrift: „Tractatus qui stella clericorum inscribitur". Underskrift: „Tractatus Ghuillelmi de Gouda ordinis minorum de expositione misse". Jfr. A. Franz: Die Messe im deutschen Mittelalter 601—602. De 7 Incunabler paa Kgl. Bibliotek af Vilhelm af Goudas Værk bærer Titlen: „Tractatus de expositione misse", ikke „Stella clericorum". Side 237
stella clericorum per Laurentium Johannis de Dada"1), og i Følge Catalogus codicum mss. bibliothecæ Regiæ (Paris 1739—1744) indeholder Ms. 3464 blandt andet opbyggeligt og oplysende Stof: „Tractatus, cujus titulus est stella clericorum authore Laurentio de Dacia". En mærkelig Overensstemmelse, som strax kunde synesat give al Sikkerhed for at en dansk Mand havde forfattet det lille Skrift2). Jeg kender imidlertid ikke i diplomatariskFormden Overskrift eller Efterskrift i Parisermanuskriptet,hvorpaaOplysningen i den gamle Katalog beror;detvar fremdeles muligt, at Efterskrifterne i HarleyanMs.3200 og Gharleville Ms. 130 (og eventuelt i Parisermanuskriptet) ikke nævnte Manden, der havde forfattet Bogen, men kun Manden, der havde afskrevet den, at Haandskrifterne slavisk gentog den Skrivernotits, der stod at læse i deres Forlæg, at Haandskrifterne paa en eller anden Maade var nærmere eller fjærnere i Slægt indbyrdes. Disse Muligheder er usandsynlige, men man lærer Tvivl under middelalderlige bibliografiske Undersøgelse r3), og fuld Vished vindes først, naar vi faar ordret 1) Gat. general des manuscrits des bibliothéques publiques des departements (Quartudg.) V 607. 2) Hjemstavnsbetegnelsen: de Dacia maa tages i snævreste Forstand, eftersom Laurencius de Dacia ikke nævnes som frater, og det desuden vilde være utænkeligt, at en Franciskaner eller Dominikaner skrev en Bog om Sognepræstens Kald og Værdighed. 3) En ivrig Samler, Durhambispen Richard de Bury, klager i det 14de Aarhundrede over Haandskrifternes Vanskæbne og de usikre litterære Ejendomsforhold; Klagen lægger *han de kære Bøger i Munden: Jam volumus prosequi novum genus injuriæ, quo tam in nostris personis lædimur quam in fama, qua nihil carius possidemus. Generositati nostræ omni die detrahitur, dum per pravos compilatores, translatores et transformatores nova nobis auctorum nomina imponuntur et, antiqua nobilitate mutata, regeneratione multiplici renascentes degeneramus omnino. Sicque vilium vitricorum, nobis nolentibus, affiguntur vocabula et verorum patrum nomina filiis subducuntur. Ah quoties nos antiques flngitis nuper natos, et, qui patres sumus, filios nominare conamini, quique vos ad esse clericale creavimus, studiorum vestrorum fabrjeas appelatis. Revera de Athenis exstitimus oriundi, qui fingimur nunc de Roma, semper namque Garmentis latruncula fuit Gadmi, et qui nuper nascebamur in Anglia, eras Parisius renascemur, et inde delati Bononiam Italicam sortiemur originem nulla consanguinitate suffultam. (Richard de Bury: Philobiblon, edited by G. F. Thomas p. 3H—37.) Side 238
Gengivelse af
Parisermanuskriptets Noter, og disse
uomtvisteligtnævnerLaurentius Jacobus Nicolai. En anden middelalderlig Forfatterer Jacobus Nicolai de Dacia, som var ganske ukendt, indtil Professor Schiick fandt hans store Digt: „Dfstinctio metrorum" i Nationalbiblioteket i Paris (Ms. nouv. fonds latin 10323) og gav en kort Meddelelse derom i Bibliografiska och litteraturhistoriska anteckningar 126. I British Museum findes imidlertid endnu et Exemplar af „Distinctio metrorum" i et pynteligt Haandskrift fra Slutningen af det 14. Aarhundrede (Cotton Claudius A XIV)1), og deter efter dette Haandskrift, jeg giver 1) Ms. Cotton Claudius A XIV, Pergament codex med 37 Blade, der maaler 25 XlB cm, saec. XIV. Texten (i Reglen 26 Verslinier paa hver Side) fylder hele Manuskriptet. 81. 2 og 81. 25 har Miniaturer; 81. U2 ses i Begyndelsesbogstavet S (Surge piger, quare dormis) en Mand i en Seng, 81. 25 ser man i Bogstavet A (Anglia da gemitum) paa gron Bund en orn med Krone om Halsen. Andre Initialer i Guld paa mauvefarvet eller blaa Bund; Margin er smykket med Rankevserk, Blomster og Frugter i forskellig Farve og med nogen Anvendelse af Guld. Udsmykningen lrgner engelsk Bogkunst i XIV. Aarhundrede. Haandskriftets Proveniens er ukendt. Digtets Begyndelse 81. 2: „ Surge piger, quare dormis mor. tismemor esto." Digtets Slutning 81. 37': „Sis benedictus, amen, rex regnans sede superna." Forord 81. 1: nlncipitnIncipit liber de distinctione metrorum taliter qualiter scriptus, factus et completus in recommendationem et memoriam incliti militis et domini, domini Adamari de Valence pie memorie quondam comitis Pembrochie. Compilatus per manus Jacobi Nicholai de Dacia scolarem nobilis domine, domine Marie de sancto Paulo comitisse de Pembrok domine de Weyser [saaledes Ms. Fejlskrift for Weysford, Wexford i IrlandJ et de Montinaco consortis relicte eiusdem domini comitis. Ccmpletus autem anno domini millesimo CCG° sexagesimo tertio, die et festo sancti Jacobi Zebedei. Iste liber in duas partes divisus quantum ad primam partem tractat de distinctionibus et diversis generibus metrorum quantum vero ad partem secundam videlicet executivam libri specialiter, tractat de vita et morte, conditionibus et morum mrcumstantiis nobilis domini, domini comitis Pembrochie supradicti. In parte etiam tangitur de nobili milite et strenuo domino Willermo de Valence, patre suo, videlicet domini Adamari predicti,.quorum anime in pia pace requiescant. In prima etiam parte hujus libri sub distinctionibus scilicet metrorum tangitur de conditionibus mortis et ejus descriptionibus, de miseriis et fraudulentiis hujus mundi, de astutia et fraudibus serpentis callidissimi et hostis humani generis amarissimi ac nostri adversarii acerbissimi. Item de penis infernalibus, de brevi duratione hujus vite, de defectibus nature et nostris indigentiis, de debilitate nostri ordinis, originis sive status hie in via [saaledes Ms. Fejl for vita], de gaudiis regni celorum et paradisi celestis metris aliquibus tangitur et tractatur breviter et succincte. Item de passione Christi. Item circa finem hujus libri de beata trinitate ac sancta et individua ejusdem unitate aliqualiter pertractatur. In prima parte hujus libri scilicet in variationibus seu distinctionibus metrorum sub coloribus rhetoricis compendiose satis stilus progreditur tractans sive tangens triginta duo diversa metra que per ordinem patent consequenter. Incipit ergo liber primus: Surge, piger, quare dormis etc." Efterskrift 81. 37'. liber iste, qui intitulatur distinctio metrorum factus de descriptione mortis et ejus con- ditionibus in recommendationem et memoriam strenui militis et nobilis domini domini Adamari de Valence pie memorie quondam comitis de Pembrok completus per Jacobum Nicholai de Dacia scolarem nobilis domine, domine Marie de sancto Paulo, consortis et relicte ejusdem domini Adamari recordationis felicis comitis supradicti, anno domini millesimo trecentesimp sexagesimo tertio in festo sancti Jacobi Zebedei prout in metris superius positis continetur. In nomine domini Amen. Side 239
nogle Oplysninger om Digtet, hvortil maa slutte sig et Par indledende Ord" om den engelsk-franske Stormandsslægt,som Digtet forherliger, og til sidst en Redegørelse for, hvad der vides om Jacobus Nicolai selv. Side 240
Jarlen af
Pembroke, Aymer de Valence, til hvis Ære 1) Til Overblik over William.de Valence's Eje se R. L. Poole: Historical atlas of modem Europe XVIII. Side 241
tillon,Greveaf St. Pol var hendes Fader, Marie af Bretagnehendes Moder; hendes Søster ægtede Carl af Valois,Stamfaderen til de franske Konger gennem det 14de, 15de og 16de Aarhundrede; Henry lir af England var Lady Marys Oldefader. Ligesom Aymer de Valence hørte Grevinden altsaa baade Frankrig og England til; hun havde Gods i begge Lande, og hendes Byrd og Rigdomgav hende Anseelse. Med Paven stod hun i stadig Forbindelse, og ved sin Indflydelse' opnaaede hun kirkeligeEmbeder for sine Klerke og sikrede paa forskellig Vis Pembroke College, som hun havde grundlagt i Cambridge,og Klostret paa Gaarden Denneys i Cambridgeshire,et Clarisserindehus, som ogsaa skyldte Lady Mary sin Tilblivelse. Hun synes at have været stærkt knyttet til Franciskanerne1). Det kunde være af Interesse at vide, hvor og hvorledes Jacobus Nicolai, den fremmede Klerk, er kommen i Forbindelse med Lady Mary, om han har levet i hendes Hus, eller om hun ene har støttet ham under hans Studier; men vi ved kun, hvad der kan læses ud af hans egne Ord, idet han nævner sig som Grevinden af Pembrokes Skolar i Æredigtet, som han fuldendte i 1363. 1) Dictionary of national biography. — Stubbs: Constitutional history. — Political history of England edited by W. Hunt and R. L. Poole 111. — Calendar of the Charter Rolls preserved in the public Record-office. London 1908 4*o. — Duchesne: Histoire de la maison de Chastillon. — Anselme: Histoire généalogique' ' et chronologique de la maison royale de France VI. — W. H. Bliss: Calendars of entries in the Papal registers 11—IV. — W. H. Bliss: Petitions to the pope I. — Historical mss. commission. First report, appendix, p. 69. ff. — Dugdale: Monasticon Anglicanum vol. VI part 111 1549 ff. (London 1846). — J. Bass Mullinger: The university of Cambridge I 236. — Romania XV 350. Side 242
Som Forordet1) siger, falder Digtet ito Afdelinger. I første Del taler Forfatteren manende Ord om Menneskenes Kaar i Liv og Død, og med det samme forsøger han mange forskellige Metra med stadig voxende Forkærlighed for det sindrige og kunstlede, saaledesat man til Slut fmder Vers, hvis Ord danner Stjerner og alle Haande geometriske Figurer. Anden Del af Digtet rummer Lovtalen over Jarlen af Pembroke og Lady Mary tillige med nogle Linjer til William de Valence's Pris. Begyndelsen er utvivlsomt det bedste og kraftigste; her er han endnu ikke træt og tom, ikke tvungen til at skrive om en Mand, om hvem han ved lidet eller intet; her taler han forpinte Ord om Dødens Hærgen og alle Tings Omskiftelighed2) og man kan ikke ret frigøre sig fra den Tanke, at han har skrevet under Indtryk af Farsoterne, der dengang hjemsøgte Europa. Efter de store Pestaar ved Aarhundredets Midte var fulgt en ny hærgende Sot i England 1361. Det er troligt, at JacobusNicolai har oplevet denne Landesygdom 2 A ar, før Digtet blev til, men det er ogsaa muligt, at hans Pessimisme maa forklares mere almindeligt, at den unge 1) Se Side 240. 2) 81. 2'. In quacunque domo mors presidet absque pudore. — 81. 3. Mortis in articulo titubat pes, lingua vacillat, pallescit facies, privatur mens ratione. — 81. s*. Jam sum, jam non sum, nichil est sine mobilitate. 81. 6'. Gursus fortune variatur imagine lune, crescit, decrescit, in eodem sistere nescit. . 81. 9. Dormid seu vigilo, morior, mors approperabit; quo vertor, quid ago, mors michi prompta venit; vitam si quero, nichil est, sed dummodo mortem. 81. 11. Die übi Trojanus, Grecus vel Vaspasianus (!), die übi Romanus, bellica Dana manus, Ajax, Titides, Pirrus, Paris, Hector, Atrides? Vix sit habenda fides, quot cecidisse vides. Side 243
Mand er paavirket af Omgivelsernes mørke Stemning, at hans bitre Ord er et Udtryk for den Uhyggefølelse, der er ejendommelig for Middelalderens sidste Aarhundreder, og som vist for en Del har sit Udspring i Rystelsen i de store Folkesygdommes Tid. Strax af de første Blade i Haandskriftet ser man, at Jacobus Nicolai har Evne til at behandle det latinske Sprog; han kan, naar han vil, finde et rammende Udtryk for sin Tanke, og han formaar at forme ganske energiske Afslutninger paa de enkelte Stykker1). Et stort Gloseforraad og klassiske Citater, der findes hist og her, vidner om hans Læsning. Men Jacobus Nicolai har ogsaa sine Skrøbeligheder: Pennen løber let, og Tankerne er tit noget dagligdags; han ved ikke Øjeblikket, naar han skal holde op, men svælger gerne i Ord. — De følgende Linjer, der udgør Metrum septimum i Digtets første Del, kan sige lidt om Grundstemningen i dette Afsnit og tillige vise Forfatterens Evner og Mangler i formel Henseende. Si rota fortune te ducat ad astra — quid inde? dum rota se volvit, petis infima, fit nichil inde. Si tibi purpurea vestis preciosa — quid inde? dum rodat tinea vel vermis eam. nichil inde. Si te magnificat vel laudet turba — quid inde? dum vox pro vento volat hine, fit laus nichil inde. Si tibi forma decens, ars vel doctrina — quid inde? 1) 81. 4'. Surge piger, surge, properat nox et tenebrescit. sol petit occasum, quid agis, restat via longa, arcta, latebrosa, spinis et verme repleta. Incidis in foveam, te sorbet ad ima vorago. Surge cito, propera, te clamat et excitat hora. Quid dormis, vigila, palpebras solve sopore. Sus se sorde levat, saltim dum colligit escas; cur tu non surgis peccati sorde volutus? Side 244
dum pigreas
senio, marcescunt et nichil inde. Digtets andet
Afsnit begynder: Anglia da
gemitum, singultum Francia, fletum Klagen lyder over
Jarlen af Pembrokes Død, og nu Dictus ab urbe
Valence fuit comes iste benignus 1) Cotton Claudius A XIV 81. 7'—8. De 14 første Linjer findes ogsaa i Royal Ms. 7 B VII 81. 4141 (sæc. XV). Efter dette sidste Haandskrift er optaget Læsemaaden: fit i 6te Linje; Cottonhaandskriftet har Læsemaaden: sit. I 14de Linie har jeg ment at maatte rette mortis til morte. 2) 81. 25. Side 245
Ortum Francorum de sanguine nobiliori traxit et Anglorum de progenie potiori. Geli pictura quot continet astra vel signa, tot sibi natura dispensat munera digna *) — Jacobus Nicolai
maa efter middelalderlig litterær Gratus ut
Ypolitus, magnas et origine magnus, Lady Mary faar sin Del af Lovtalen, og atter vender Forfatteren sig til Aymer de Valence og til Jarlens Fader for endelig at erklære, at han ikke formaar at skildre Jarlen, som han fortjener: Vox, manus aut calamus nee mens distinguere novit hujus virtutes quem mors a luce removit; lucida gesta sua si forsan scribere quero, alter Omerus ero, vel eodem major Omero3). Digtet slutter
med en Bøn: 1) BL 25. 2) 81. 31. 3) BL 35'. Side 246
Tn gremium tibi
pono meum caput, ecce procella, Grevinden af Pembrokes Skolar fik Tak for sin Møje, thi i 1366 ansøgte Lady Mary Paven om et Embedei Ely Stift, for „Jacobo Nicolai, cierico Roskiidensis diocesis, magistro in artibus, studenti in theologia a 3 annis citra", hvilken Ansøgning blev bevilget2). Af paveligeRegistre over indsendte Ansøgninger erfarer vi altsaa,at Jacobus Nicolai var dansk og fra Roskilde Stift; der var fremdeles Mulighed for at faa mere at vide, eftersom de biskoppelige Registre og Ordinationslisterne fra Ely Stift er bevarede fra denne Tid; de gemmes i 1) 81. 37, 37'. 2) Moltesen: Acta pontificum Danica I Nr. 630. — W. H. Bliss: Petitions to the pope p. 533. Side 247
Ely House i London og skal være usædvanlig righoldige, i mange Tilfælde give Besked om Kandidatens Alder og Forhold; men jeg har forsømt i rette Tid at søge efter Jacobus Nicolai i disse Kilder1). Jeg maa endvidere beklageikke at have søgt ham i Cambridge og kan kun fremlægge de Oplysninger om hans Ophold ved Pariseruniversitetet,som er at finde i den engelske Nations Protokol i Tiden 1370—13792). I August 1370 blev „Magister Jacobus Nicolai de Dacia, Roskildensis diocesis, socius de Sorbona3)," valgt til Nationens Procurator, og efter Skik og Brag indførte han egenhændigt sit Navn i Protokollen og gav en Oversigt over Begivenhederne i den Tid, han fungerede, en' Oversigt, som udmærker sig fremfor de fleste andre Procuratorers ved Udførlighed og en klar og energisk Fremstilling. Der fremkommer ved Jacobus Nicolai's Tiltrædelse en lang Række Reformforslag,der bliver stor Drøftelse paa Nationens Møder, og man vil gerne tro, at den usædvanlige Aktivitet skyldes den ny Procurator, hvis Redegørelse for Forslagene og Forhandlingens Resultater vidner om en egen Dygtighed. I 1378 ansøger
Jacobus Nicolai om at blive den, 1) Historical manuscripts commission. Twelfth report, appendix, part IX p. 375, 382. 2) Denifle et Ghatelain: Auctarium chartularii universitatis Parisiensis I 360, 538, 550, 577. 3) I Sorbonnes Nekrologium, der indeholder Noter fra det 13de, 14de og 15de Aarhundrede, finder man ikke Jacobus Nicolai's Navn; ej heller er han nævnt i Delisles Liste over Mænd, der gav Boggaver til Sorbonne; Delisle benytter nekrologisk Stof og Indskrifter i Manuskripter, der stammer fra Sorbonne. A. Molinier: Obituaires de la province de Sens I 737. — Leopold Delisle: Le cabinet des rnss. de la bibliothéque nationale II 142. 4) Denifle: Die Universitåten des Mittelalters 123. Side 248
verikkevalgt; i 1379 beder han, at hans Navn maa blive skrevet paa rette Sted i Rotulus, hvis en saadan sendes til Kurien under hans Fraværelse, idet han just nu staar i Færd med at rejse bort — „quia volebat ad partes redire (bona fide promittens expeditis negotiis rediree Fra den Stund
taber vi Jacobus Nicolai af Syne1). Nicolaus de Dacia. Sloane Ms. 1680 i British Museum, et Haandskrift fra det 15. Aarhundrede, indeholder81. 48—130: Libri tres anaglypharum af DominikanerenMagister Nicolaus de Dacia2). Navnet Anaglypheog 1) Deter faldet mig md, — uden at jeg vover en egentlig Begrundelse, — at Jacobus Nicolai fra Roskilde mulig kunde vaere den anonyme Roskildeklerk, der har skrevet Digtet i Cod. Holm. A 39 (ssec. XIV exeunt.), hvis Titel lyder: BRecommendatio parvula sive salutatio beate Marie genitricis dei omnipotentis et virginis gloriose per quendam scolarem de regno Dacie" (Ellen Jorgensen: Fra svenske Biblioteker KhS. 5. 4. 771). Det Haandskrift, som Professor Schiick fandt i Bibliotheque nationale, bserer Indskriften: nLiber domus sancte Barbare in Colonia ordinis Garthusiensis, dono Hermanni de Wezalia." En Herman fra Wesel var samtidig med Jacobus Nicolai ved Pariseruniversitetet. 2) Sloane Ms. 1680 81. 48: flIncipit prologus in primum librum anaglipharum: Florentis quondam vetustatis traditio universa ." 81. 48': ,Gapitulum primum de consideratione astronomie in generali et ejus definitione in speciali cum nominibus librorum omnium astronomie et .eorum auctoribus particulatim adjunctis: Rerum opifex — —." 81. 130: „ — — quam veritatis discipline. Et sic est finis. Explicit trinus liber anaglipharum a fratre Nicolao de Dacia, in sacra pagina magistro, ordinis fratrum prsedicatorum, compositus. Et scriptus per me Petrum Sweydenitz de Flesia dioceseos Wratislaviensis anno domini 147*5 mensis Septembris die tredecima quasi hora duodecima meridiei.1' Forfatteren er kendt fra Grev Riants Meddelelse i Danske Samlinger II 270, som af et Haandskrift fra det 15. Aarhundrede i Nationalbiblioteket i Paris (Symon de Phares: Recueil des plus célébres astrologues et de quelques hommes doctes) citerer: Nicolaus de Dassya, maitre en théologie de Paris, du couvent des Précheurs, composa le livre de moult grande resolution intitule: Liber anaglossarum astronomie en trois differences qui se commencent: vFlorentis quoad vetustatis — —,"etle livre premier commence: „Rerum opifex universe ad ornatum — —." Cestui pronosticå plusieurs ans moult bien et veritablement et en iugement estoit moult expert. Side 249
glypheogValget af denne Titel forklarer Forfatteren i Prologen saaledes: Anaglyphe betyder Relief (eminentia picturarum), og Bogen kaldes saaledes, fordi det. er-Planenunder Stoffets Ordning at drage det væsentlige og nyttige frem og lade det overflødige træde tilbage. Indholdet er for
en stor Del astronomisk og kan for Capitulum primum de consideratione astronomie in generali et ejus definitione in speciali cum nominibus librorum omnium astronomie et eorum auctoribus particulatim Capitulum de
motibus sperarum trium superiorum Gapitulum tertium
de modo divisionis terre secundum Capitulum quartum
de diversitate ascensionum signorum Capitulum quintum
de diversitate dierum naturaiium Secunda
differentia primi libri est de motibus septem
Gapitulum
secundum de motu lune. Gapitulum tertium
de motu trium superiorum atque Side 250
Gapitulum quartum
de motu Mercurii. Gapitulum quintum
de motu planetarum secundum Gapitulum sextum
de motu planetarum et retrogradatione Nogle faa Blade (81. 89'—93') har geografisk Stof, nemlig en kort Beskrivelse af Asien, Europa og Afrika, hvoraf vi lærer Forfatterens Hjemstavn at kende, thi idet han omtaler Norden og nævner Skaane, siger han om dette Landskabs Navn: „In Gothica lingua sonat terra amoena, cujus metropolis est Lundis, de qua oriundus extitit, qui hunc librum anaglipharum composuit 1).tt En Tidsgrænse for Værkets Tilblivelse kan man maaske læse ud af Broder Niels's Omtale af Græcia, det byzantinske Rige, hvis store Skatte han priser. Han nævner Græcia som „militie nutrix, philosophie mater et omnium artium inventrix" og opregner Provinserne Dalmatia,Macedonia, Moesia, Epirus og Hellas, men intet lader ane, at Tyrkerne har gjort sig til Herrer over Konstantinopel. Man kunde da slutte, at Nicolaus skrev før 1453, en Slutning som naturligvis kun staar fast, hvis man tør være sikker paa, at Forfatteren ikke skrivertankeløst ud af gamle Bøger. En Sammenligning med et enkelt Værk, Albertus Magnus: De natura locorum,som den danske Dominikaner omtaler i Begyndelsen af det geografiske Afsnit, viser, at der er Laan i Plan og nogle Enkeltheder, men ikke absolut Afhængighed; videre har jeg ikke undersøgt Broder Niels's Forhold til Forgængere og til den geografiske Tradition, men anførerfølgende Stykke af Kapitlet: De insulis famosis som 1) Jfr. Cod. Berol. lat. fol. 192 BL 96': „Collecta ex libro anaglipharum fratris Nicolai ordinis predicatorum Lundensis." Side 251
en Prøve paa
Forfatterens Kundskaber. -De kyndige »vil „Post hane [o: Scotiam] versus eurum sunt insule Ofchades, quæ sunt 33, quarum 20 deserte sunt et 13 colunturi Deinde sequitur insula Tile inter plagam septentrionalem,; et occidentalem ultra Scotiam navigatione 8 dierum, übi tOtus annus est eis una dies naturalis. Nam tempore, quo sol in-, trat arietem usque ad tempus, in quo sol ingreditur libram, non occidit ibi sol. In reliquo vero tempore' ibi non ontur. Deinde a parte septentrionalr Norvegie est Etiflandriax), übi mare præ nimio frigore quasi perpetue congelåtur; ibi suht ursi ålbi ferocissimi, qui unguibus glaciem ."riampunt ét in mare se submergunt et pisces sub glacie capientes ad littus deferunt, inde vivunt. Nullum frumentum vel; bladium ibi crescit, nisi quod in vallibus quibusdam vix creseit ayena. Oves præ frigore ibi vivere non pdssuht; homines terre istius pellibus ferarum se vestiunt et'piscés siccos loco panis^comedunt. Post hane est Gronlandia insula, ad quani'ih eis témporibus adhuc Pigmei navigib pe.rvenientes christianis 1 in.de expulsis et interfectis, terram possiderunt.; ; Intca.. yéro" jpartesj Dasianas et Goticas sunt plures insule yalcte bone, quarurn nqmina et conditiones hic peroptime sint nobis, note, ipsas tamen causa brevitatis derelihquo3)." " Re-sten af Skriftet er hovedsagelig fyldt med astrologiskStof/og det er aabenbart fra denne Del af Nicolausde Dacia's Bog, at de Uddrag-ei\ tagne, s.oni.findes iet Par Manuskripter i Miinchen3) og Berlin^j; I begge 1) Saaledes Haandskriftet, spin imidlertid er daarligt skrevet og Mdt af Fejl. - '. :, .. ■ '" * ' ', . ' 2) Sloane Ms. 1680 81. 93'. 3) Clm. 221 81. 229—240' (sæc. XV). 4) God. Berol. lat. fol. 192. 81. 83. 1471 (sæc. XV). Side 252
Manuskripter er Værkets Titel given, og Forfatteren nævnes som „Nicolaus de Dacia ord. præd.", i Berlinermanuskriptetnævnes han tillige som stammende fra Lund. I Munchenerhaandskriftet er Aarene 1428, 1429 taget som Udgangspunkt for Beregninger, hvilket maaske kan vise Vej til Værkets Tilblivelsestidx). Mærkeligt er det, at Aaret 1429 atter forekommer i et Pragerhaandskriftpaa 10 Blade, som vistnok kun er et Brudstykke af et større Manuskript. Begyndelsesordene 81. 1 lyder: „Constellacio ymaginis arietis." Til Slut 81. 10 læses: „Harum loca stellarum fixarum verificata fuerunt a. Chr. 1429 per instrumenta maxima. Finitur Kallingborgisa, 1476; Explicit liber rarus et bonus2)." Et andet Haandskrift i Prag (Nr. 2815) indeholder BL 107—112': „Tabulæ Nicolai de Dacia«. Slutningsordeneer i Følge Truhlars Katalog: „Expliciunt tabule fr. N. de ord. pred. 1469. Item post tabulas Alfoncii sequuntur multe tabule quas idem doctor Nicolaus fecit* 81. 113—123' findes saa „Tabulæ Alphonsi verificatæ« og 81. 125—132': „Iterum tabulæ astronomicæ Nicolai de Dacia cum commento." Hvis disse Tavler hidrører fra libri anaglipharum, kan de jo kun være et ringe Brudstykkeaf 1) Clm. 221 81. 237: hec omnia facilius intelliges. Sit verbi gratia tempus datum pro nativitate, que fuerit anno Christi 1429 —— —"• 81. 240: ,Directoria figura pro annis Christi 1488 currente, nati vero 60 currente ~ —." 2) Dette Haandskrift eller Haandskriftfragment er jeg forst bleven opmaerksom paa ved Dr. E. Arups Registratur paa Grundlag af J. Truhlar: Gatalogus codicum mss. Latinorum qui in G. R. bibliotheca publica atque universitatis Pragensis asservantur (No. 2571). Dr. A. A. Bjornbo har ved sin Ordning af Registreringssedlerne bemaerket, at Forfatteren kunde vsere Nicolaus de Dacia.' Side 253
stykkeafdette
Værk; større Dele af Bogen, ja maaske Petrus de Dacia. Af danske middelalderlige Forfatterevar Matematikeren Petrus de Dacia videst kendt, — „Magister Petrus de Dacia, dictus Philomena," som han nævnes i Corpus Ghristi College Cambridge Ms. 347, i Codex Rawlinson G 117 (Bodleyan Bibi.), iHarleyan Ms. 1 (Brit. Mus.), i College of Arms Ms. 20, i Cod. lat. Monac.14401, i Ms. Reginensis 1452 i Vatikanet, i Ms. 45 i Palais des arts i Ly on, — „Mestre Pierre de Dace, dit Rosignol«, som Navnet lyder i et fransk Haandskrift fra 13033). Hans Tilnavn er altid Philomena, aldrig 1) J. Ph. Tomasirms: Bibliothecæ Venetæ manuscriptæ publicæ et privatæ (Utini 1650) p. 100: Apud Alexandrum Ziliolum. Nicolai de Dacia opus anagliphorum. fol. Frk. cand. mag. Johanne Skovgaard har venligt gjort mig opmærksom paa dette Haandskrift. 2) Wislocki: Gat. codicum. mss. bibl. univ. Gracov. No. 1850. ssec. XV—XVI. 81. 51: Incipit liber 111 anaglipharum. 81. 225: Et sic est finis II libri anaglipharum magistri Nicolai etc. de Dacia. 81. 242: Explicit IV liber anaglipharum, Af disse temmeligforvirrede Oplysninger synes at fremgaa, at Nicolaus de Dacia's Vserk har haft 4 Boger, i hvert Tilfelde er Krakovmanuskriptet ret anseligt af Omfang og burde efterses; der var Grund til at prove at faa det hertil til Undersogelse og mulig Reproduktion, ikke mindst da Sloanemahuskriptet ikke kan udlaanes. 3) Montague Rhodes James: A descriptive catalogue of the library of Corpus Christi College Cambridge. — Catalogi codicum mss. bibliothecæ Bodleyanæ. Pars V. Confecit Macray. — A. catalogue of the Harleyan mss. in the British Museum I. 1. — Th. Hardy: Descriptive catalogue of materials relating to the history of Great Britain and Ireland 111 362. — Cat. codicum Latinorum bibliothecæ Monacensis. — Ofversigt af kgl. Vetenskaps-Akademiens Forhandlingar 1885 Nr. 8 p. 64. — Cat. des mss. des bibl. publiques des departements XXXI p. 17. — Maillet: Description, notices et extraits des manuscrits de la bibliothéque publique de Rennes No. 147. Side 254
Philomenus, hvilket heller ikke giver nogen Mening, mens Philomena i middelalderligt Latin ofte træder i Stedet for det klassiske Philomela1). Hvorfor og hvor han fik Navnet Philomena, kan ikke siges; skyldtes det fra førsteFærd en Spøg, blev det dog siden et litterært Kendingsnavn,ikke uligt Petrus Comestor eller Manducator, Historia scolastica's Forfatter med den omfattende Læsning. Magister Petrus
de Dacia levede i anden Halvdel 1) M. Curtzes Udgave af et af vor Matematikers Skrifter beerer Titlen: Petri Philomeni de Dacia in algorismum vulgarem Johannis de Sacrobosco commentarius (1898); Professor Zeuthen nsavner i Biografisk Lexicon Petrus de Dacia's Tilnavn Philomenus, men tilfojer i Paranthes og med Sporgsmaalst.egn Philomena; ogsaa Katalogen over det kgl. Biblioteks permanente Udstilling (1908) giver Formen Philomenus; men Enestrom, som har Navnets relte Form, gsetter, at det har Henblik paa Petrus de Dacia's Studier over Maanens Bevsegelser (Ofversigt 1885 No. 3 p. 27). Om Philomena for Philomela se Ducange. Et Skrift af Chretien de Troyes med Titel: Philomena er en Gengivelse af Fortaellingen om Philomela i Ovids Metamorfoser. (Chretien de Troyes: Philomena, edition critique avec introduction par C. de Boer Paris 1909.) To middelalderlige ret kendte religiose Digte baerer Navnet Philomena. 2) Ny kgl. Saml. 275 a 4*o, saec. XIII. Et Par af de komputistiske Tavler i dette Haandskrift gaelder Aarene 1292—1295. En Ejer af Haandskriftet nsevner i Noterne paa Kalenderbladene Aar 1290 og 1295. — Cod. Canonic. 161, ssec. XIII. (Catalogi codicum mss. bibliothecse Bodleianas Pars 111 codices Graecos et Latinos Ganonicianos complectens. Confecit Coxe). — Cod. lat. Monac. 14401: „— inventum et completum anno dOmini 12901 (!) in ultima die Julii — — per magistrum Petrum de Dacia, dictum Philomenam." — I et fransk Haandskrift fra 1303 findes: ,La lettre a savoir le vrai cours de la lune par le qualendrier mestre. Pierre de Dace, dit Rosignol." Bibliotekskatalogens Udgiver siger om dette Stykke: ,Cc calendrier lunaire dont le jour et les heures commencent a minuit court depuis Fan 1292 jusqu'a I'annee 1653." (Maillet: Descrip- tion, notices et extraits des mss. de la bibl. publique de Rennes p. 113). Jfr. Trithemius om Petrus de Dacia: Claruit temporibus Alberti imperatoris anno domini 1300. Side 255
368 4to [sæc. «XIV] i Erfurt som „magister Petrus Ptiilomena,canonicus Rolkendensis" {!), i God. lat. MonaC; 11067 [sæc. XV] som „bonus compotista in villa Parisiensi";men udover de Oplysninger, Haandskrifterne giver,er der ikke meget at bygge paa. I PariseruniversitetetsAkter fra det 13de Aarhundrede finder man lige saa lidt Matematikerens Navn, som noget andet dansk Navn, om end vi fra danske Kilder kender en ret stor Mængde Magistre og har spredte Efterretninger om adskilligeStudierejser fra denne Tid. Først med 1333 begynderLiber procuratorum nationis Anglicanæ og dermedfyldigere Kundskab om Nordboernes Studier i Paris, I den tyske Nations Protokol i Bologna læses under Aaret 1292, det første Aar Nordboer optoges i Nationen: Item dominus
Petrus de Dacia XII sol. Item dominus
Petrus de Dacia VI sol. men om vor Matematiker gemmer sig bag en af disse Poster, kan ikke afgøres1). Heller ikke kan man med Sikkerhed identificere Petrus de Dacia med nogen af Roskilde-Kirkens Mænd. Der synes at have dannet sig en Art Tradition om, at det pyntelige Matematikhaandskrift Ny kgl. Saml. 275 a 4to har tilhørt Petrus de Dacia. Et af Petrus de Dacia's Arbejder findes ganske vist i Manuskriptet (se Registret 81. 84', hvor tilsidst forekommer: „Calendariummagistri p. de dacia," og paagældende Stykke i 1) Friedlånder eit Malagola: Acta nationis Germanicæ universitatis Bononiensis]! 40. Side 256
Texten 81. 78'—84)x), men intet siger, at„den bekendte Matematiker har ejet Bogen. Derimod har vistnok alleredei Petrus de Dacia's Dage en Landsmand af ham haft den, hvilket fremgaar af Tilføjelserne i Kalenderen. I Kalenderen, der oprindelig (manu prima, sæc. XIII) havde en ganske almindelig, farveløs Karakter, er nemlig endnu i det 13de Aarhundrede gjort Tilføjelser (manu secunda), der forvandlede den til en Kalender for den engelske Nation ved Pariseruniversitetet, en Kalender af samme Art, som den, der findes i Bibi. nat. ms. nouv. acq. lat 535 81. 7—12, sæc. XIV2). Noterne om Forelæsningerog Ferier, om Rektorvalg, Aartider og Messer stemmer næsten i et og alt overens i de to Haandskrifter.Kalenderen iNy kgl. Saml. 275 a 4to4t0 maa fremdelessammenholdes med andre Kalendere fra Pariseruniversitetet,som Vallet de Viriville gengiver i Histoire de l'instruction publique (Paris 1849) p. 366—377. Med blegere Blæk og med en noget større Haand (manu tertia) er skrevet under 7. Januar, 25. Juni og 10. Juli: „Kanuti ducis", „translatio Kanuti ducis", „Kanutiregis". Det første Helgennavn er skrevet over en Rasur; af den ældre Optegnelse (manu secunda) skimteskun Slutningen af Ordet: ordinarie. „Translatio 1) Jfr. hermed Ms. 20 i College of arms, som Dr. Bjørnbo har ladet fotografere og givet til kgl. Bibliotek. Jeg skylder Dr. Bjørnbo Tak for at have vist mig denne Reproduktion af Haandskriftet, som jeg før kun kendte fra Hardys Katalog. Jfr. fremdeles Cod. Rawlinson C 117 i Bodleyan, Ms. i Rouen 985 (Catalogue des mss. des bibl. publiques des departements I p. 249. Bvo Udg.), Ms. i Lyon 1649 (Cat. des mss. des bibl. publ. des dép. XXX p. 511 8™ Udg.), Ms. i Bern 524 (EnestrSm i Ofversigt af kgl. Vetenskaps- Akademi ens fSrhandlingar 1885 No. 3 p. 22). 2) Chatelain et Denifle: Auclarium chartularii universitatis Parisiensis I sp. 1—12. Side 257
beati Lucii pape" i Margin udfor 25. August skyldes samme Haand, som skrev de danske Mindedage, og dét gælder vel ogsaa „Lucii pape* under 4. Marts, skønt Skrifttrækkene ikke tydeligt viser det. Imidlertid siger disse Noter os, at en dansk Mand og en Mand fra RoskildeStift har haft Bogen i Hænde; det er sikkert ogsaa en dansk Ejer, som har skrevet Optegnelsen oppe i Hjørnet 81. 79': „Anno domini M° GC° nonagesimo quarto nonas Marcii die sancti Lueii« og under 17 April: „Anno domini 1295 obiit Matheus Grac, cujus anima requiescat in pace." Vi har endnu et Matematikhaandskrift fra det 13. Aarhundrede, der har tilhørt en Roskildeklerk, nemlig et Manuskript i Stockholm kgl. Bibliotek, beskrevet som Nr. 12 i Stephens: Forteckning Qfver de fornåmsta brittiska och fransyska handskrifterna uti kgl. Bibi. i Stockholm og registreret for Kommissionen for Registrering af litterære Kilder til dansk Historie i Udlandet (1910). Haandskriftet røber sin Ejermands Hjemstavn ved Helgennavne i Kalender og Gisio Janus som Knud Hertug (2 Gange), Lucius (2 Gange), Abbed Vilhelm, Botulf: Knud Konge, Keld etc., ved Tilskriften under 13. Juni, „festum reliquiarum Rosk.", og ved Randnoten: „Roskildis 4graduum 12minutorum et 10 secundorum* 81. 67 i Afhandlingen om Kvadrantenx). ' 1) I Kalenderen under 17. Marts laeses: ,Hie incepi" o: Deri Dag blev jeg Doktor. Noter ved 7. April og 4. Juli nsevner Aarene 1300 og 1290. Haandskriftet findes i fotografisk Gengivelse paa kgl. Bibliotek. Man trseffer i det hele ikke saa sjseldent rundt om i Bibliotekerne Boger, som har tilh.ort Nordboer, der studerede ved fremmede Universteter, Optegnelser efter Forelaesninger, storre og mindre Vaerker, de har afskrevet og fuldendt i en sildig Nattetime, Boger, som rige Studenter har ladet kopiere til eget Brug, og Boger, afskrevne af fattige Studenter, der vilde tjene til Livets Ophold: Exempelvis kan nsevnes folgende Codices: ... Upsala ÜB. Cod. C 613 81. 150': nDisputata per magistrum Benardum Vissel. Incipit liber septimus cum sequentibus, ■ ..;■, disputatus- per magistrum Henricum van der Werder in studio Rostokensi per Petrum Karoli de Halmstadis collectus/ 81. 361: jFinitus per Pel rum Karoli de . ; Halmstadis."- ! , .•Strengnas Stiftsbibliotek. flDisputata fuit hec notabilis in sua materia questio per excellentissimum utriusque juris doc■■'■' • torem dominum Petrum de Ancharano legentem Bononie a. d. 1398. Et sub eo publice respondit dominus Landus .. de Malavoltis de Senis, juvenis magne Industrie et virtutis. Scripta fuit hec disputatio et completa per me Conradum Roggo de regno Gothorum inclito circa finem mei „/ studii anno 1460 die 13. Qctobris in hora secunda noctis lucernula mea ,oleo pendente semiplena, in almo studio Periisino — —". (Aminson: Bibliotheca templi cathedralis Strengnesensis Suppl. IV.) Strengnas Stiftsbibliothek. I Margin 81. 91 i vedkommende Codex har Konrad Rogge skrevet: nHic pro me scribere .i •-■-' incepit et in hoc sexto libro lectionem continuare dominus Johannes Socrer tempore quo Florenciam me contuli celeberrinium sancti Johannis baptiste festum videndi gracia videlicet a. d. 1460 de mense Junii. Et in reditu ad Perusium : dum iter agerem per civitatem Senarum " (Ib. XXIIII). , Strengnas Stiftsbibliotek. MagniSiggonis Hoik ps. Et sic est finis clementinarum pro quo deus ipsiusque mater Maria sint benedicti in secula seculorum Amen. Anno ■ -„; domini 1437 die nona mensis Januarii hora tertia vel fjjjj quasi post prandium in curia Johannis Horeuesche Gripwoldis per manus Johannis Frost, clerici Roskil; !• 'd en sis" (Ib. XXII). Strengnas Stiftsbibliotek. nLiber domini Magni Hoik, canonici Strengenensis Scripsit Johannes Frost clericus Roskildensis anno 1437." (Ib. XXIII). Erfurt U B. Cod. Amplon.. 185 fol. BHunc librum legavit rnagistris de Porta celi venerabilis magister Andreas de Vibergia Dacus, cujus anima in pace requiescat." (Schum: Beschreibendes Verzeichniss.) Erfurt ÜB. God. Amplon 20 4to 81. 158: BExpliciunt omnes libri logicales quos scripsit frater AlbertusWysbycensis a. d. M° GG° LXXXIII0." Paa Bindet med noget yngre Haand: liber committatur fratri Brodhero > Parvo ordinis Predicatorum, qui assignatus est Lundis ad studium pro conventu Sleswicensi, ut eidem cum peri erit mittatur." (Ib.) Erfurt U B. God. Amplon 67 Bvo ,Expl. tract, logice fr. Willialmi Okkam — — — divisus in 3 partes, et unaqueque pars est distincta per capitula, quam (!) scripsit fr. Arno Petri de custodia Norwegie in "Wysbi a. d. M° CCC° XXXIX0 • (Ib). Oxford Corpus Ghristi Coll. Cod. 227: „Expliciunt questiones doctoris subtilis super secundo et tertio de anima, Oxonie scripte per fratrem Petrum Pauli de Nycopia; Lord Jhesu mercy." (Cat. codd. mss. qui in collegiis aulisque Oxoniensibus hodie adservantur. Edidit H. Coxe. — A.; G. Little: The grey friars in Oxford 268.) Miinchen Statsbibliotek. Cod. lat. 8997: 9Anno domini 1422 secunda feria ante festum Marci scripta partim per me fratrem Ericum Olavi de proyincia Dacie ordinis minoris —■—." Munster U B. Cod. 31. „Explicit postilla haec per manus Augusti de Dacia" (Ghirographorum in regia bibliotheca Paulina Monasteriensi catalogus. Edidit J. Stander). Side 258
■ .;■■; En Oversigt over Rækken af Petrus de Dacia's Srnaaskrifter tør jeg ikke give, thi dertil kræves Fagkundskabog , indgaaende Kendskab , til de paagældende Manuskripter. Enestrom havde Fortjeneste af først at søge i Udlandet efter vor Matematiker, men han byggedemest paa Bibliotekskataloger, som langt fra er fyldestgørende. - Det fremmer da ikke Sagen principielt og Side 259
er kun en
Håandsrækning for fremtidige Undersøgere, British Museum Additional Ms. 35317, sæc. XV, indeholder Marie Tider paa Latin og dertil „Tabula maestriPetri de Dacia ad sciendum in quo signo sit luna et in quo gradu illius signi* (Gat. of additions). — CambridgeUniversity Dd VI 29, sæc. XV, indeholder forskelligtastronomisk og medicinsk Sto£ deriblandt „Tabula Side 260
Petri de Dacia." (J. Orchard Halliwell: The manuscript rarities of the university of Cambridge 48.) —St. Marco Venedig Cl. VIII cod. XVIII indeholder bl. andet et Arbejde,der afsluttes med Ordene: „Explicit compotus metricusmanualis secundum Gerlandum cum declaratione magistri Petri de Dacia, copiatus per me magistrum Nicolaumde Ripis, Venetiis (?) 1494." (H. Schiick: Bibi. och litt. anteckn. 123.) — Bibliothéque de Pécole des chartes 1907 p. 26: Nouvelles acquisitions du departementdes mss. Nr. 1893 81. 7': „Tabulæ Gerlandi et Petri Daci.« — Bibliotekskataloger og andre Optegnelser om Bøger i Middelalderen bør ikke lades uænsede. I Følge Bibliotekskatalogen fra Syon havde dette Birgitinerkloster: „Tabula magistri Petri de Dacia de medio motu lune" (Mary Bateson: Catalogue of the library of Syon monastery 11). Mon Arbejder af Petrus de Dacia gemmer sig under de i danske Testamenter nævnte Bøger: „Compotus cum annexis" og „massa compoti cum aliis declarationibus tabularum et scriptum super computum manualem et algorismum«, skænkede henholdsvis til Læreren ved Ribe og Lund Domskole i det 14. Aarhundrede (Erslev: Testamenter fra Danmarks Middelalder 75, 123)? Endnu er at omtale Simon de Dacia, nævnt i Dr. Amplonius Ratincks Katalog fra Aar 1412, hvis da ikke Noten: „Egregium commentumSymonisDaci super compotumecclesiasticum" rummer en Misforstaaelse *); — 1) W. Schum: Beschreibendes Verzeichniss der Amplonianischen Handschriften-Sammlung zu Erfurt 798. Schum har ikke kunnet genkende nævnte Værk blandt den nuværende Haandskriftbestand. Side 261
fremdeles Magister Petrus de Dacia, af hvem der findes en eller flere Prædikener i Worcester Kathedralbibliotek,medens Prædikenstof af Magister Petrus de Dacia — maaske den samme som nysnævnte — fordum fandtes blandt Dronning Christinas Haandskrifter i Vatikanet,men senere forgæves er søgt af Enestrom1); — endelig Magister Johannes de Dacia, der har sysletmed filosofisk og grammatisk Arbejde. Et Haandskrifti Troyes indeholder „Magistri Johannis Daci summulade modis significandi"2), sandsynligvis det samme Værk, der i et Manuskript i Briigge benævnes „summa grammaticalis" og dér tidsfæstes til 1280. I Briiggehaandskriftetfinder man tillige „philosophia magistri Johannis Daci3)." 1) Catalogue of manuscripts, preserved in the chapter library of Worcester cathedral, compiled by Floyer, edited by Hamilton (1906) Ms. F. 5. [ssjc. XIV]. Montfaucon: Bibliotheca bibl. mss. nova I 48: Sermones de tempore incerti auctoris. Item quasdam ad usum prsedicatorum inter quae habentur nonnulla S. Thomse ac magistri Petri de Dacia, fr. Leodgarii etc. — Ofversigt 1885 Nr. 3 p. 26, Nr. 8 p. 68. 2) Catalogue des bibl. publiques des departements II p. 821 No. 2006. 4-to Udg. 3) P. J. Laude: Catalogue des mss. de la bibl. publique de Bruges p. 472 Nr. 539. Oplysningerne om Haandskriftet er ikke meget overskuelige, men gengives her, soru de staar i Katalogen: Philosophia et summa grammaticalis magistri Johannis de Dacia. Item commentum super minus volumen. Perg. 96 Blade, saec. XIII—XIV.- Incipit: ,Ut vult philosophus etc." Explicit philosophia magistri Johannis Daci et — — incipit sua summa grammaticalis — — — „Data autem fuit hujus summa anno domini MGC octogesimo". In fine voluminis: nEt necesse est esse sillogismum extruncatum." — En Magister Johannes Dacus er nsevnt i St. Genevieve Abbediets Nekrologium under 5. Oktober: magister Johannes Dacus, qui dedit nobis Avicennam cum quibusdam aliis libris medicinalibus ad valorem 40 libr. par., canonicus noster ad succurrendum". Benediktinerne henfører denne Mand til Slutningen af det 13. Aarhundrede. (A. Molmier: Les. obituaires de la province de Sens I 511. — Gallia Christiana VII 743). I St. Victors Nekrologium fra det 15. Aarhundrede er under 22. Januar anført en Aartid for „magister Johannes Danus", som døde i St. Victor, men det er ikke muligt at afgøre, fra hvad Tid Noten oprindelig stammer. (A. Molinier: Les obituaires I 538.) Side 262
Det er ikke troligt, at de ovenfor omtalte Arbejder, Matematikeren Petrus de Dacia's undtagne'), betyder noget i Fagvidenskabernes almindelige Historie, men for nordisk Lærdomshistorie og Kundskaben om Studier i fremmede Lande kan de have nogen Værdi; de kan hjælpe til at klargøre, hvorledes Norden har staaet i den europæiske Kulturudvikling, besvare Spørgsmaai om, hvad der er modtaget, og hvad der er ydet. Det almindelige Indtryk fra vor yngre Middelalder er vel Indtrykket af stærk Receptivitet og, med en enkelt Undtagelse, mærkelig ringe Evne til selvstændig Ydelse; samtidig med at man ivrigt tilegnede sig europæisk Kultur i det mindste i dens hævdvundne og almindeligere Former, syntes Driften til mere energisk aandeligt Arbejde at være tabt. De spredte Biblioteksnoter, som her er givne, kan naturligvis ikke ændre den gamle Opfattelse, men de skulde tilskynde til ny Forsken, at Bedømmelsen af vor middelalderlige Kultur kom til at hvile paa bredere Grundlag og fik solid Videns finere Nuancer. 1) Dr. A. A. Bjørnbos Udtalelse. |