Historisk Tidsskrift, Bind 8. række, 3 (1910 - 1912) 1
Meddelelse om et Psalterium, som fordum var i norsk Eje.
Af
Ellen Jørgensen
1 Berlins Kobberstiksamling findes under Signaturen 78 A 8 et Psalterium, som rundt om i Kalenderen og paa Bogens sidste Blad har Optegnelser fra det 13de og 14de Aarhundrede, der ikke blot viser, at Haandskriftet paa den Tid var i Norden og i den norske Kongeslægts Eje, men i sig selv har historisk Værd, idet de giver os norske Kongers og Ærkebiskoppers Dødsdage tillige med andre historiske Data i gammel Overlevering og,, som det synes, fra god Kilde; vi skal senere se, at der er Sandsynlighed for, at Bogen har tilhørt Margrete Skulesdatter, Kong Haakon Haakonsøns Hustru, og at de ældste Optegnelser kan stamme fra hende eller fra den Mand, der førte Pennen for hende.
Det vil være nødvendigt til en Begyndelse at sige nogle Ord om Haandskriftet, dets Tekst og Udsmykningl). Bogens Materiale er Pergament, den har 158 Blade, der maaler 29 x 19,5 cm. Teksten, som er ordnet i to Spalter,er skrevet i den store faste Minuskel, der saa ofte
1) Haandskriftet er nævnt i Forbigaaende af Strzygowski (Iconographie der Taufe Christi) og Haseloff (Eine thuringisch-såchsische Malerschule des 13. Jahrhunderts).
ses i det 13de
Aarhundredes prydelige Bøger, specielt i
Pragtpsalterieme; Miniaturer, større og mindre
Initialer
i stort Tal smykker Bogen.
I Korthed er
Teksten folgende:
81. V—7 Kalender.
81. 7'—8
Komputistisk Stof.
81. 14'—128
Davids Salmer.
81. 128—136'
Gantica, der i Psalterierne sædvanlig
følger efter
Davids Salmer og slutter med canticum s.
Symeonis:
Nunc dimittis.
81. 136'—137 Gloria in excelsis, Alfabetet, Pater noster, Symbolum 12 apostolorum (o: Trosbekendelsen, hvis enkelte Artikler lægges Apostlene i Munden en for en).
81. 137'
Quicunque vult.
81. 139 Litaniet.
81. 141'—142'
Orationes (en Række gamle Bønner,
der jævnlig
optages i Psalterierne).
81. 143—158'
Gursus s. Marie (o: Jomfru Marie
Tider).
Bogens Miniaturer røber kun ringe Kunst; de staar langt under Billederne i andre Psalterier, som har været i nordisk Besiddelse i det 13. Aarhundrede, GI. kgl. Saml. 1606 4to4t0 og Thott 143 fol. i det kgl. Bibliotek i København og Egerton 2652 i British Museum; men den tunge Stil i Berlinermanuskriptet, de svære Konturer, den fremherskende grønne og brune Farve giver Billederneen egen Karakter, der gør, at man husker dem og vil genkende dem blandt mange; vi finder- i Haandskriftetforuden Kalenderbladenes Dyrekredsfremstillinger og Maanedsbeskæftigelsesbilleder (81. V—7)V—7) 14 Billeder med ny testamentelige Emner altid to og to paa en tværdeltSide
deltSide(81. B'—14)1), endelig Initialer til Salmerne „Beatus vir", „Dommus illuminatio mea*, „Dixi custodiam*,„Quid gloriaris", „Dixit insipiens«, „Salvum me fac", „Exultate«, „Cantate", „Domine, exaudi", „Dixit dommus". Medens en nærmere Billedbeskrivelse maa falde uden for denne Meddelelses Ramme, vil det være nødvendigt at fæste Opmærksomheden ved Initialet til Ps. 101: „Domme, exaudi orationem meam", der her er gengivet Side 222. Vi lægger Mærke til de tre Skikkelserforan den velsignende Ghristus: Dronningen, Kongenog den tredje unge Person, — og erindrer, at man undertiden i middelalderlige Psalterier i Initialet til Ps. 101 ser Bogens Ejer eller Ejerinde i Bøn2).
Foreløbig maa dog Spørgsmaalet om, hvem der ejede Haandskriftet, træde tilbage for Proveniensundersøgelsen,og i denne Sag er da at sige, at.saavel Miniaturerne(Initialernes Billedskema og MaanedsbeskæftigelsesbilledernesMotiver) som Kalender og Litani med deresengelske Helgennavne henviser Bogen til England3),
1) 81. 8' Bebudelsen. Fødselen — 81. 9' Englene hos Hyrderne. De hellige tre Konger. — 81. 10' Fremstillingen i Templet. Ghristi Daab. — 81. 11' Fristelsen. Lazari Opvækkelse. — 81. 12 Indtoget. Fodvasken. — 81. 13' Nadveren. Christus gribes i Gethsemane Have. — 81. 14 Korsfæstelsen. Korsnedtagelsen.
2) A. Goldschmidt: Der Albanipsalter in Hildesheim 21.
3) Berlinerpsalterens Initialbilleder, sammenlignede med Initialscener i en Række Manuskripter i British Museum. Jfr. Goldschmidt: Der Albanipsalter. — Psalterens Maanedsbeskæftigelsesbilleder, sammenlignede med Manuskripter i British Museum og med Clm 835 i Miinchen. — I Kalenderen nævnes Ealphege, Dunstan, Augustin, Osgitha, Nectan, Alban, Swithun, Kenelm, Oswald, Fretheswitha, Eadmund, Birinus, Thomas. I Litaniet forekommer Thomas, Alban, Oswald, Kenelm, Eadmund, Augustin, Swithun, Dunstan, Guthbert, Birinus og Sativola. — Strzygowski omtaler med et Ord eller to Berlinerpsalteren under Kapitlet: „Die deutsche Kunst: das 13. Jahr- hundert (Iconographie der Taufe Ghristi 51); Haseloff (Eine thuringisch-såchsische Malerschule 113) tvivler om Haandskriftets tyske Herkomst: „Letztere ist wieder ganz rohe Arbeit, iiberdies wohl nicht deutschen Ursprunges (englisch?)".
God. Berol. 78 A 8 81. 931.
derom kan der
ikke herske Tvivl, hvorimod det vil have
sin
Vanskelighed nærmere at stedfæste Haandskriftel
inden for Englands Grænser. I det 13de Aarhundredes
Psaltere,
skrevne til Brug for fyrstelige og adelige Slægter,vil
Kalender og Litani ofte have en almindelig,
ganske farveløs, for ikke at sige vilkaarlig Karakterx), og jeg tør ikke efter megen Prøvelse af dette Stof drage nogen bestemt Slutning med Hensyn til Berlinerpsalterensnærmere Stedfæstelse2).
Bedre og sikrere Materiale synes de ejendommelige grove Miniaturer at byde, og det træffer sig saalédes, at der i British Museum findes et Psalterium fra det 13de Aarhundrede (Lansdowne 420) med Miniaturer af ganske samme Karakter. Vi møder her i Fremstillingerne af de forskellige Arbejder gennem Aarets Maaneder paafaldende Overensstemmelse i Enkeltheder, vi finder helt igennem samme svære Konturer, samme tunge Tegning og i nogen Maade samme Farvevalg. Lansdownemanuskriptet har en Kalender med bestemt Lokalpræg, der viser, at Psalteriet var skrevet til Brug for St. Paul's i London. Om Bogen var skrevet og smykket inden for denne Kirkes Mure, kan ikke siges, thi Bøgerne fra St. Paul's skal være splittede, og Kendskabet til engelske Skriveskoler i det 13de Aarhundrede, Studiet af engelsk Miniaturkunst er kun i sin Begyndelse. Hellere end at vove slet underbyggede Hypoteser maa vi nøjes med at pege paa den simple Kendsgerning, at Miniaturerne i def Psalterium, som i det 13de og 14de Aarhundrede var i norsk Eje, viser nært Slægtskab med et illumineret Manuskript, der hørte hjemme i St. Paul's i London.
1) Jfr. Haseloff4.
2) At forsøge nærmere Proveniensbestemmelse paa Grundlag af Cursus s. Marie, der ikke lød fuldstændigt ens i de forskellige Stifter, kunde have metodisk Interesse, men jeg har ikke prøvet den Vej, da det nødvendige Stof ikke staar til Raadighed (jfr. The Prymer or Lay-Folk's Prayerbook edited by H. Littlehales 1895. Introduction by Edm. Bishop 1897). .
Vi [kommer nu til
de Noter, der til forskellig Tii
indførtes i
Manuskriptet — dels nekrologiske Noter
Kalenderen,
dels et Par Indskrifter paa Bogens sidsti
God. Berol. 78 A S RI. 5.
Blad. Der findes ialt 31 Dødsnoter under Kalenderens forskellige Datoer; de fleste hidrører fra en og samme Haand, der ved det 13de Aarhundredes Midte har skrevetdem i Margin til venstre for Kalenderkolonnen, altsaai ydre Margin paa alle Versosider, i indre Marsrin
paa alle Rectosider. Som en Følge af at Psalteriets Blade er blevne beskaarne, er Noterne paa Versosiderne mutilerede, hvilket dog ikke volder nogen Vanskelighed med Hensyn til Tolkningen. Fem Dødsnoter hidrører fra yngre Hænder eller een yngre Haand, de stammer i hvert Fald alle fra samme Tid (det 14de Aarhundrede), og fælles Skrifttræk forener dem med Konsekrationsbønnen81. 158', i hvilken der bedes for Kong Haakons og Hertuginde Ingeborgs Sjæle („pro anima Haquini regiset pro anima patris mei et matris mee I. dueisse"). Fra samme Tid er atter Noten under Konsekrationsbønnen,Bogens sidste Optegnelse, der viser, at HaandskriftetAar 1362 var i Tyskland og ikke mere i nordisk Besiddelse.
De nekrologiske
Noter paa Kalendersiderne (81. I'—7)
og
Optegnelserne 81. 158' er disse1):
81. I'. */i
[Obitus H] aconis regis, filii S. regis2).
20/i
[Obitus H] aconis comitis3).
22/i Obiit dominus
Benedictus nobilis regis Svecihe(!)
26/i [Obitus A]
ugwstini a.rchiepiscop'i4').
81. 2. 4/2 Obitus
Ingonis regis, filii Haraldi regis5).
hh Obitus
Guthormi archiepiscopi6).
1) Noterne er gengivne diplomatarisk; kun har jeg søgt at gennemføre en vis Gonsequens i Anvendelsen af store og smaa Bogstaver, som i Haandskriftet bruges uden Plan.
2) Haakon Sverresøn f 1203 (Munch: Det norske Folks Historie I d 460).
3) Jarl Haakon Galen f1214; Jarlens Dødsdag nævnes ikke (Munch I d 557).
4) Ærkebiskop Eystein f 1188 (Storm: Monumenta 189).
5) Inge, Harald Gilles Søn, f 1161 (Munch I c 906).
6) Ærkebiskop Guttorm f 1224; det islandske Nekrologium SRD. II 502 har Datoen 6. Februar (Munch I d 667).
25/a Obitus Johawwis
avchiepiscopi1).
81. 2. 9/3
[Obitus Su] eri regis2).
24/3 [Obitus Si] gwardi
regis, 3ovsa\a.sigurdss).
81. 3. 7/4 Obitus
Thores erikib«swps4).
33/.i Obitus Ingonis regis
B.5).
SOU Ob\tus Haquini illustris regis junioris
Norwegie6).
81. 3'. 2/r>
[Obitus Er] ici archiepesco^i7).
38/5 [Obitus Scu]
lonis comib's8).
81. 4. 16/ c
Obitus Magni reg[is]9).
17/e Obitws illustnssime
Ingiborge ducis[se] Swceuorum(\
)10).
1) Ærkebiskop Jon jllbl; det islandskeNekrologium har Datoen 24. Februar (Munch I c 878).
2) Sverre f 1202 (Munch Id 389).
3) Sigurd Jorsalfare f 1130; i det islandske Nekrologium er Dødsdagen 26. Marts (Munch Ic 711). Textens Forkortelse er tydet af Dr. Kr. Kålund.
4) Ærkebiskop Thore II f 1230 (Storm: Monumenta 190).
5) Inge Baardsøn f 1217 (Munch I d 572).
6) Haakon V f 1319. Hans Dødsdag angives i andre Kilder at være den 8. Maj (Munch I f 641).
7) Ærkebiskop Erik f 1213 (Munch I d 558). I Nekrologiet fra St. Victor læses under 3. Maj: Anniversarium sollempne venerabilis memorie domini Henrici, Norwegiensis archiepiscopi canonici nostri professi de cujus beneficio habuimus GC libras.
8) Hertug Skule døde den 24. Maj 1240 efter Haakon Haakonsøns Saga. (Norges Kongesagaer, oversatte af Munch II 388 —389.)
9) Magnus Erlingsøn f 1184 (Munch I d 175).
10) Hertuginde Ingeborg, som lever meget tilbagetrukket i 1350erne (et Par Gange giver hun Gaver til Klostre, og et Par Gange nævnes hendes Navn i Dokumenter), udsteder den 28. Juni 1360 en Kvittering for et Fogedregnskab, og derefter er der Tavshed om hendes Navn; man har da formodet, at hun er gaaet bort ved denne Tid. Efter Optegnelsen her i Datterens Psalterium synes hun at være død den 17. Juni 1361. (Munch II a 859. Suhm: Historie af Danmark XIII 413.)
19/6 Qbitus
Erlingi co[mitis] 1).
81. 4'. 7/t [Obitus
Ha] conis regis, [fil]ii Sigwardir^'s2).
81. 5. 8/s Obitus
Therrici ar[chi]pn'oris3).
10/8 Obiit illustris
Ericus rex Danoram4).
11 /s Obitus Guthormi regis,
Eirici c[omitisj 5).
21/s Obitus Augi^stini re[gis],
filii Magni6).
23/s Obitus Magni reg[is]
bserfoetz7).
30/s Obitus Augwstini r[egis], filii
Haral[ldi] 8).
1) Erling Skakke f 1179 (Munch I d 103).
2) Haakon Sigurdson Herdebred faldt i Slaget ved Sekken 1162 en Sondag. Maanedsdagen angives ikke, rimeligvis var det Maj eller Juni. Saaledes Munch I c 915. I Anledning af den i Psalteren givne Dato 7. Juli bor bemasrkes, at den 7. Juli i Aaret 1162 faldt paa en Lordag.
3) Thore I f 1214 (Munch I d 558). Jfr. norsk historisk Tidsskrift 3. 3. 405. Ogsaa Nekrologiet fra St. Victor nsevner den 8. August som Thores Dodsdag. Der er ingen Tvivi om Lsesemaaden: archiprior, ej heller om, at archiprior maa vaere identisk med archiepiscopus, men Ordet er enestaaende i den Betydning. I Absalons Testamente finder man Titlen: archipraesul.
4) Erik Plovpenning f 1250. Psalteriets Ejerinde ved det 14de Aarhundredes Midte mindedes saaledes ikke blot sin Moder, Hertuginde Ingeborg, og sin Morfader, Haakon V, men ogsaa Haakon V's Morfader, Kong Erik af Danmark, som i det 13de Aarhundredes Slutning og i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede havde en vis Navnkundighed, idet han betragtedes som Helgen og Martyr.
5) Kong Guttorm f 1204 (Munch Id. 470). — Formodentlig Erik Jarl, Sigurd Munds Son, f 1190. Hans Dodsdag synes ikke at vaere kendt fra andre Kilder (Munch I d 221).
6) Eystein, Magnus Barfods Son, f 1122. Der er Usikkerhed med Hensyn til Eystein Magnussons Dodsdag, snart nasvnes den 29. August, snart den 21. August (Munch I c 663).
7) Magnus Barfod f 1103. Andre Kilder angiver den 24. August som Dodsdag (Munch I c 551—552).
8) Eystein, Harald Gilles Son, -ftt&l. Snart naevnes den 21. August, snart den 29. August som Dodsdagen; jfr. Note 6. (Munch I c 663, 889.)
81. s'. 13/g
Obiit dominus Karulus, quondam Sigtrugi filius, nobilis
miles Swecie.
23/o [Obitus OJlawi vegis bowda,
[filjii Haralldi
regis1).
81. 6. °/io
Obitus SLYchiepiscopi Petri2).
25/io Obitus Magni
regis gocfa, filii beati Olawi3).
81. 6'. 13/u [Obitus]
Magni regis, filii Sigwardi vegis4).
81. 7. 14/i2
Obitus Haralldi regis, filii Magni5).
22/i2 Obitus
Olavi reg*s lilii (!) Magni berfo[tar]6).
81. 158'. [S]uscipere digneris, saneta. tnnitas, hos psalmos consecratos quos ego misera et peccatrix cupio decantare in honore nominis tui et in honore sande Marie virginis et omnium sanctorum tnorum pro me misera peccatrice et pro anima Haquini regis et pro anima patris mei et matris mee I. ducisse et pro animabws fratrum meorum et sororum mearum et consanguineorum meorum. Suscipe, demens et misericors deus, hane oblationem psalmorum, quam ego peccatrix tibi humiliter offero, et quicquid aures tue pietatis pulsavero, michi misericorditer concede. Tu enim corda omnium nosti, tu scis quid michi expediat. Concede ergo ut hec oblatio psalmorum ad salutem tam corporis quam anime proficiawt, propinquisqwe meis vi vis prosint ad veniam et defunctis ad requiem sempiternam. Amen7).
1) I Følge andre Kilder døde Olaf Kyrre den 22. September (Munch I c 457).
2) Ærkebiskop Peter f 1226. (Storm: Monumenta 189.)
3) Magnus den Gode f 1047 (Munch I c 158).
4) Efter Sagaen skulde den 12. November 1139 være Dagen for Magnus den Blindes Død (Munch I c 793-794).
5) Harald Gille fH36 (Munch I c 777).
6) Oluf, Magnus Barfods Søn, f 1115 (Munch I c 658).
7) Konsekrationsbønner af denne Art i faste Formler findes ofte i Psalterierne. I British Museum Additional Ms. 21927 81. 12' læses: „Oratio ante psalmos. Suscipere dignare, domine deus omnipotens, hos psalmos consecratos quos ego indignus peccator decantare cupio in honore nominis tui " etc. I British Museum Harleyan Ms. 5309 81. 1': „Recitante psalterium. Suscipere dignare, domine sancte pater omnipotens eterne deus, hos psalmos consecratos et has orationes quas ego indignus famulus tuus et peccator decantare cupio in honore nominis tui — —" etc. I Kobenhavn kgl. Bibliotek Thott 143 fol. 81. 13' er folgende Konsekrationsbon: digneris, sancta trinitas, hos psalmos consecratos quas ego miserima atque peccatrix cupio decantare in honore nominis tui et in honore sancte Marie virginis atque omnium sanctorum tuorum pro me misera peccatrice atque pro anima patris mei atque matris mee atque pro anima Byrgeri ducis atque pro animabus fratrum meorum atque sororum mearum et omnium consanguineorum meorum atque omnium fratrum atque sororum atque familiarium ordinis nostri — —" etc. I Berlinerpsalteren lyder Konsekrationsbonnen i Hertuginde Ingeborgs Datters Navn. Den folgende Note, der reber, at Bogen er kommen til Tyskland, gor det mest sandsynligt, at denne Datter er Euphemia, gift med Albrecht af Mecklenburg; det synes mindre rimeligt, at Birgitta, Hertuginde Ingeborgs Datter i .SCgteskabet med Knud Porse, har ejet Psalteren; Birgitta Knudsdatter var gift med Stormanden Jon Haftorson i Korge. Konsekrationsbonnen er skreven efter den 17. Juni 1361, siden Bonnen lyder for Hertuginde Ingeborgs Sjsel.
Istum librum legavit dominus Hinricus de Itzendorpe, miles, religiosis in Christa virginibus in Buxtehuda sub annis Aomini millmmo CGCLXII0 in vigilia beate Marie virginis awnuwciaciowis in remedium sue anime1).
Dødsnoterne i Berlinerpsalteren giver ofte Datoer afvigende fra anden Overlevering, afvigende fra Sagaerne og fra allerede kendte Obituarer, men jeg har i de fleste Tilfælde indskrænket mig til at paapege Uoverensstemmelsenudenat forsøge et Valg mellem de forskellige Efterretninger. Obituarnoter kan lige saavel som andre historiske Optegnelser indeholde Fejl, ja var i ikke ringe Grad udsatte for Smaafejl og Forskydninger, hvad enten Noten indførtes snart efter Dødsfaldet, men Manden var
1) Det er ikke muligt at sige, hvorledes Psalteriet er kommet fra Hertuginde Ingeborgs Datter til Ridderen Hinricus de Itzendorpe, som jeg forgæves har søgt i nordiske og nordtyske Kilder. Den Landsby, efter hvilken Ridderen kaldes, ligger i Ostfriesland nær Kysten indenfor Norderney, mens Buxtehude ikke er langt fra Hamburg. Klosteret, som var grundlagt i det 12te Aarhundrede, laa i Verden Stift og beboedes af Benediktinerinder. (Scbleswig H. L. Regesten I p. 107 Nr. 204. — H. Hoogeweg: Verzeichniss der Stifter und Kloster Niedersachsens vor der Reformation 23—24.) Ligesaalidt ved man, i P'olge Professor Springers Udtalelse, ad hvad Vej Haandskriftet er naaet fra Buxtehude til Kobberstikkabinettet paa Musaeumsoen.
død fjernt fra det Sted, hvor hans Død optegnedes, eller Dødsnoten ikke var samtidig, men ene given ved mundtlig Tradition eller overført fra et Kalendarium til et andet. Exempelvis finder man i Lund Domkirkes Mindebog Roskildebispen Peder Jakobsøns Død under 20. Maj, men i Egerton Ms. 2652 i British Museum, en Psalter, der indeholder mange Obituarnoter vedrørende Jakob Sunesøns Slægt og Folkungeætten, er den 18. Maj hans Dødsdag1). Ærkebisp Eskil mindedes i Lund den 6. September, men i Abbaye de Saint Pére-en-Vallée den 7. September2). I Følge Ribenekrologiet er Magister Nicolaus Rufus død den 10. Maj, hvorimod hans Aartid i St. Geneviéve holdtes den 11. Maj; men hertil er rigtignokatbemærke, at Aartider fastsættes med megen Vilkaarlighed, og at Kirker og Klostre undertiden ordnedeObituarnoterneefter et eget System, saaledes som Løgum Kloster, der i det mindste i det sent middelalderligeNekrologium(AM. 868 4to)4t0) har samlet en Del fremmede fyrstelige Navne under Kalendæ, Nonæ og Idus i forskellige Maaneder; blandt disse findes ved 1. Januar „Philippus comes", det er utvivlsomt Birger Jarls Søn Philip Jarl, som døde i Norge i Aaret 1200 — den 3. Januar, om vi holder os til Sagaen, — den 8. Januar,
1) Noten emu, som de fleste Noter i Egerton Ms. 2652, ulæselig, men er i sin Tid læst af Aug. W. Franks, hjulpen af Bond og E. M. Thompson. (Archæologia XLVI.)
2) Obituaires de la province de Sens II 194.
om vi skal tro
Noten i Egertonpsalteren, der, som ovenfornævnt,har
en Række Optegnelser orn FolkungeættensDødsdag
e1).
Dødsnoternes Kildeværdi vil for en stor Dgl bero paa deres Proveniens, og naar Berlinerpsalterens nekrologiske Optegnelser tør kræve Opmærksomhed fremfor de Obituarer af usikker Herkomst, som man hidtil har maattet bygge paa, er det, fordi Bogen har været i Sverreættens Eje vistnok gennem flere Slægtled.
Hertuginde Ingeborgs Datter — sandsynligvis Hertuginde Euphemia af Mecklenburg — har ved det 14de Aarhundredes Midte haft Psalteren, og efter Tidens Skik synes Bogen at være kommet til hende ved Arv, thi de Dødsnoter, der er skrevne ved Midten af det 13de Aarhundrede, kredser om Slægten, nævner dem, der i gammel Tid bar Kongenavn i Norge, taler om Sverres sejrende Æt og Birkebejnerne (Erik Jari, Jarl Haakon Galen), men tier om de Baglerkonger, som nys er døde. Kun een Mand af Sverreættens Modstandere har fundet Plads i Bogen nemlig Hertug Skule, og Noten om hans Død er den yngste af Dato blandt alle disse ældre Dødsnoter. Den Tanke slaar ned, at Bogen har tilhørt Skules Datter, Margrete, Haakon Haakonsøns Hustru, og Initialbilledet til Ps. 101 maa støtte denne Formodning, idet det lærer, at Bogen er gjort for en Dronning med hendes kongelige Husbond og unge Søn, thi saaledes tør man vel opfatte den unge Skikkelse i Billedets Baggrund 2).
1) Jfr. L. Weibull i H. T. 8. 2. 183. — A. Molinier: Les obituaires francais au moyen åge. Paris 1892. Kapitlet: Critique des obituaires.
2) Reinsættens Datter vilde vel gerne mindes Norges Ærkebisper, af hvilke de 7 første er indskrevne i Bogen, afsluttende med Ærkebiskop Thore 11. Saa meget følte Margrete sig knyttet til sin Slægts gamle Egn, at hun efter Kong Haakons Død drog til Fædrenegaarden Rein ved Trondhjem til det af Hertug Skule grundede Kloster, hvor hun levede sin sidste Tid (Norsk historisk Tidsskrift 3. 4. 228—229). — Det bør bemærkes, at Noten om Ærkebiskop Eystein ikke nævner ham som Helgen. Ærkebiskop Thore havde paa et Provinsconcilium i 1229 helgenkaaret Kirkens Forkæmper, Sverres gamle Fjende, men Henvendelsen til Kurien om at faa ham kanoniseret førte ikke til noget Resultat, sagtens paa Grund af Modstand fra Kongeslægtens Side (L. Daae: Norges Helgener 170 —176).
Berlinerpsalteren yder dog mere end nogle nekrologiskeNotitser. Bogen selv, en af de meget faa udlandskebilledsmykkede Bøger, der er bevaret fra Norge, har som saadan Interesse; den er ligesom Kongedatteren Christinas Psalter (GI. kgl. Saml. 1606 4to)4t0) et Vidnesbyrdom Kultur i Haakon Haakonsøns Hus, og den er tillige et Minde om Forbindelsen mellem England og Norge i denne Konges Tid, da Sendemænd gik frem og tilbage mellem Henry 111, Haakon Haakonsøn og Skule Jarl og bragte Gaver med, da engelske Klosterkolonier i Norge foranledigede Rejser, da Nordmænd paa videre Farter lagde Vejen om ad England, og mange Skibe for i Handelsfærd mellem Landene, hvorved en kulturel Paavirkning muliggjordes, hvis Spor Forskningen med Iver søger1). Og endnu eet. Eftersom den middelalderligeArkæologi
1) A. Bugge: Handelen mellem England og Norge indtil Begyndelsen af det 15. Aarhundrede. Norsk historisk Tidsskrift 3. 4 1. ff. — Diplomatarium Norvegicum XIX Nr. 112 ff. — H. G. Leach: The relations of the Norwegian with the English church. Proceedings of the American academy of arts and sciences XLIV Nr. 20. — H. Fett: Billedhuggerkunsten i Norge under Sverreaetten. Her vil vaere Lejlighed til at gore opmserksom paa nogle norske Noter i et Psalterium (British Museum Harleyan Ms. 745), der oprindelig var skrevet til Brug for Henry 111 (81. 162': Scripsit hunc librum Thomas de Langlei in usum Hen- rici tertii regis), og som i det 16de Aarhundredes Begyndelse og senere stadig befandtes i engelsk Eje efter de nekrologiske Optegnelsers Vidnesbyrd. I Kalenderen er imidlertid med en tung Haand vel fra det 13de Aarhundrede gjort folgende Tilfojelser: 9/i Pali primi heremitis. 10/i Britiue virginis. nU Leonis. nl4 Tiburtii et Valeriani m. 16/4 Magni ducis m. 4/s Alexandri pape et m. 15/s Sancti Halluardi martyris. 8/7 Sanctorum in selio. 29/7 Olaui regis et martiris. 4/i2 Barbare virginis. Under nls, 2/q og 26/g er fremdeles indfort Dodsnoter, af hvilke jeg kun med Sikkerhed lseser Slutningen af Optegnelsen, ved 2le: „— —er artit Petrs a Hertanesi." Ogsaa paa Bogens forste Blad er en norsk Indskrift.
derligeArkæologiog Kunsthistorie arbejder med stedse klarere Forstaaelse af det Sammenspil, der en Gang fandt Sted ikke blot mellem Litteratur og Billedkunst, men mellem Billedkunstens forskellige Former, kunde det engelske Haaudskrift være Forskningen i Norge til Nytte: den fremmede Bog med de mange Miniaturer, de være saa ringe, som de være vil, rummede fordum Tilskyndelser, for den, der var aaben for Paavirkningx).
1) Jeg skylder Kobberstikkabinettet og dets Chef Professor Springer en Tak for Tilsendeisen af de to Fotografier, som i Reprodufction er indføjede i Texten.