Da den polsk-russiske Greve Waliszewski fra 90'erne begyndte Udgivelsen af sine store Arbejder, først om Katarina II og derefter om Peter den store og Elisabet, vakte de en betydeligOpsigt ikke alene ved deres livlige Fremstilling og deres Rigdom paa Anekdoter og malende Enkeltheder, men ogsaa ved deres mange originale Synspunkter; noget frastødendevirkede paa den anden Side en lovlig stærk Interesse for det pikante og det springende, urolige i Behandlingen. Da vendte Forfatteren sig pludselig mod en ældre Tid og tog fat paa store Værker, der har den øjensynlig af Taine paavirkede Fællestitel: Les origines de la Russie moderne. Først udkom Ivan le terrible, derpaa La crise révolutionnaire (1584-1614), og endelig (1909) Le berceau d'une dynastie. Les premiers Romanov 1613^—1682. Selvfølgeligt finder man i disse nye Arbejder meget, der ligner de ældre, men de gør dog Indtrykketaf

trykketafat være bygget paa meget fastere og mere indtrængendeStudier, navnlig for de indre Forholds Vedkommende. Selv om ogsaa her Forf.'s Styrke er de udpenslede Menneskeskildringerog hans Svaghed den for stærke Konstruktion, føres man dog ved dem ind til Kendskab om det store Arbejde, der i den russiske Speciallitteratur er gjort for at oprede de vanskelige og højst interessante Problemer, der knytter sig til Ruslands indre Historie i den ældre Tid. Men noget har det hævnet sig, at han er begyndt med det 18. Aarh. og først derefter for Alvor sat sig ind i det 16. og 17.'s; der mangler en organisk Forbindelse mellem de to Dele af hans Forfatterskab.