Ved Henry Houssaye's Død 24. Septbr. 1911 har Frankrig kort efter Albert Vandals Bortgang paa ny mistet et betydeligt historisk Talent og en ivrig Dyrker af Napoleonstiden. Han, der var født 24. Febr. 1848, havde oprindeligt givet sig af med Studier vedrørende græsk Oltid, dens Kultur og Kunst, men vandt først et større Navn, da han 1888 udgav sin Bog: 1814, og derpaa i Aarene 1894 —1905 de tre Bind: 1815; det første omhandler den første Restauration, Tilbagekomsten fra Elba og de 100 Dage, det andet skildrer Waterloofelttoget og det tredje Napoleons 2den Abdikation og den hvide Terrorisme. Alle disse Arbejder var byggede paa meget grundige Studier og vidnede om udviklet kritisk Sans; deres største Fortrin var dog deres store Fremstillingskunst, hvad enten Talen var om enkelte Begivenheder eller om Stemninger. Højst naaede Situationsskildringer (som den af Belejringen af Soissons), Fremstillingen af „Ørnens Flugt gennem Frankrig" og selve Waterlooslaget. En stærk Begejstring for Napoleon var fremtrædende, men uden Partiskhed og Tendens, og allevegne bragtes der nyt frem. 1 sine sidste Dage havde han arbejdet med Felttoget 1806 og i Revue des deux mondes offentliggjort en Skildring af Slaget ved Jena.