Danske Vider og Vedtægter eller gamle Landsbylove og Byskraaer. Udgivne med Understøttelse af „Den grevelige Hjelmstjerne - Rosenkroneske Stiftelse" af Højskoleforstander Poul Bjerge og Oberstløjtnant J. Søegaard. I. 1904—6. II. 1. 1908. Lehmann og Stage. Willkürsbriefe oder Dorfsbeliebungen aus dem Hreise Flensburg. Herausgegeben von O. C. Nerong, Lehrer in Dollerup. Im Selbstverlage des Verfassers. 1900.

De danske Landsbyers Vider og Skraaer ere en ejendommelig og interessant Kilde til Kundskab om Fortiden. Det Selvstyre, som vi ellers træffe saa lidt til i Danmarks Historie, møder os her i Bøndernes Kreds, selv om det ogsaa paa mange Maader kan være beskaaret ved Øvrighedens Indgriben eller ved Herremændenes Rettigheder. Og disse Vider omhandle saa mange Sider af Livet i Landsbyen. Især var det Fællesskabet og altsaa den agrariske og økonomiske Side, som maatte nødvendiggøre dem, hvorfor Hovedmængden af Bestemmelser angaa Markernes Benyttelse og Hegnspligten, Andelen i Fælled og Oredrev, i Mose og Skov. Dertil kommer saa mange Bestemmelser om god Politi, om Brandvæsen, Fattigforsørgelse, Vejfarende og Tatere. Vigtige og udførlige ere endvidere Reglerne om Gildesammenkomster, om Sammenskudsmaaden og Bødernes Anvendelse, om Skik og god Orden i Drikkelaget. Endelig kan nævnes Bud om Kirkebesøg og Altergang — man mærker, hvorledes i bestemte Tidsrum de religiøse Bud stærkt betones eller stilles i Spidsen af Skraaerne. Saaledes er der Oplysninger at finde om mangfoldige Forhold i Bondens og Landsbyens Liv i gamle Dage, og heller ikke maa det glemmes, hvor mange gamle Udtryk og Betegnelser de indeholde, og hvor meget de bringe ogsaa i sproglig Henseende.

Lærer Poul Bjerge og Oberstløjtnant Søegaard have paatagetsig den smukke Opgave at samle og udgive disse Vider i et Værk, hvis første Bind er sluttet og hvis andet er begyndt at udkomme. Udgivelsen er sket med stor Omhu og synes ikke at lade noget tilbage at ønske i Nøjagtighed1). Ligeledes

---

1) Hist og her ville Enkeltheder kunne paatales, saaledes I. 165: disse love, læs lover; byyangsled, læs bygvangs; 166: Heste, som slippes løs, læs slipper; 375: bøde, læs bøder; Mundgaard, læs Mungaard d. e. Munkgaard; 376: Philippe, læs Philippi; Oktober, læs Oktobris; m. pp., læs m. m.

har man lettet Forstaaelsen ved paa Hefternes Omslag at give Oplysninger om sjældnere Ord eller Betegnelser, som ere vanskeligforstaaelige; disse kunde maaske være givne i lidt rigeligereUdstrækning og hist og her være knyttede nærmere til selve Stedet i Teksten, til Eks. et Ords besynderlige Form være forklaret ved den stedlige Dialekt og Udtale¹), en Vejledningeller tektskritisk Berigtigelse vilde ogsaa være ønskelig paa enkelte Steder, hvor der er indløbet Fejl i Originalen²). Udgaven er i sin Helhed dog saa paalidelig og let tilgængelig for alle Læsere, at den paa en udmærket Maade vil fremme Kundskaben om de gamle Landsbyer.

Til et fuldstændigt Billede af Bøndernes Liv indenfor Landsbyen hørte egentlig, at de slesvigske Landsbyskraaer medtoges i Værket. Den ypperlige Agrarhistoriker Professor Georg Hanssen udtalte endnu 1884 i sine ;;_{Agrarhistorische} Abhandlungen", 11. 106, at Landsbyskraaer fra Sønderjylland vare meget sjældne, men det er ganske urigtigt, saaledes som den af Stemann udgivne Bog „Schleswigs Recht und Gerichtsverfassung im siebenzehnten Jahrhundert" (1855) viser, thi her er i Uddrag meddelt Skraaer fra Errigsted i Haderslev Herred, fra Lundsmark og Arnum i Hviding Herred, fra Aabøl, Agerskov, Allerup, Branderup og Langelund i Nørre Rangstrup Herred. I Jydske Samlinger X. er meddelt Vider fra Stenderup i Nørre Tyrstrup Herred, i Geheime Archivets Aarsberetninger VI. Till. 24 fra Vinum i Lø Herred.

Et Vidnesbyrd om, hvor talrige de ere i Sønderjylland,
fik man ogsaa ved den ovennævnte af Skolelærer Nerong udgivneBog,
som i høj Grad fortjener Opmærksomhed, ogsaa

---

1) Saaledes 11. 158: Følhoser d. e. Følhorser; 171: Hedningsgræs d. e. Hegningsgræs, Græs som staar til Høslet.

2) Saaledes I. 375, hvor Manden bliver slaaet ihjel i Stedet for Ornen; nogle Ord maa være udfaldne. Sætningen bør rettes til: dersom Orningen bliver slaget ihjel, bør han, samme Orning holder, derfor kvit at være.

fra Sprogmænds Side. Her meddeles 21 Gildeskraaer fra Byer i den nuværende Flensborg Kreds fra det 17de og 18de Aarh., som alle ere skrevne paa Tysk. Ikke destomindre støder man idelig paa danske Udtryk og Benævnelser, og underligt nok har Udgiveren slet ikke set, at de mange Ord og Udsagn, som han saa ofte ikke kan forstaa, simpelthen ere danske.

Jeg skal som saadanne Udtryk, der aabenbart ere skrevne „in einem sehr schlechten Deutsch", nævne: Egerleute, Egersleute,Egerschaft, Eiermænd (findes jævnlig) — im Lowbuch (S. 68, Jydske Lov) — das Flaggengrdben, Flaggenhauen (S. 53, 55, Gravning af Flager, Fladtørv) — die Euhlilcke (S. 59, Kolykken), Byliicken (S. 57) — nach eines jeden Jahres Grb'de (S. 37, Afgrøde, Aarsgrøde) — es sei Gode, anderer oder dritter Boggen; Udg. (S. 56): Gode heizt erster Roggen; men det rigtige er, at dette danske Ord Gode betyder Gødning og endvidere det enkelte Aars gødede Mark, „Rug i dette Aars Gjøde" siges endnu i Jylland (se Kaikars, Feilbergs Ordbøger);— auf die Fåhle zu schlagen (S. 73), fremdes Vieh auf Fåhle oder Auwere zu nehmen (S. 78, 124), Gråsung sowohl in May (Mad, Eng) als auf Fåhle (S. 123). Om Fåhle skriver Udg. (S. 78): die Bedeutung des Wortes „ Fåhle" kennt man nicht mehr. Han giver først en Forklaring, og saa tilføjer han: eller skulde det maaske stamme fra det danske Ord Fælled? Ja, derom kan der ikke være mindste Tvivl. Og ligeoverfor Auwere har Udg. opgivet Ævret (S. 74): es heiszt wahrscheinlich so viel als Nachweide. Enhver vil se, at det er det danske Avre, Avred, Græsning paa Stubberne (Kok, Molbech, Feilberg). — Ding wall, der forekommer her og i andre slesvigske Skraaer, bliver af Udgiveren (S. 34) forklaret som „Dingwalze, ein walzenformiger Stab, welcher von Haus zu Haus getragen wurde, und hiesz auch Dingstock", men „Bysens Tingwol" — som det hedder i Grandevilkaar fra Vinum — eller Budstikke har intet med en Valse at gøre; Ordet stammer fra det oldnord. vb'lr, rund Kæp, jfr. Slesvigs gamle Stadsret: hyalmervol, Rorpind; i Angel sagde man „Bysens Stok" (Thingstok er derimod Thingbænk). Andensteds

hedder det om en saadan Indvarsling: sobald das Moed-Band umgehen wird (S. 69); wenn der Åltermann ein „Modbot", wie es genannt wird, ausschickt (S. 104); i begge Tilfælde Bud og Befaling om at komme til et mot, Møde. — Torfmoor. . . wer auf eines andern Schift (Skifte) Torf grå'bt (S. 50). Og endnu mange andre.

Man kan undre sig over, at Udgiveren, der jo dog er Skolelærer i Dollerup (lige Øst for Flensborg), ikke tænker paa noget saa nærliggende som i Landets gamle Sprog at finde Forklaringen til disse Udtryk i Bøndernes Skraaer, men man vil dog frem for alt være ham erkendtlig for, at han har offentliggjort de lærerige Vider.

De paa Dansk skrevne Vider fra Slesvig vilde det være ønskeligt, at Værket „Danske Vider og Vedtægter" kunde komme til at omfatte, selv om man herved kommer udenfor den Plan, som Udgiverne have lagt. Det vil vist i det Hele blive nødvendigt at udvide Arbejdet noget, da aabenbart heller ikke alle de Skraaer fra Danmark, som findes, ere medtagne. Saaledes har jeg savnet to interessante, i Rigsarkivet bevarede Skraaer, nemlig Videbrev eller Grandebrev fra Aalum (Synderlyng Herred) af Maj 1648 og 17. August 1701 — det er omtalt i den trykte Bjerregrav Bylov — og en Grandebog fra Blenstrup (Helium Herred), begyndt 1729; de findes begge nu i Topogr. Samling. Jeg véd, at man ogsaa fra anden Side har henledet Opmærksomheden paa Skraaer, som ikke ere optagne, og under Arbejdets Gang ville sikkert flere blive fundne, saaledes at et Tillæg, som Udgiverne ogsaa paatænke, vil blive fornødent. Selv om Bogen derfor vil blive større end det oprindelig tænktes, maa man haabe, at det maa lykkes Udgiverne af offentlige Midler at faa fornøden Understøttelse til at fortsætte og fuldføre det smukke Værk, som de med saamegen Trofasthed og Flid have arbejdet paa og som fortjener en vid Udbredelse.